Disse 4 konserveringsmidler kan du gå undgå
Konserveringsmidler kan give allergi, og nogle er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Alligevel er konserveringsmidlerne nødvendige.
Konserveringsmidler er nødvendige i kosmetik og personlig plejeprodukter, hvis du vil undgå bakterier og svamp i produktet.
Svamp og bakterier er mikroorganismer, der kan ødelægge produktet og i værste fald inficere hud eller øjne.
Bakterierne kan stamme fra råvarerne, eller de kan havne i produktet under brug.
Bakterier kan vokse i plejeprodukter, der indeholder vand
Kosmetik skal ifølge reglerne være i stand til at hæmme de bakterier og svampe, som uundgåeligt havner i produktet, når du bruger det.
Bakterier kan vokse i dit plejeprodukt, særligt hvis det indeholder vand. Derfor er konservering nødvendig.
Allergifremkaldende og hormonforstyrrende virkninger er uønskede
Konserveringsmidler er også nogle af de stoffer, der kan have problematiske virkninger.
Stofferne er konserverende, fordi de hæmmer eller dræber bakterier. Men den egenskab kan også medføre forskellige andre uønskede virkninger.
Allergifremkaldende og hormonforstyrrende konserveringsmidler er en god ide at undgå. På den måde begrænser du din samlede "cocktail" af uønsket kemi, som du udsættes for.
Undgå disse konserveringsmidler
Vi har samlet forskellige konserveringsmidler, som det er en god ide at gå udenom.
Methylisothiazolinone
Dette stof er også kendt som MI. Der er et meget allergifremkaldende konserveringsmiddel, som er forbudt i den type kosmetiske produkter, der bliver på huden. Det gælder fx solcreme, ansigtscreme eller håndcreme.
Stoffet må fortsat anvendes i produkter som shampoo, håndsæbe og rensecreme, som du vasker hurtigt af huden igen. Methylisothiazolinone bruges også som konservering i maling, lim, fuge- og spartelmasse, flydende rengøringsmidler og andre kemiske produkter. Også det beslægtede methylchloroisothiazolinone (MCI) er allergifremkaldende.
Tal fra appen Kemiluppen viser, at MI fortsat er udbredt. Især i hårshampoo og balsam, men de kan også findes i bodyshampoo og rensecreme.
Formaldehydfraspaltere
Disse stoffer er fx DMDM Hydantoin, Imidazolidinyl urea og Diazolidinyl urea. Det er en gruppe af konserveringsmidler, der løbende frigiver små mængder formaldehyd.
Formaldehyd virker konserverende, men er også mistænkt for at være kræftfremkaldende og er allergifremkaldende. Formaldehyd i sig selv må derfor ikke anvendes i kosmetik. Men det må stoffer, der fraspalter formaldehyd fortsat godt.
I Kemiluppen kan vi se, at stofferne findes i forskellige produkttyper inklusiv balsam, shampooer, bodylotions og hårvoks mm.
Parabener
Denne gruppe af stoffer er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Nogle af parabenerne er forbudt i personlig plejeprodukter. Det gælder fx isobutylparaben og isopropylparaben, mens propyl- og butylparaben kun er forbudt i produkter til børn under 3 år i Danmark.
Brugen af parabener som konserveringsmidler i kosmetik og plejeprodukter er langt mindre i dag end tidligere, men de findes stadig i en del produkter.
Methylparaben er den mest udbredte paraben. Derefter kommer propyl- og ethylparaben, mens butylparaben stort set er væk fra de fleste produkter på hylderne i dag.
I Kemiluppen findes parabenerne i produkter indenfor stort set alle produktkategorier, inklusiv sminke.
Parfumestoffer
Disse stoffer er for eksempel benzyl alcohol, der kan give allergi. Visse parfumestoffer er også mistænkt for at være hormonforstyrrende eller problematiske for miljøet. Parfumestofferne bliver typisk anvendt som konservering i fx naturkosmetik.
Parfume er meget udbredt i alle typer af produkter i Kemiluppen, hvor mere end 60 procent af produkterne er parfumerede. Oftest er parfumen tilsat for at give duft, men problemet med allergi er stadig det samme.
Vil du nedsætte risikoen for at få parfumeallergi kan du begrænse brugen af parfume.
3 tips: Find produkter uden problematiske konserveringsmidler
- Brug appen Kemiluppen. Appen gør det let at tjekke din kosmetik og personlige plejeprodukter for uønsket kemi.
- Gå efter plejeprodukter, der både har Svanemærket og et allergimærke (Den Blå Krans eller Allergy Certified).
- Ønsker du plejeprodukter uden konserveringsmidler, kan du gå efter fx faste håndsæber, fede salver og olier, hvor der ikke er tilsat vand. Disse produkter behøver ikke samme grad af konservering.
Test: Vær opmærksom på kemien i din håndcreme
Håndcreme kan være din vigtige følgesvend i kampen mod tørre hænder. Testen af håndcremer viser, at der er mange gode valg uden uønsket kemi.
Fedtcremer: Test giver mange gode kemivalg
Test af 12 forskellige fedtcremer viser, at du kan finde mange gode valg til at pleje tør hud uden uønsket kemi såsom mistænkt hormonforstyrrende stoffer.
Mange bodylotions er gode kemivalg
Testen fra Forbrugerrådet Tænk Kemi viser, at du sagtens kan finde bodylotions på det danske marked, som er uden uønsket kemi.