Det skal du vide, før du køber grøn pesto
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Sådan finder du den bedste pesto

Den gode smag af basilikum og pinjekerner er svær at finde i grøn pesto fra supermarkederne, viser vores test fra 2018. Kun en pesto var god. Vi ser på hvad du skal være opmærksom på.

Line Lindgren Rathsach · Foto: Getty Images · 31. januar 2024
Grøn pesto

Forbrugerrådet Tænk har tidligere testet grøn pesto. Testen er ikke længere tilgængelig, fordi flere af de testede produkter ikke længere er på markedet. Med udgangspunkt i hvad vi undersøgte i testen, kan du herunder få hjælp til at finde den bedste grønne pesto.

Hvad er grøn pesto?

Grøn pesto kaldes ofte "pesto alla genovese" eller "pesto verde".

Pesto Genovese er oprindeligt en tyk og kold sovs, der består af olivenolie, friske basilikumblade, pinjekerner, hvidløg samt parmesan og pecorino – tilsmagt med salt, og stammer oprindelig fra Genova i Italien.

Man må kun kalde en pesto for Genovese, hvis den rent faktisk indeholder de rigtige ingredienser. Derfor er der tilføjet et ”alla” i navnet på mange af produkterne. Så må man nemlig godt tilsætte andre ingredienser.

I vores test var smagseksperterne enige om, at størstedelen af de færdige pestoer ikke smager særlig godt. Kun enkelte blandt de 10 pestoer i testen fik rosende ord med på vejen.

Bedste pestoer er på køl

Pestoer findes både i køledisken og på hylderne i supermarkedet, og der er forskel på de to slags. 

Pestoerne på køl har kortere holdbarhed og skal opbevares koldt hjemme hos dig. Det giver producenterne mulighed for at fremstille dem på andre måder end de pestoer, der kan holde sig lang tid ved højere temperaturer – og det fremgår også tydeligt af smagstesten, hvor mange pestoer ifølge smagseksperterne var sure. Den sure smag skyldes, at der af hensyn til holdbarheden tilsættes surhedsregulerende middel.

De to pestoer, der blev vurderet som smagende bedst, var begge af typen, der skal opbevares på køl. 

Købepesto er ofte lavet på billige ingredienser

De originale ingredienser i pesto er dyre. Det gælder især jomfruolivenolie, pinjekerner og ostene parmesan og pecorino.

Producenterne af pesto bruger derfor ofte langt billigere solsikkekerneolie eller rapsolie i stedet for olivenolie, solsikkekerner eller cashewnødder i stedet for de dyre pinjekerner og andre typer ost end parmesan og pecorino. Det viser Forbrugerrådet Tænks test af grøn pesto fra 2018.

Det betyder også, at der kan være stor forskel på farve, smag og konsistens på de færdiglavede pestoer.

Pesto kan indeholde problematiske stoffer

4 af 10 pestoer i Forbrugerrådet Tænks test indeholdt enten mineralske olier eller blødgørere som ftalater i høje mængder.

Indholdet af stofferne var dog ikke så højt, at det vurderes som direkte sundhedsskadeligt. Men det bidrager til den samlede udsættelse for hormonforstyrrende stoffer, hvilket kan være problematisk.

Både stofferne ftalater og mineralske olier blev fundet i tre af pestoerne i, hvad der vurderes som for store mængder.

Testen viste, at det er svært fuldstændigt at undgå forurening fra ftalater, men de tre pestoer, der dumpede testen på grund af dette, havde et væsentligt højere indhold end de øvrige.

Mineralsk olie er mistænkt for at være kræftfremkaldende og kan stamme fra maskiner i produktionsmiljøet. Pestoerne er undersøgt for indhold af stofferne MOSH og MOAH.

Ftalater, som kan være hormonforstyrrende, kan stamme fra fødevareemballager. Flere af stofferne står på EU’s liste over særligt problematiske stoffer.

Forbrugerrådet Tænk mener: Indholdet i grøn pesto er problematisk

”Det er kritisabelt, at pestoproducenter erstatter oprindelige ingredienser som olivenolie og pinjekerner med billigere solsikkekerner og solsikkeolie. Samtidig tilsætter producenterne en forsvindende lille mængde af de originale ingredienser for at kunne fremhæve de dyre råvarer på etiketten.

Forbrugerne kommer på den måde til at tro, at hovedingredienserne i pestoen er de dyre, klassiske italienske ingredienser – selv om mængderne er så små, at det ikke gør en forskel for smagen af pestoen.

Desuden er det meget kritisabelt, at 4 ud af 10 pestoer indeholder problematiske stoffer – blandt andet mineralske olier, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende”.

Camilla Udsen, fødevarepolitisk seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk