Investering: Dét betyder det, at investeringsfonden er svanemærket📈 Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Investering: Dét betyder det, at investeringsfonden er svanemærket

En investeringsfond der bærer svanemærket skal leve op til en række krav. Få overblik over, hvad det betyder, at en investeringsfond er svanemærket.

Linnea Lau Everland og Lars Nøhr Andresen · Foto: Getty Images · 23. august 2022
træer set højt oppe fra med investeringssymbolik i midten

Vælger du at investere i en svanemærket investeringsfond kan du påvirke virksomheder og industrier i en mere bæredygtig retning.

For at bære mærket skal en fond nemlig overholde en lang række krav, som tjekkes af en tredjepart. Fx at fondsforvalteren bruger sin kapital og sit ejerskab til at påvirke de virksomheder, fonden indeholder, i en mere bæredygtig retning. Derudover skal fonden være en UCITS-fond eller en AIF-fond, som betyder, at fonden lever op til en række EU-regulativer. 

Her får du et overblik over, hvad der kræves af svanemærkede investeringsfonde.

Fire kategorier af krav til svanemærkede investeringsfonde

Kravene for at kunne blive en svanemærket investeringsfond inddeler sig i fire overordnede kategorier: 

  • Kriterier for eksklusion
  • Kriterier for inklusion
  • Kriterier for aktivt ejerskab 
  • Kriterier for transparens

Overblik over eksklusionskriterier

Eksklusionskriterierne har til formål at sikre, at virksomheder og industrier, som ikke er bæredygtige, ikke indgår i de svanemærkede fonde. Fx må en svanemærket fond ikke investere i: 

  • Virksomheder der baserer mere end fem procent af deres omsætning på at lede eller bore efter, udvinder, raffinerer eller genererer strøm af fossilt brændsel eller uranium. Der kan dog gøres en undtagelse, hvis 90 procent af virksomhedens nye energiinvesteringer er i vedvarende energi, mindst 50 procent af virksomhedens indtægter fra elproduktion baserer sig på vedvarende energi (eller 50 procent af virksomhedens elproduktionskapacitet er baseret på vedvarende energikilder), og virksomheden ikke har indtægter fra tjæresand, skiferolie eller skifergas eller fracking og/eller minedrift efter olieskifer og/eller udvindinger i den arktiske region. 
  • Virksomheder som ikke opfylder ILO’s (Den Internationale Arbejdsorganisation) fundamentale principper, som er retten til at forsamles, retten til sammen at forhandle, eliminering af tvangsarbejde, afskaffelse af børnearbejde, eliminering af diskrimination angående ansættelse og beskæftigelse.
  • Virksomheder som krænker menneskerettighederne. 
  • Virksomheder som forårsager alvorlig miljøskade.
  • Virksomheder som gør sig skyldig i grov korruption.
  • Virksomheder som har omsætning baseret på produktion eller salg af kontroversielle våben (biologiske og kemiske, klyngevåben, atomvåben, m.v.).
  • Virksomheder som baserer mere end fem procent af deres omsætning på produktion eller salg af konventionelle våben. Det gælder også våben til civile. Der må dog gerne investeres i produktion og salg af våben og ammunition til jagt eller konkurrence. 
  • Virksomheder som baserer mere end fem procent af deres omsætning på produktion eller salg af tobaksprodukter.
  • Statsobligationer udstedt af lande som er underlagt finansielle sanktioner af EU eller FN, ikke har tilsluttet sig Paris-aftalen eller scorer lavere end 40 på Transparency Internationals Corruption Perceptions Index. 

Oversigt over inklusionskriterier

Inklusionskriterierne har til formål at fremme fokus på bæredygtighed i virksomheder og industrier i de svanemærkede fonde. Det betyder, at:

  • Alle aktiver indeholdt i en fond skal have været igennem en ESG og en EU-Taksonomi-analyse. Svanemærket stiller desuden en række krav til disse analyser. Bl.a. at analyserne opdateres hver 12.-15. måned, samt at der er oplysninger om analysens fremgangsmåde og resultater.
  • Fondene må kun indeholde virksomheder inden for sektorer, der har høj udledning af klimagasser (aluminium, fly, biler, cement, minedrift, papirmasse og papir, fragt og stål), hvis virksomheden lever op til mindst et af seks krav. Det er fx at mindst 30 procent af virksomhedens økonomiske aktivitet skal være på linje med klimaforandringsmålene for EU-Taksonomien.
  • Fonden må investere i virksomheder i sektorer, der er udfordret på bevarelse af naturen og bæredygtig brug af biodiversitet (landbrug, konstruktion og infrastruktur, udvindingsindustrier, fiskeri og vandkultivering, mad og drikke, skovbrug og fældning og fragt), hvis de har en stærk bæredygtighedspraksis. 
  • Har de ikke en stærk bæredygtighedspraksis, skal fonden involvere og engagere sig i at præge virksomheden i en mere bæredygtig retning. Dette skal måles i relation til de mål og milepæle, som beskrives i den årlige bæredygtighedsrapport. Denne skal være på linje med EU Taksonomiens definition af stærk bæredygtighedspraksis.
  • Aktiver med en stærk bæredygtighedsprofil skal udgøre mindst 70 procent af porteføljen.

Oversigt over kriterier for aktivt ejerskab

Aktivt ejerskabs-kriterierne har til skal øge forvalterne af investeringsforeningernes mulighed for at præge virksomhederne i en mere bæredygtig retning. 

  • Modtager en forvalter information om, at et aktiv ikke længere lever op til et obligatorisk krav, skal overtrædelsen publiceres på fondens hjemmeside. Løses problemet ikke af virksomheden inden for en måned, skal aktivet sælges inden for tre måneder. 
  • Forvalteren skal regelmæssigt have kontakt med virksomhederne i porteføljen for at holde sig opdateret på ESG og/eller udfordringer, bekymringer eller ydeevne vedrørende EU-taksonomien. 
  • Fonden skal interagere med mindst fem procent af virksomhederne regelmæssigt og systematisk.
  • Forvalteren skal sætte sig ind i ESG-relaterede problematikker og skal stemme ved mindst 25 procent af virksomhedernes generalforsamlinger.

En svanemærket fond tager således ansvar for at fremme bæredygtighed i de virksomheder, de har aktiver i. Som investor i en svanemærket fond lægger man sine penge i at fremme bæredygtig praksis blandt de virksomheder, der indgår i fonden.

Oversigt over kriterier for transparens

Formålet med kriterierne for transparens er at påvirke fondsforvalteren og kapitalaktiverne til at operere mere bæredygtigt. En svanemærket fond skal hvert kvartal oplyse om alle sine aktiver, og i en årlig bæredygtighedsrapport skal følgende inkluderes:

  • Forvalterne skal hvert kvartal rapportere om alle aktiver i fonden på fondens hjemmeside. 
  • Fonden skal hvert år publicere en rapport på fondens hjemmeside, der indeholder oversigter over ESG-aktiviteter. Rapporten skal indeholde:
    • En beskrivelse af hvad fonden anser som stærke bæredygtighedsstrategier.
    • En beskrivelse af ESG-risici og -muligheder.
    • Et resume af engagement og dialog med de ti største aktiver.
    • En beskrivelse af fremgangen mod mindre udledning af drivhusgasser sammen med beskrivelse af risici og muligheder angående udledning for de fem største udledere af drivhusgasser. 
    • En beskrivelse af risici og muligheder angående naturbevarelse og bæredygtighed i forhold til biodiversitet for de fem aktiver med den laveste vurdering på biodiversitetsfronten.
    • Antallet og procentdelen af generalforsamlinger som forvalteren har stemt ved.
    • Opgive bæredygtighedsrelaterede oplysninger i henhold til EU regulativ 2019/2088.

Disse gennemsigtighedskrav er til for, at det er lettere for forbrugeren at gennemskue, hvad der investeres i, og på hvilken måde man er med til at påvirke den grønne omstilling. 

Svanemærkets kriterier opdateres regelmæssigt. Ovenstående følger regelsættet gældende 15. februar 2022 til 31. januar 2025.