Trin-for-trin: Sådan kommer du i gang med en månedsopsparing
Vil du i gang med at investere, er månedsopsparingen en nem og enkel genvej.
Vil du gerne i gang med at investere, men har ikke en stor opsparing til at starte med? Så kan en månedsopsparing være genvejen for dig.
Du behøver hverken indgående viden om aktiemarkedet eller en stor sum penge for at komme i gang.
Denne guide er lavet til dig, der gerne vil i gang, men som har brug for konkrete trin, der ikke kræver, at du er økonomiekspert.
Det skal du vide om månedsopsparingen
En månedsopsparing er en aftale om, at et fast beløb investeres automatisk typisk hver måned. Nogle løsninger kræver, at du selv vælger, hvilke fonde og ETF’er, der skal investeres i, mens andre gør det for dig. Netop dét skal du tage stilling til senere i guiden.
3 ting, du skal overveje, inden du går videre i guiden
- Der følger risici med alle former for investeringer. Gør dig klart, hvor meget du er villig til at risikere at tabe.
- Inden du investerer, skal du sikre dig, at du har 2-3 månedslønninger stående til uforudsete udgifter. Vil du investere, skal du tænke langsigtet, og så nytter det ikke noget, at du har brug for pengene efter kort tid.
- Har du et dyrt forbrugslån eller anden dyr gæld, kan det bedst betale sig for dig at betale lånet af før, du begynder at investere via fx en månedsopsparing.
Sådan kommer du i gang med en månedsopsparing
Selvom detaljerne varierer fra udbyder til udbyder, består processen typisk af disse trin:
1.Vælg, hvor meget hjælp du vil have. Der findes tre typer af månedsopsparinger - og det, der adskiller dem er, hvor meget hjælp du får:
- Du vælger selv investeringerne og bestemmer, hvilke fonde eller ETF'er der skal investeres i.
- Du får hjælp af en investeringsrobot som sammensætter investeringerne ud fra dine svar om risikovillighed, tidshorisont og økonomi.
- Du får hjælp af en rådgiver som sammensætter investeringerne ud fra de samme oplysninger om risikovillighed, tidshorisont og økonomi.
2. Tjek priserne før du opretter din månedsopsparing. Der kan være stor forskel på, hvad de forskellige månedsopsparinger koster. Brug evt. Forbrugerrådet Tænks test af månedsopsparinger.
3.Nu skal du oprette et depot hos en udbyder, der tilbyder den type månedsopsparing, du har valgt. Depotet er egentlig bare en konto, men i stedet for penge opbevarer den dine investeringer. Det kan du typisk oprette på udbyderens hjemmeside.
4.Opret månedsopsparingen. Nu skal du knytte en månedsopsparing til depotet. Det skal du, fordi månedsopsparingen på mange måder ”bare” er en aftale om, at du indsætter et beløb hver måned på en konto, og at det beløb investeres i fonde og ETF’er.
5.Nu skal du vælge et månedligt beløb. Start med et realistisk beløb, der giver mening i dit budget. Du kan altid hæve (eller sænke) det senere. Opret nu en fast overførsel fra din bankkonto af beløbet til depotet, som din månedsopsparing er knyttet til.
6.Har du valgt en gør-det-selv-løsning, skal du nu vælge de fonde eller ETF'er, du vil investere i. Har du valgt en løsning med hjælp, skal du blot besvare de spørgsmål, du bliver stillet.
Nu er du i gang med at investere via en månedsopsparing, og du behøver ikke at gøre mere.
Lad ikke skatten afskrække dig
Du skal betale skat af afkast fra dine investeringer. Reglerne afhænger af, hvad du investerer i, men oplysningerne bliver automatisk indberettet til Skattestyrelsen. Derfor behøver skatten ikke afholde dig fra at komme i gang. Vil du vide mere, kan du læse om skat på investering på skat.dk.
Månedsopsparing: Tre måder at investere på – hvilken passer til dig?
Vi har testet tre typer månedsopsparinger, så du kan finde den bedste løsning til den måde, du vil investere på.
Test: Den dyreste månedsopsparing koster over 12 gange så meget som den billigste
Med en månedsopsparing er det let at komme i gang med at investere. Men høje omkostninger kan koste dig dyrt og æde af dit afkast.
Her er de bedste investeringsfonde og ETF’er med europæiske aktier
Vi har testet investeringsfonde og ETF'er, der investerer i europæiske aktier. Se, hvilke investeringsfonde balancerer risiko, afkast og omkostninger bedst.