Phishing: Hvordan får du dine penge igen?
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Phishing: Sådan får du dine penge tilbage

Fupmails og falske sms-beskeder skal lokke dig til at give svindlere adgang til din konto. Men hvad skal du gøre, hvis du er blevet narret?

Foto: Getty Images · 15. november 2022
Person er ved at handle online men skal undgå phishing

Dit kreditkort, pinkode, MitID og NemID er guld værd for svindlerne. Har de informationerne, kan de nemlig snuppe pengene fra din netbank eller købe ting via dit betalings- eller kreditkort.

Men hvordan får du pengene igen, hvis uheldet er ude?

Hvad er phishing?

Det hedder phishing, når it-kriminelle eller hackere prøver at lokke dig til at give dem fortrolige oplysninger. Målet kan fx være at stjæle penge fra dig direkte eller narre oplysninger fra dig, som de kan bruge til at få penge fra dig.

Det kan fx være via falske sms’er, fupmails eller falske webshops, som svindlerne bruger, når de prøver at lokke oplysningerne fra dig.

Misbrug af betalingskort: Kontakt din bank

Har svindlerne fået fingre i dine oplysninger, kan de hugge penge fra din konto eller købe ting på dit kort, uden du selv har foretaget en betaling.

Din bank har pligt til at tilbageføre pengene til dig, hvis du ikke selv foretaget betalingen. Derfor skal du straks kontakte banken, hvis du opdager mistænkelige transaktioner på din konto.

Selvrisiko: Del aldrig din pinkode eller SMS-engangskode

Misbruger andre dine betalings- eller kreditkort uden at have brugt din pinkode, er der ingen selvrisiko for dig. Du skal have alle pengene tilbage.

Har svindlerne brugt din pinkode, er der en selvrisiko på op til 375 kroner. Hvis du opdager, at andre har fået fat i din pinkode, skal du give banken besked hurtigst muligt. Ellers stiger din selvrisiko.

Selvrisikoen er ubegrænset, hvis du har givet din pinkode væk til svindleren i en situation, hvor du burde have indset, at det ville føre til misbrug. Du må ALDRIG give din pinkode eller SMS-engangskode væk.

Selvrisiko: Vær opmærksom på MitID

Du kan komme til at betale en selvrisiko på op til 8.000 kr. for misbrug af dine konti, hvis du ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort misbruget. Det betyder, at hvis du som forbruger bliver snydt af phishing, men har godkendt overførslen med MitID, så skal du selv dække de første 8.000 kroner af betalingen.

Forbrugerrådet Tænk har set flere sager, hvor beløbet ændrede sig lige inden man skal godkende det med enten NemID eller MitID. Du skal derfor være ekstra opmærksom om beløbet ændrer sig, lige inden du skal godkende beløbet i appen.

Hvis du har undladt at spærre adgangen til dine konti snarest muligt efter, at du har fået kendskab til, at en person uberettiget har fået kendskab til dine koder, kan du også komme til at hæfte for op til 8.000 kr.

Betaler du selv, kan du ikke altid få pengene tilbage

Lav aldrig en kontooverførsel til en mail, besked eller hjemmeside, som du ikke er 100 procent sikker på. Offentlige myndigheder og lignende vil aldrig bede dig om at overføre penge.

Du har ikke ret til at få dine penge tilbage, hvis du bliver snydt af en falsk mail, besked eller hjemmeside, hvor du selv har betalt penge via en kontooverførsel.

Snyder en virksomhed dig derimod til at betale med kort for en vare, som du ikke får, kan du få dine penge tilbage.

Overgang fra NemID til MitID: Undgå svindel

MitID erstatter NemID. I overgangen fra det ene system til det andet kan svindlere se en mulighed for at få adgang til dine oplysninger. Fx ved at udgive sig for at være offentlige instanser.

Husk derfor, at offentlige myndigheder, politiet eller din bank aldrig vil bede dig om at udlevere dit bruger-ID eller -koder. Hverken til NemID eller MitID.  

Forbrugerrådet Tænk mener: Det er ikke forbrugernes eget ansvar, når de bliver snydt

"Svindlerne bliver bedre og bedre, og derfor er det ikke rimeligt at gøre det til forbrugernes eget ansvar, at de bliver snydt. Det kan være stort set umuligt at se forskel på reelle mails og phishing mails. Derfor mener vi heller ikke det er groft uforsvarlig adfærd fra forbrugeren, når de bliver snydt af phishing mails. I Forbrugerrådet Tænk arbejder vi for at få ændret fortolkningen af loven, således at forbrugerne har en selvrisiko på 375 kr. og ikke på 8.000kr.”

Jacob Ruben Hansen, Økonom i Forbrugerrådet Tænk