Barberskrabere: Undgå stoffet BHT
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Undgå barberskrabere med BHT

Barberbladets gummistrip - eller lubrastrip - kan indeholde BHT, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Vi har fundet BHT i fire barberskrabere.

Katja Ravn og Claus Jørgensen · Foto: Getty Images · 18. april 2023
skraber

Det kan være en god ide at kigge nærmere på den gummistrip, også kaldet en lubrastrip, de fleste barberskrabere har for at gøre barberingen mere behagelig.

Barberskrabere med lubrastrip kan være tilsat stoffet BHT, der skal sikre, at lubrastrippen ikke iltes. I testen har vi fundet fire barberskrabere med BHT.

Sådan har vi testet

Vi har gennemgået ingredienserne på 15 forskellige pakker barberskrabere med lubrastrip for uønskede kemikalier.

De er alle købt i danske butikker og er markedsført både til kvinder og mænd.

Disse mærker er med i testen

Udvalget af producenter af barberskrabere er ofte domineret af enkelte mærker, og derfor har vi udvalgt disse mærker i testen:

Blot, Bic, Cien, Coop, Estrid, Gillette, Lovena, Matas, Rema 1000, Salling og The Green Razor.

Flere barberskrabere er uden uønsket kemi

Testen viser, at der er mange gode valg af barberskrabere på markedet uden uønsket kemi. Hele 11 ud af 15 skrabere får den bedste bedømmelse, A-kolben.

Er din barberskraber ikke med i testen, kan du også bruge vores app Kemiluppen og tjekke, om dit produkt er med eller uden uønsket kemi.

Vælger du en barberskraber uden en lubrastrip, vil der højst sandsynligt heller ikke være uønskede kemikalier i produktet.

BHT er fundet i fire barberskrabere

Fire ud af 15 skrabere i testen indeholder BHT, som er en antioxidant, der forhindrer eller forsinker iltning af et produkt. Iltning kan føre til forringelse af materialernes kvalitet, fx udseende og mekaniske egenskaber af plast og gummi.

Vi har tidligere også fundet BHT i bl.a. børnevitaminpiller, tyggegummi og opvaskemidler.

Stoffet er mistænkt for at være hormonforstyrrende og er optaget på en række myndighedslister over kemikalier med problematiske effekter for sundhed og miljø.

Den samlede udsættelse medfører risiko

Kemiske stoffer fra barberskrabere udgør ikke samme risiko, som hvis du fx smører creme på kroppen, der bliver siddende i lang tid.

Men mange små udsættelser kan i sidste ende have en problematisk effekt for sundheden. Dette kalder vi også for cocktaileffekten.

Disse barberskrabere indeholder BHT

Fire ud af 11 barberskrabere i testen indeholder antioxidanten BHT, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Ifølge data fra appen Kemiluppen er Gillette og Bic de eneste mærker, der bruger BHT i barberskrabere.

Bic Flex 4 Shaver

C-kolben

Produktet indeholder BHT, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Se mere her
skraber

Bic Miss Soleil 3-blade shaver

C-kolben

Produktet indeholder BHT, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Se mere her
skraber

Gillette Sensor 3 comfort

C-kolben

Produktet indeholder BHT, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Se mere her
skraber

Gillette Venus 3 sensitive

C-kolben

Produktet indeholder BHT, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Se mere her
skraber