Dyrevelfærd: Hvilket mærke skal du gå efter? | Forbrugerrådet Tænk
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Dyrevelfærd: Hvilket mærke skal du gå efter?

Dyrevelfærdsmærker fortæller dig, hvordan grise, høns og køer har haft det, før de lander i supermarkedets køledisk. Men der er stor forskel på mærkerne. Få styr på forskellene her.

Foto: Getty Images · 31. august 2020
Ko og gris står på en græsmark i solskin.

På din mælkekarton, pakken med oksekød, kalvekød, æg, kyllingelår og pålæg kan du se mange forskellige mærker, der viser, hvordan dyret har haft det. De kaldes dyrevelfærdsmærker. 

Hvilket mærke giver mest dyrevelfærd?

Mærkerne har forskellige krav til dyrevelfærd. Og det er derfor svært at gennemskue, hvor meget dyrevelfærd der egentlig er bag mærkerne. Mærkerne har forskellige afsendere, som har hvert deres formål med mærket. Men der er stor forskel på, hvor meget dyrevelfærd du faktisk får.

Nedenfor kan du læse om de forskellige mærker. 

Foto: Dyrenes Beskyttelse

Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse-mærket står for god dyrevelfærd

"Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" er et mærke, som interesseorganisationen Dyrenes Beskyttelse står bag.

Dyrenes Beskyttelse har opsat en række krav til, hvordan dyr skal behandles i landbruget. Producenter, der overholder kravene, må bruge mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" på deres kød og kødprodukter, fjerkræ, mejeriprodukter og æg.

Hvilke krav er der til mærket?

Mærkets krav til dyrevelfærd tager udgangspunkt i den enkelte dyrearts behov og natur. Mærket sætter standarden for, hvordan dyrene i landbruget kan få et godt dyreliv. Det indebærer:

  • Adgang til vand og føde efter dyrets behov
  • Godt fysisk miljø og levesteder for det enkelte dyr 
  • God sundhed og mental trivsel
  • Sociale behov dækket afhængigt af dyrets behov
  • Beskyttelse mod smerte, angst og lidelse
  • Mulighed for selv at til- og fravælge positive og negative oplevelser og sanseindtryk

Hvem kontrollerer mærket?

Dyrenes Beskyttelse har oprettet et selvstændigt organ - DB Kontrol - der står for at kontrollere varer med mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". De står også for at behandle ansøgninger om at bruge mærket. Forbrugerrådet Tænk har en repræsentant med i kontrolkomitéen.

Producenter, Økologisk Landsforening, slagterier og detailhandel er også en del af komiteéen.

Foto: Fødevarestyrelsen

Bedre Dyrevelfærd-mærket stiller ofte lave krav

Bedre Dyrevelfærd-mærket er Miljø- og Fødevareministeriets officielle dyrevelfærdsmærke. Mærket finder du på gris, kylling, okse, kalv og mejeriprodukter.

Miljø- og Fødevareministeriet har i samarbejde med producenter, supermarkedskæder, slagterier, dyrlæger og dyreværnsorganisationer lavet en række krav, som landmænd skal leve op til, før de må sætte mærket på deres produkter.

Mærket er opdelt i 3 niveauer af grønne hjerter.

Hvilke krav er der til mærkerne?

Svin

  • 1 hjerte: Kravene for at få 1 hjerte betyder blandt andet, at grisens hale ikke er kuperet, og at der er mere plads og mere halm at rode i og til at bygge rede med. Der er også kortere transporttid til slagteriet.

  • 2 hjerter: Grisen har mere halm at rode i, og den har mere plads end grise med 1 hjerte.

  • 3 hjerter: Endnu mere plads. Grisen har – udover halm – også adgang til et udeareal.

Kylling

  • 1 hjerte: Til produktion af slagtekyllinger skal producenten vælge en langsommere voksende race. Der er mere plads, og producenten skal gøre en indsats mod svidning af kyllingernes trædepuder. Der er kortere transporttid.

  • 2 hjerter: Endnu mere plads og grovfoder eller aktivitetsmateriale.

  • 3 hjerter: Kyllingerne har udover ovennævnte adgang til beplantet udeareal.

Okse og kalv

  • 1 hjerte: Bedre staldforhold og kortere transporttid. Mere kontakt mellem kalve.

  • 2 hjerter: Endnu bedre staldforhold og mælkekøer på græs. 

  • 3 hjerter: Endnu bedre staldforhold og køerne har gået ude i sommerperioden. Kalvene har gået mindst 12 uger hos koen med mulighed for at patte. Pladskravet er yderligere skærpet for de største dyr. 

Mælkeprodukter

  • Kravene er de samme som for okse- og kalv - bortset fra at et mælkeprodukt godt kan have 3 hjerter, selv om kalven er blevet fjernet fra moren efter 24 timer.

Kravene for at bruge mærket med 1 hjerte svarer stort set til, hvad lovens mindste krav til dyrevelfærd er, bortset fra få forbedringer.

Kravene for at få de 3 hjerter svarer cirka til mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". 

Hvem kontrollerer mærket?

Fødevarestyrelsen og et certificeret inspektionsorgan kontrollerer, om kravene til dyrevelfærd bliver overholdt. Er produktet også økologisk, bliver varen også kontrolleret af Landbrugsstyrelsen.

Foto: Fødevarestyrelsen

Økologimærket står for høj dyrevelfærd

Økologimærket i Danmark er det røde Ø. Kød, fjerkræ, pålæg, mejeriprodukter og æg, der bærer det røde Ø, skal leve op til kravene i de europæiske økologiforordninger. De drejer sig om, hvilke forhold dyrene skal have, og hvilken type foder, de spiser.

Hvilke krav er der til mærket?

  • Dyrene skal have god plads at bevæge sig på.

  • Der skal være adgang til frisk luft og udeareal.

  • Dyrene spiser økologisk foder.

  • Økologiske dyr er cirka dobbelt så gamle som i konventionelt landbrug, før de må fjernes fra deres mor.

  • Medicin er der strenge regler for.

Økologimærket stiller højere krav til dyrevelfærd, end mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og alle niveauer af Fødevarestyrelsens Bedre Dyrevelfærd.

Økologisk oksekød er en undtagelse. Bedre Dyrevelfærd med 3 hjerter stiller nemlig højere krav til, hvor længe kalven skal være hos koen, efter den er født.

En kalv fra økologisk landbrug skal kun være hos koen i 24 timer, hvorimod kalven skal være hos koen i minimum 12 uger for at få 3 hjerter fra Bedre Dyrevelfærd.

Hvem kontrollerer mærket?

Landbrugsstyrelsen kontrollerer økologiske varer. Landbrugsstyrelsen laver både årlige besøg og stikprøvekontroller af de økologiske landmænd og virksomheder, der sælger økologiske varer.

Kødbranchens egne brands er ikke meget værd

Kødbranchen har deres egne mærker, som de bruger til at markedsføre kødprodukter.

Mærkerne, som for eksempel Antonius, Den Go’e gris og Bornholmergrisen, kan give indtryk af god dyrevelfærd. Der er dog ikke stor forskel på at købe disse mærker og helt konventionelt kød.