Hækkeklipper: Bedst i test (2023)
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Disse hækkeklippere er Bedst i test

Hvilke elektriske hækkeklippere er Bedst i Test? Se de bedste hækkeklippere med batteri og med ledning. Vi anbefaler ti hvoraf tre får Bedst i Test.

Foto: Getty Images · 18. juli 2023
Hækkeklipper bedst i test

Vi har testet 71 elektriske hækkeklippere, for at se hvilke, der klipper hækken bedst og hvor brugervenlige de er. I testen har vi både set på hækkeklippere med batteri (akkuhækkeklipper) og hækkeklippere med kabel.

Hvornår er en hækkeklipper god?

To gartnere har testet hækkeklipperne på tre typer af hække. Gartnerne har testet dem i samarbejde med et uvildigt laboratorium og bedømt hækkeklippernes klippeevne og snitkvalitet.

De bedst hækkeklippere i testen lever op til følgende: 

  • Gode og hurtige til hæk af thuja
  • Gode og hurtige til hæk af liguster
  • Gode og hurtige til hæk af laurbærkirsebær
  • Komfortable at bruge
  • Har en lang batterilevetid og hurtig opladning (hvis de er batteridrevne)

Disse hækkeklippere har vi testet

Vi har udvalgt hækkeklipperne, så vi dækker markedet bredt både hvad angår mærker, men også pris. Vi har testet følgende mærker:

Biltema, Black & Decker, Bosch, Dewalt, Ego, Einhell, Gardena, Greenworks, Husqvarna, Karcher, Makita, Ryobi, Skil, Stiga, Stihl og Worx

Vælg en hækkeklipper der passer til dit behov

Når du vælger hækkeklipper, er det en god ide, at overveje hvad dit behov er. Ofte skal du kun bruge en hækkeklipper en til to gange om året, så der er ingen grund til at købe sig fattig i en stor hækkeklipper med meget udstyr, hvis du har en lille have og kun en smule hæk.

Måske kan det bedre betale sig for dig at leje en hækkeklipper i dit havecenter eller købe én sammen med naboen eller ejerforeningen.

Om du skal vælge en hækkeklipper med batteri eller ledning, afhænger også meget af størrelsen på din hæk og din have. Hækkeklippere med ledning er ofte billigere end dem med batteri og kræver mindre vedligeholdelse, til gengæld kan det være meget besværlig at slæbe rundt på lange forlængerledninger, hvis haven fx er stor.

Disse hækkeklippere er de bedst i test

Der er mange gode hækkeklippere og tre modeller opnår Bedst i Test. Vær altid opmærksom på, når du køber en akkuhækkeklipper og ser på prisen, om det er med eller uden batteri og oplader.

Vil du læse hele artiklen nu?

Få adgang til denne artikel og hele tænk.dk – inklusive mere end 150 test – for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?