Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Støvsuger: Sådan køber du den rigtige

Bedste Hvilken støvsuger er den rigtige til dit hjem? Få hjælp til at finde den rigtige støvsuger, der er god til det, du har mest brug for.
Af Jesper Frydland-Raun
22. Marts 2018
Find den rigtige støvsuger med Forbrugerrådet Tænks test
Foto: Getty Images

Sådan finder du den rigtige støvsuger

Støvsugeren skal vælges ud fra dine behov. Skal du have fat på den helt rigtige støvsuger, skal du finde af følgende: 

  • Hvor stort et areal skal du støvsuge?
  • Har du trægulv eller tæpper
  • Har du husdyr?

Nogle støvsugere er bedst i små hjem eller hjem med mange gulvtæpper. Andre er bedst i store hjem eller hjem med gamle trægulve, trapper og så videre.

Forbrugerrådet Tænk tester løbende de mest populære mærker. Vores test peger på de bedste støvsugere i flere kategorier. I denne artikel får du hjælp til at vælge den rigtige støvsuger.

Billig støvsuger

Støvsugeren kan sagtens være god, selvom den er billig. Vores bedste råd er at gå efter en af de støvsugere, vi anbefaler, når de er nede i pris. Du kan ofte finde en af modellerne til under 1.000 kr. på tilbud.

Electrolux, Phillips og Miele har flere støvsugere, der får gode anbefalinger i vores test. Men alle 3 mærker har også modeller, der klarer sig knapt så godt i vores test. Derfor skal du altid orientere dig i vores test inden køb.

Støvsuger: Se Forbrugerrådet Tænks anbefalinger

Energimærket: Gå efter altid efter A eller bedre

Energimærket på støvsugeren giver dig en idé om, hvor mange kroner støvsugeren kommer til at koste i strøm i løbet af et år. Mærkningen kender du måske fra køleskabe og andre hårde hvidevarer.

Langt de fleste støvsugere i Forbrugerrådet Tænks test er med energimærke A eller bedre. Men du kan sagtens finde støvsugere ude i butikkerne med et ringere energimærke.

I vores test kan du nemt finde en støvsuger med energimærke A eller bedre. Brug testens filterfunktion.

Find en god støvsuger med energimærke A

Billig støvsuger kan sagtens være dyrest

Støvsugerens strømforbrug skal du også se på, når du køber en ny støvsuger. Energimærket på støvsugeren giver dig en idé om, hvor mange kroner støvsugeren kommer til at koste i strøm i løbet af et år.

Det kan godt betale sig at gå efter en støvsuger med et lavt strømforbrug, også selvom den koster lidt mere.

Når du kan købt støvsuger, kan du spare penge på støvsugerposer. Der er ingen grund til at købe dyre mærkevare poser, da du kan nøjes med uoriginale støvsugerposer til din støvsuger. De klarer opgaven udmærket.

Bedste støvsugere til allergikere

Allergi over for for støv, pollen eller andet, stiller ekstra krav til din støvsugers støv- og mikrofilter. De mest kendte er de såkaldte HEPA-filtre, men en række producenter anvender andre filter, der også klarer sig godt.

Støvsugerens støv- og mikrofilteret filtrerer luften under støvsugningen. Filtret sørger også for, at støvet bliver i støvsugeren. Det er dog ikke alle støvsugere, der holder tæt. Vi oplever ofte utætheder i maskinerne, der betyder, at støvet fiser uden om filtrene.

Orienter dig derfor i testresultaterne og lad være med at se angivelsen af filtertype som en generel blåstempling af en model.

Find en støvsuger med god støvfiltrering i Forbrugerrådet Tænks test

Hårdt gulv eller gulvtæpper?

Gulve er ikke den store udfordring for de fleste af testens støvsugere.

Motoriseret mundstykker, der kan støvsuge tæpper mere effektivt, findes på visse modeller. Men det medfører som regel en højere pris. Overvej om det er pengene værd for dig.

Bedste støvsuger til dyr og hundehår, hårde gulve eller tæpper

Støj: Sådan undgår du en højlydt støvsuger

Støj fra støvsugeren er irriterende.

Tjek derfor, hvor meget støvsugeren støjer inden køb. Du kan se støj angivet i db under hver enkelt støvsuger i testen.

Undgå støjende støvsugere

Poseløs støvsuger: Det kræver øvelse

Støvsugere uden pose findes der en del af. Men er det noget for dig? Få svaret i denne artikel:

Poseløs støvsuger: Er det noget for dig?