Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Printer: Det skal du vide før køb

Ved køb af ny printer kan det være svært at vurdere, hvad du skal gå efter. Vi hjælper dig med de vigtigste overvejelser, inden du køber.
Af Signe Bønsvig
5. Oktober 2020
printer
Foto: iStock

Kend disse printertyper

Laser eller blækprinter, farve eller sort/hvid, med eller uden tank - dit valg afhænger af, hvad du skal bruge printeren til.

Der er 4 overordnede typer af printere:

Laserprinter:

Laserprinterne er generelt set billige i udskrift, når det gælder sort/hvid. Er dit primære behov at udskrive store mængder tekst, Kan det være en fordel at købe en laserprinter.

Laserprinter kan desuden printe hurtigere end inkjet, fordi den bruger toner i stedet for blæk. Farvegrafik- og fotoprint kan godt klares på en farve-laserprinter, men kvaliteten er ikke optimal. 

Inkjetprinter:

Billeder og blandet indhold har du de bedste forudsætninger for at printe på en inkjetprinter. Den gør det ofte både billigere og bedre end en laserprinter. Fotoprintere er ofte blækprintere (inkjet) og kan ofte printe i gængse fotoformater som fx 10x15 cm.

Tankprinter

Tankprintere er printere hvor farvepatronerne er udskiftet med tanke, du selv fylder op. Tankprintere fås både som laser- og inkjetprinter. Forbrugerrådet Tænks test af tankprintere viser, at du kan spare mange penge på blæk, specielt hvis du printer meget.

Multifunktionsprinter:

Multifunktionsprintere kan både scanne, kopiere og printe. De fås både som laser- og inkjetprintere. De er til at få for rimelige penge, så overvej om du ikke bare en gang imellem har brug for scanner eller kopifunktion, før du køber en standardprinter uden. Scanning og kopiering fungerer fint til de flestes behov på en multifunktionsprinter. Har du brug professionel kvalitet, skal du måske overveje at have separate maskiner i stedet for en alt-i-en.

Funktioner på printeren, du kan have brug for

En printer udskriver tekst og billeder på et stykke papir. Men langt de fleste printere kan mere end det, og mange printere har også funktioner, der gør dit arbejde lettere. Herunder gennemgår vi de mest almindelige ekstrafunktioner, der kan være rare at have.

Disse printere er Bedst i test

Trådløs forbindelse

Print fra bærbare computere eller flere forskellige computere i hjemmet, klarer du nemmest, hvis du køber en netværksprinter med wifi, som alle computerne kan tilsluttes.

Wifi forbindelsen gør det muligt for dig at printe uden at skulle forbinde med kabel fra computer til printer.

Blæk- og tonerforbrug

Billige printere har ofte et højt blækforbrug. Derfor kan det betale sig at tjekke prisen per printet side for tekst og billeder, før du køber.

Forbrugerrådet Tænks test af printere beregner prisen og kvaliteten på print ved tekst og billeder. I testen kan du se hvilken printer der er bedst og billigst til dit behov.

Printere: Sådan klarer de sig i test 

Separate farvepatroner eller tankprinter

Printeren løber hurtigt tør for gul, hvis du udskriver en stak PowerPoint-slides, hvor gul er en gennemgående farve. Og det sker ofte, at en kulør kommer til kort, før en anden.

Når din printer er udstyret med separate farvepatroner, kan du nøjes med at købe den manglende farve.

Tankprintere giver også mulighed for at påfylde de enkelte farver hver for sig.

De fleste farveprintere i den billigere prisklasse har imidlertid integrerede blækpatroner så farverne kun kan sættes i som en samlet patron. I Forbrugerrådets test kan du i portrætterne under 'model' se, om en printer har separate blækpatroner.

En billig printer kan godt blive den dyreste

Kortlæser og LCD-skærm til fotos

Vil du gerne udskrive billeder uden at skulle tænde pc’en, kan du vælge en printer med kortlæser. Så sætter du kameraets memorycard direkte i printeren og printer de ønskede billeder.

Har maskinen også en LCD-skærm, kan du tjekke og beskære dine billeder direkte på printeren, før du udskriver dem.

Duplex- og kladdefunktion

Duplex-funktion betyder, at printeren har mulighed for at udskrive på begge sider af papiret.

Benytter du for eksempel funktionen til udskrivning af kladder, noter og arbejdspapirer, kan det mindske papirforbruget markant.

Kladde-udskrift er en blækbesparende printindstilling, som hurtigt kan halvere blækforbruget. Anvend det, når kvaliteten ikke er afgørende.

Ekstrafunktioner

Ekstrafunktioner betaler du mange penge for. Vil du gerne have scanner og kopifunktioner, men kan klare dig uden autofeed, fax, duplex og lignende, kan du få gode multifunktionsprintere til en overkommelig pris.

Har du brug for en printer?

Vi lever i et ”papirløst” samfund, så har du brug for en printer? Hvis du primært bruger din printer til følgende ting så kan det måske bedre betale sig ikke at købe en printer:

Print af billetter

Printer du billetter til kulturarrangementer og rejser, så kan de være digitale på din telefon.

Billetterne kan du enten gemme som PDF eller i de digitale formater, du kan vælge at modtage, når du bestiller.

Scanning af dokumenter:

Bruger du din printer til at scanne dokumenter med, så kan du gøre det med din telefon. IOS, som er Apples styresystem har indbygget dokumentscanner både i mail-appen og i note-appen. Apps til at scanner dokumenter med finder du også til andre typer af Smartphones.  

Biblioteker tilbyder også at scanne dokumenter.

Underskrivelse af dokumenter:

Hvis du skal underskrive dokumenter kan du også gøre det på din telefon eller computer uden at printe papirerne ud, skrive under, og scanne ind.  

Adobe Acrobat Reader appen til iOS eller Android er et eksempel på en app du kan bruge. Der kan du underskrive med fingeren på touch skærmen og du kan endda gemme underskriften så du kan genbruge den med et par hurtige kliks.

På computeren kan du bruge samme eller lignende programmer.

Din underskrift er lige så juridisk gyldig, som hvis du skriver under med en kuglepen på et papir.

Print af dokumenter, invitationer eller billeder

Skal du printer dokumenter, invitationer eller billeder ud, så findes der flere steder du kan få det gjort.

Biblioteker tilbyder både print, scanning og kopiering.

Billeder kan du printe via onlineservices og i mange foto- og elektronikforretninger.