Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem nu

Social

Titel

Nyt tøj: Sådan skader produktionen

Jeans, t-shirts, kjoler og andet tøj køber vi i store mængder. Faktisk køber danskerne i gennemsnit 16 kilo tøj om året – men har du tænkt over, hvilke konsekvenser dit forbrug har for mennesker og miljø?
Af Christina Vejsgaard
11. November 2015
tekstiler
Foto: iStockphoto

Vi storforbruger tøj

Danskere køber i gennemsnit 16 kilo tøj om året. Det store tøjforbrug har konsekvenser for både miljøet og de mennesker, der producerer tøjet.

Tøjproduktionen i dag er hurtig og automatiseret. Derfor får butikkerne nye varer hele tiden - flere butikker får endda nye varer ind hver eneste uge året rundt. Systemet kaldes fast fashion, og fordi der hele tiden er nyt tøj til billige penge, bruger vi i dag store mængder tøj.

Tøj er ikke længere noget vi investerer i og bruger i lang tid. Det er en forbrugsvare, som vi køber og skiller os af med efter kort tid.

Giftig produktion

Bomuld er det materiale, der er mest anvendt i tøjproduktionen. Når bomulden dyrkes, starter brugen af kemikalier allerede ude på marken. Sprøjtemidler bruges til at beskytte de konventionelle bomuldsmarker mod ukrudt og skadedyr.

Polyester og akryl er syntetiske fibre, som er lavet af kul, råolie og naturgas gennem en kemisk proces. Produktionen kræver meget energi, og der bruges også kemikalier til at få fibrene til at danne tråde. 

Fibrene fra både naturlige og syntetiske materialer skal spindes og væves, før de bliver til stof. Processen kræver meget energi, og det fører til en stor CO2-udledning. Derudover tilføjes der også nye kemikalier, blandt andet for at styrke fibrene eller farve stoffet.

Tøjet har stadig rester af kemikalier fra de forskellige led i produktionen, når det hænger i de danske butikker. Derfor skal du huske at vaske tøjet 3 gange, inden du tager det i brug.

Forurening af vandet

Bomuldsplanten kræver store mængder vand for at trives. Derfor vandes markerne, ofte med vand fra nærliggende søer eller vandløb, og det kan betyde, at søerne tørrer ud.

Sprøjtemidlerne sviner også senere i processen, når de sammen med blege- og farvestoffer forurener spildevandet fra tekstilfabrikkerne. Kemikalierne i det forurenede vand får skadelige konsekvenser for lokalbefolkningens helbred, når det ender i deres drikkevand.

Miljølovgivningen er ofte ikke-eksisterende eller ikke bliver håndhævet. Derfor er der minimal beskyttelse for både miljøet og de arbejdere, der producerer råvarerne og tøjet.

Livsfarlige arbejdsvilkår

Miljøforureningen er ikke den eneste konsekvens af dit tøjforbrug. Når stoffet er blevet vævet og behandlet, skal det sys.

Syningen foregår på systuer, ofte kaldet sweatshops, i udviklingslande, for eksempel Bangladesh, Vietnam og Cambodja. 

Sikkerheden er sjældent i top, hvilket blandt andet viste sig i 2013, da en ulykke på tøjfabrikken Rana Plaza i Bangladesh kostede mere end 1.000 mennesker livet. Fabrikkens 9 etager faldt sammen omkring arbejderne, der var låst inde i bygningen.

Sultelønninger og ingen fagforening

Danwatch udgav i marts 2015 en rapport, der viste, at ulykken på Rana Plaza havde ført til forbedringer af arbejdsforholdene på fabrikkerne i Bangladesh, men at der stadig var problemer med både sikkerheden og arbejdsforholdene på fabrikkerne. For eksempel var dørene stadig låst i arbejdstiden. 

Mindstelønnen i Bangladesh har siden 2013 været, hvad der svarer til 445 kroner om måneden. Danwatchs undersøgelse viser dog, at ikke alle arbejdere får minimumslønnen – og dem, der gør, fortæller, at det ikke er nok til at dække deres basale udgifter.

Arbejderne kan organisere sig i fagforeninger og kræve bedre vilkår. Men rapporten fra Danwatch fortæller, at et medlemskab af fagforeningerne resulterer i vold og fyringer - ikke bedre vilkår.

Omfattende transport

Bomulden gror ikke nødvendigvis i samme land som den væves. Og den kan sagtens blive sendt til et nyt land for at blive syet til tøj. Enkeltdele som knapper og lynlåse kan også være produceret i et helt fjerde land.

Tøjet har måske allerede været et par gange rundt om jorden, før du kan købe det i butikken. Transporten er forurenende, og halvdelen at tøjet transporteres med fly, fordi det skal hurtigt ud til butikkerne, så du kan købe det.

Forbrugerrådet Tænk mener: Det skal være nemmere at finde mere bæredygtigt tøj

Forbrugerrådet Tænk vil gøre det nemmere for dig at købe mere bæredygtigt tøj. Vi er derfor gået i dialog med danske tøjbrancheforeningerne om, at produktion af tøj skal være mere ansvarlig og gennemsigtig. Vi arbejder også for, at brugen af skadelig kemi i tøj skal minimeres. Vi har gennem DIEH* været med til at sikre bedre arbejdsforhold i Bangladesh, og vi er med rundt om bordet i flere udvalg og nævn, der handler om ansvarlige produktionsforhold.

*Dansk Initiativ for Etisk Handel