Parabener: Derfor er de problematiske
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Parabener: Derfor er de problematiske

Hormonforstyrrende effekter gør, at parabener kan være problematiske og i nogle tilfælde forbudte. Parabener finder du blandt andet som konserveringsmidler i personlige plejeprodukter.

Stine Müller · Foto: Getty Images · 7. juli 2020
ansigtcreme

Konserveringsmidler i personlige plejeprodukter er for det meste nødvendige.

De skal sikre, at der ikke vokser bakterier og svampe, der kan ødelægge produktet og i værste fald inficere hud eller øjne.

Hvad er parabener?

Parabener, for eksempel methyl-, ethyl-, propyl- og butylparaben, er alle konserveringsmidler. De bruges til at forhindre vækst af svampe og bakterier i blandt andet personlige plejeprodukter som for eksempel cremer, læbepomader og deodoranter.

Stofferne bruges også som konservering i lægemidler.

Methyl- og ethylparaben må også anvendes til konservering af fødevarer.

Parabener er en fællesbetegnelse for en række salte og estere fra 4-hydroxybenzoesyre.

Parabener er mistænkt for at være hormonforstyrrende

Parabener er nogle af de mest omdiskuterede konserveringsmidler til personlig pleje, fordi de længe har været i søgelyset som stoffer, der er mistænkte for at være hormonforstyrrende.

Nogle parabener er blevet forbudte at anvende i kosmetik, mens andre fortsat er tilladte. Disse tiltag er sket efter vurderinger både på nationalt og europæisk plan.

Flere parabener er forbudte

Parabener, der er lovlige at bruge i personlig pleje (i koncentrationer op til 0,4 procent):

  • Methylparaben
  • Ethylparaben

Parabener, der er forbudte i produkter til børn under 3 år, men tilladte i andre plejeprodukter (i koncentrationer op til 0,19 procent)

  • Propylparaben
  • Butylparaben

Parabener, der indtil for nylig blev anvendt regelmæssigt i kosmetik, men som nu er forbudte:

  • Isopropylparaben
  • Isobutylparaben

Parabener: Mistænkt hormonforstyrrende ifølge danske kriterier

EU har endnu ikke vedtaget kriterier for, hvornår et stof er hormonforstyrrende. Derfor er Danmark kommet med et forslag til kriterier.

Center for Hormonforstyrrende Stoffer har med udgangspunkt i det danske forslag til kriterier for hormonforstyrrende stoffer vurderet, at butylparaben er hormonforstyrrende, mens methyl-, ethyl- og propylparaben er mistænkt hormonforstyrrende.

Det viser forskningen om parabener

Studier af parabener i både celle- og i dyreforsøg viser, at de kan efterligne det kvindelige kønshormon (østrogen aktivitet).

For nogle parabener peger studier i retning af, at de også kan nedsætte effekten af det mandlige kønshormon (antiandrogen effekt).

De hormonforstyrrende effekter er der stærkest bevis for ved butyl- og propylparaben. Mens resultaterne er mere modstridende ved methyl- og ethylparaben, og de sidstnævnte parabeners mulige hormonforstyrrende effekt anser forskere for at være mindre.

Center for Hormonforstyrrende Stoffer har vurderet, at butylparaben er hormonforstyrrende, mens methyl-, ethyl- og propylparaben er mistænkt hormonforstyrrende.

Butylparaben blev i juni 2020 optaget på EU's såkaldte kandidatliste over særligt problematiske stoffer.

Parabener og allergi

Antallet af tilladte konserveringsmidler i plejeprodukter er begrænsede, og flere af de tilladte konserveringsmidler har problematiske egenskaber, typisk fordi de kan give allergi.

Parabener er kun sjældent årsag til allergi, og blandt andet derfor taler flere for den fortsatte brug af parabener.

Astma-Allergi Danmark tillader for eksempel methyl- og ethylparaben i produkter, der bærer deres allergimærke Den Blå Krans.

Parabener bidrager til cocktaileffekten

Hormonforstyrrende stoffer udsættes vi for fra mange forskellige kilder i vores hverdag, blandt andet personlige plejeprodukter, elektronik og mademballage.

Parabener kan bidrage til den samlede udsættelse for uønskede stoffer, der samlet set kan udgøre en risiko i forhold til hormonforstyrrende effekter – også selvom brugen af stofferne i sig selv vurderes at være sikker.

I test fra Forbrugerrådet Tænk Kemi får produkter med parabener derfor den laveste bedømmelse.

Fem gode råd: Sådan undgår du parabener

  • Brug appen Kemiluppen til at gå uden om plejeprodukter, der indeholder stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, inklusive parabener.
  • Vælg produkter med Svanemærket. De må ikke indeholde parabener og andre stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
  • Gå uden om produkter, der har ingredienser, der slutter med -paraben på indholdsdeklarationen. De vigtigste parabener at undgå er propyl- og butylparaben.
  • Gå uden om fødevarer, der indeholder E214, E215, E218 og E219. Stofferne kan også angives som for eksempel ethyl- og methyl-p-hydroxybenzoat. Ifølge Fødevarestyrelsen må parabenerne kun anvendes i slik, snacks som for eksempel chips og behandlede nødder, samt i visse kødprodukter.
  • Gå ikke nødvendigvis efter anprisninger som for eksempel "Uden parabener", der har været udbredt på plejeprodukter det seneste årti. Selvom du får et produkt uden parabener, garanterer denne anprisning dig ikke, at du får et produkt uden andre mistænkt hormonforstyrrende stoffer.

EU's vurdering af parabener

EU's videnskabelige komite, SCCS, har over flere omgange vurderet sikkerheden af parabener.

De har vurderet, at methyl- og ethylparaben er sikre at anvende i plejeprodukter, mens butyl- og propylparaben kun blev vurderet sikre at anvende ved en lavere koncentration end den på vurderingstidspunktet tilladte.

I SCCS’s vurderingerne er det medtaget, at vi udsættes for parabener fra flere forskellige plejeprodukter på samme dag. Men det er ikke taget i betragtning, at vi udsættes for andre hormonforstyrrende stoffer end parabener fra både plejeprodukter og andre kilder.

Alle de 4 parabener er også på EU's liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, fordi de har vist hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg. Butylparaben er i juni 2020 blevet optaget på EU's kandidatliste over særligt problematiske stoffer.

Flere lande undersøger parabener

Frankrig og Belgien er i gang med en evaluering af henholdsvis methyl- og propylparaben under ”Community Rolling Action Plan” (CoRap) under EU's kemikalielovgivning. Evalueringen har til formål at afklare, om et kemikalie udgør en risiko for mennesker og miljø. For begge af disse stoffer er en af årsagerne til, at landene ønsker en evaluering, at de er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Som led i vurderingen kan industrien blive pålagt at lave nye studier, hvis det vurderes at være nødvendigt for at afklare en eventuel bekymring.

Vurdering tager lang tid

Manglen på forsøg af en tilstrækkelig god kvalitet har været en af årsagerne til, at det har taget så lang tid at vurdere stofferne.

Ifølge den videnskabelige komite manglede man i 2013 fortsat viden om, i hvor høj grad stofferne optages og nedbrydes i kroppen efter optagelsen. Begge dele har stor betydning, når sikkerheden af stofferne skal vurderes.

Parabener får den dårligeste kemibedømmelse

Selvom der er størst bekymring for mistænkte hormonforstyrrende effekter i butyl- og propylparaben, kan også methyl- og ethylparaben bidrage til en samlet udsættelse og dermed risiko for hormonforstyrrende effekter.

Alle parabenerne også methyl- og ethylparaben udløser derfor den laveste bedømmelse i Forbrugerrådet Tænk Kemis vurderinger af plejeprodukter.

Færre produkter med parabener

Når Forbrugerådet Tænk Kemi gennemgår børneprodukter, er de efterhånden stort set fri for parabener. Det gælder også methyl- og ethylparaben, selvom det kun er propyl- og butylparaben, der er forbudt.

Anvendelsen af parabener i børneprodukter er faldet markant fra 2006 til 2015, rapporterer Miljøstyrelsen i deres kortlægning af konserveringsmidler i kosmetik.

Brugen af parabener i andre plejeprodukter er også faldet, da flere producenter helt har udfaset brugen af stofferne.

Hvilke parabener er fortsat tilladte?

  • Methyl- og ethylparaben er tilladte i personlige plejeprodukter både i EU og i Danmark i koncentrationer op til 0,4 procent.

  • Propyl- og butylparaben er fortsat også tilladt i de fleste plejeprodukter i EU med undtagelse af produkter beregnet til brug i bleområdet hos børn under tre år og som ikke skylles af efter brug for eksempel salve. Men den tilladte koncentration af stofferne blev i 2013 sat ned til 0,14 procent, da højere koncentrationer blev vurderet ikke at være sikre.

    Ofte bruges parabenerne i en blanding i produktet. Den samlede koncentrationen må i de tilfælde ikke være højere end 0,8 procent.

  • Isopropyl- og isobutylparaben er ikke længere tilladte at bruge i plejeprodukter.

    Dette omfatter blandt andet isopropyl- og isobutylparaben, der tidligere blev anvendt jævnligt i plejeprodukter, men også mindre kendte parabener som phenyl-, benzyl- og pentylparaben. De blev alle forbudt i 2013 på grund af manglende data for, hvorvidt de var sikre at anvende.

  • I 2011, mens EU skulle træffe afgørelse om parabener, udstedte Danmark et midlertidigt nationalt forbud mod brug af propyl-, isopropyl-, butyl- og isobutylparaben i alle produkter til børn under 3 år. Det var nemlig blevet vurderet, at børnenes udsættelse for disse stoffer fra plejeprodukter kunne udgøre en risiko.

    Isopropyl- og isobutylparaben er sidenhen blevet forbudt i al kosmetik i EU. Men det danske forbud mod propyl- og butylparaben i alle babyprodukter er stadig gældende.