Fluor i tandpasta er ikke det samme som fluorstoffer

Fluor i tandpasta hedder uorganisk fluor og findes i form af fluorid, der forebygger huller i tænderne ved at styrke tændernes emalje.

Fluor i tandpasta er ikke den samme type fluorstoffer - også kendt som PFAS - som bruges til at gøre fx regntøj, vanter og bagepapir vand- og fedtafvisende.

Fluorid har derfor heller ikke de samme uheldige egenskaber som fluorstoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Hvis du vil undgå fluorstoffer, kan du følge vores 10 gode råd til at undgå PFAS i dine produkter. 

Begræns børns indtag af tandpasta

Særligt børn skal ikke indtage for meget fluorid fra tandpasta.

Fluorid i for store mængder kan give fluorose, som er en forstyrrelse i dannelsen af emalje på tænderne.

Dette kan give skader på tandemaljen i tænderne, som børnene udvikler de første 8 år.

EU's videnskabelige komité vurderer, at du sagtens kan få den forebyggende effekt af fluor på emaljen uden at indtage for meget.

Så længe du bruger tandpasta, der overholder grænseværdien på 0,15 gram fluorid per 100 gram tandpasta (1.450 ppm) og husker at spytte ud.

Sådan undgår du for meget fluorid

• Brug en tandpasta, der overholder grænseværdien på 0,15 gram fluorid per 100 gram tandpasta (1.450 ppm).
• Husk at spytte ud bagefter og undgå at indtage for meget tandpasta, når du børster tænderne.
• Brug maksimalt en daglig mængde tandpasta svarende til lillefingerneglen. Dvs. tilsvarende en halv negl til én tandbørstning. Dette er særlig vigtigt for børnene.
• Lær også børnene ikke at sluge tandpastaen men at spytte den ud, når de er store nok til det.

Fluorid kan skade hjernens udvikling

Forskning fra 2020 fra Syddansk Universitet tyder også på, at for meget fluorid kan skade hjernens udvikling.

Gravide og børn bør derfor begrænse deres indtag fra fx flaskevand og the, der i nogle tilfælde kan indeholde en del fluorid.

Drikkevand kan indeholde fluor

Drikkevand indeholder naturligt mere fluor visse steder i Danmark.

I de områder kan det være en god ide at spørge din tandlæge til råds om den anbefalede fluorkoncentration i din tandpasta.

Fluorid findes også naturligt i visse fødevarer og kan være tilsat i mundskyllevæsker, fluortabletter og visse former for tyggegummi.

Lektor: Lillefingerneglen er en god målestok

Lektor på Tandlægehøjskolen i København, Kim Ekstrand, giver gode råd til god tandpleje. Han siger:

• Tandlægerne vil langt de fleste steder i Danmark sige: Børst tænder på dit barn to gange om dagen, fra første tand optræder i munden.
• Brug en fluortandpasta til børnene, også til de mindste, med minimum 1050 ppm fluorid. Mindre fluorid indhold beskytter ikke tilstrækkeligt mod huller.
• Brug en mængde per dag, som svarer til barnets lillefingernegl. Det vil sige en halv negl per gang, hvis du børster to gange om dagen. 
• Det er en god ide, at børste børnenes tænder en halv times tid efter at de har spist. En fyldt mave kan være med til at begrænse optaget af fluorid i blodet.
• Husk, at drikkevandet også indeholder fluorid. Her vil tandlægerne rådgive forældrene om, hvordan de skal håndtere tandbørstning med fluortandpasta og drikning af vand i deres kommune.

"Hvis disse regler overholdes for børn, og man opfører sig logisk fremadrettet, så er jeg ikke bekendt med litteratur, der lødigt kan dokumentere, at fluorid på nogen måde skulle være skadelig", afslutter han.