Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Dyrevelfærd: Hvilket mærke skal du gå efter?

Dyrevelfærdsmærker fortæller dig, hvordan grise, høns og køer har haft det, før de lander i supermarkedets køledisk. Men der er stor forskel på mærkerne.
Af Caroline Boutrup Nielsen
11. Februar 2019
dyrevelfaerd
Foto: Getty Images

Dyrevelfærd er der mange mærker for

Dyrevelfærd handler om at forbedre forholdene, som dyr i landbruget normalt lever under. Dyrevelfærdsmærkerne er en hjælp til dig, der ønsker at vælge mælk, æg og kød fra dyr, der har levet med en større grad af dyrevelfærd end i helt konventionelt landbrug.

Mærker med fokus på dyrevelfærd er der flere af i supermarkedet i dag, og risikoen for at blive forvirret er derfor stor. Alle mærker har forskellig afsender, som har hvert deres formål med mærket. Men er der forskel på mærkerne, og hvilket et er bedst at gå efter?

Læs mere om mærkerne i mærkeguiden

Dyrenes-beskyttelse_maerke
Foto: Dyrenes Beskyttelse

Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse-mærket står for god dyrevelfærd

Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse er et mærke, som interesseorganisationen Dyrenes Beskyttelse står bag.

Dyrenes Beskyttelse har opsat en række krav til, hvordan dyr skal behandles i landbruget. Producenter der overholder kravene, må bruge mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse på deres kød og kødprodukter, fjerkræ, mejeriprodukter og æg.

Dyrenes Beskyttelse krav handler om, at dyr skal have mulighed for at udtrykke normal adfærd, ikke opleve ubehag i form af frygt, lidelse, smerte, skade og sygdom samt sult og tørst. Disse krav gælder i produktionen, under transport og når dyrene er på slagteriet. 

bedredyrevelfaerd
Foto: Fødevarestyrelsen

Bedre dyrevelfærd-mærket stiller ofte lave krav

Bedre dyrevelfærd-mærket er Miljø- og Fødevareministeriets officielle dyrevelfærdsmærke. Mærket findes i dag kun på svine- og kylligekød, men senere vil du også kunne finde det på kalvekød og æg.

Miljø- og Fødevareministeriet har i samarbejde med producenter, supermarkedskæder, slagterier og dyreværnsorganisationer lavet en række krav, som landmænd skal leve op til, før de må sætte mærket på deres produkter.

Mærket er opdelt i 3 niveauer, som er vist ved antal udfyldte grønne hjerter.

Kravene for at bruge mærket med 1 og 2 hjerter adskiller sig ikke meget fra niveauet for helt konventionelt landbrug, og handler mest om at give dyrene en smule mere plads og halm.

Bedre dyrevelfærd-mærket med 3 hjerter kræver, at grisene og kyllingerne har mulighed for at komme ud. De 3 hjerter er højeste niveau af mærket. Derfor finder du både kød mærket med Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og økologisk kød her, selvom kravene til økologisk kød er højere end kravene til de 3 hjerter.

coopsdyrevelfaerdsmaerke
Foto: Coop

COOPs dyrevelfærdshjerte stiller høje krav – nogle gange

Dyrevelfærdshjertet, som supermarkedskæden COOP står bag, finder du på fersk kød, mælk, æg og pålæg. Mærket ligner en grøn firkløver med 1, 2, 3 eller 4 udfyldte hjerteformede blade. Hvert blad symboliserer et niveau af dyrevelfærd.

Kravene for at bruge COOPs mærke er højere end Bedre dyrevelfærd-mærket. Ved 2 hjerter, som svarer til Bedre dyrevelfærd-mærket med 3 hjerter, adskiller produktet sig væsentligt fra konventionelt landbrug. 3 hjerter er på linje med økologi, og 4 hjerter gives kun til landbrug, der gør noget helt exceptionelt for dyrenes velfærd. 

oekologilogo
Foto: Fødevarestyrelsen

Økologimærket står for høj dyrevelfærd

Økologimærket i Danmark er det røde Ø. Kød, fjerkræ, pålæg, mejeriprodukter og æg der bærer det røde Ø, skal leve op til en række krav, der er beskrevet i den europæiske økologiforordning. Det drejer sig blandt andet om, hvilke forhold dyrene skal have samt hvilken type foder, de spiser.

Økologiske dyr skal have god plads at bevæge sig på, de skal have adgang til frisk luft og udeareal og spise økologisk foder. Derudover skal de være cirka dobbelt så gamle som i konventionelt landbrug, før de må fjernes fra deres mor. Der er strenge regler for brug af medicin i økologisk landbrug. 

Økologimærket stiller højere krav til dyrevelfærd, end Anbefalet af Dyrenes beskyttelse-mærket gør.

Kødbranchens egne brands er ikke meget værd

Kødbranchen har deres egne brands, som de bruger til at markedsføre kødprodukter. Disse brands som for eksempel Antonius, Den Go’e gris og Bornholmergrisen kan give indtryk af god dyrevelfærd.  Der er dog ikke stor forskel på at købe disse brands og helt konventionelt kød.

Hvilket dyrevelfærdsmærke skal du gå efter?

Forbrugerrådet Tænk har rangeret de mange dyrevelfærdsmærker i supermarkedet. Her er vores vurdering af, hvilke mærker der giver dyrene mest velfærd:

Det mener vi om dyrevelfærdsmærker

Forbrugerrådet Tænk mener: Vi ønsker enkle, troværdige og kontrollerede mærker

"I Forbrugerrådet Tænk støtter vi mærkningsordninger, der kan hjælpe dig, og som samtidig kan være lokomotivet for at trække fødevareproduktionen i en ansvarlig retning. Derfor ønsker vi nogle enkle, troværdige og kontrollerede mærker, hvor der stilles høje krav til, hvordan produktionen foregår. Krav som reelt gør en forskel i forhold til for eksempel dyrenes velfærd.

Ønsker du at støtte dyrevelfærd, er det det røde Ø og Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse-mærket gode pejlemærker."

Camilla Udsen, seniorrådgiver i fødevarepolitik.