Forbrugerrådet Tænk dropper Pengepriser.dk
Prisportalen lever ikke op til ønskerne fra Forbrugerrådet Tænk, som nu trækker sig fra samarbejdet.

Forbrugerrådet Tænk trækker sig fra samarbejdet om hjemmesiden Pengepriser.dk, en portal til at sammenligne bankernes priser, efter at have samarbejdet med Finans Danmark om igennem flere år.
”Vi gik ind i samarbejdet, fordi vi ville have en hjemmeside, hvor forbrugere nemt kan sammenligne priser mellem de forskellige banker, men siden fungerer ganske enkelt ikke godt nok, så vi har valgt at trække os fra samarbejdet,” siger direktør i Forbrugerrådet Tænk, Mads Reinholdt.
Flere rapporter fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har påvist, at konkurrencen ikke fungerer optimalt i banksektoren, og at forbrugerne bl.a. har svært ved at gennemskue bankernes forskellige priser og tilbud, når de skal vælge ny bank.
”Det er problematisk, at man ikke kan undersøge, hvor man får det tilbud, der passer bedst til ens individuelle situation og behov,” siger Mads Reinholdt.
Et andet problem med portalen er ifølge Forbrugerrådet Tænk, at flere banker og sparekasser ikke deltager i samarbejdet, hvorfor søgeresultaterne ikke er retvisende for udbuddet på markedet.
”Desuden skal bankerne selv opdatere deres priser på portalen, hvilket der er set eksempler på ikke sker, og så bliver priserne misvisende. Endelig er det ikke tydeligt, om priserne hos de enkelte banker er med eller uden samlerabatter, alt efter om man bare skal have en bankkonto eller flere forskellige produkter,” siger Mads Reinholdt, som håber, at der i stedet bliver udviklet en mere brugbar prisportal for forbrugerne.
”Som inspiration kunne man fx kigge på Forsikringsguiden.dk, som er et eksempel på en sammenligningsportal, som fungerer rigtig godt,” siger Forbrugerrådet Tænks direktør.

Hvilken bank er den bedste for dig?
Der er mange penge at spare ved at vælge den rigtige bank – hvor meget, afhænger af din økonomi og husstand. Her kan du se, hvad det koster at være kunde i de forskellige banker.

Er du loyal overfor din bank? Så meget kan det koste dig
Komplekse gebyrer og uklare prisoplysninger gør det svært for danskerne at skifte bank, hvilket hæmmer konkurrencen og giver bankerne rekordstore overskud. Erhvervsministeren opfordrer bankerne til at komme i arbejdstøjet for at få konkurrencen op i gear.

Test af banker afslører: Den rigtige bank kan spare dig tusindvis af kroner
Betaler du for meget for din bank? Forbrugerrådet Tænks test afslører markante prisforskelle mellem danske banker – og viser, at du kan spare mange tusinde kroner ved at vælge den billigste.