Skoletasker: Flere gode kemivalg i test
Skal dit barn have en ny skoletaske? Så er der gode kemivalg at vælge imellem i vores kemitest. En enkelt skoletaske indeholder hormonforstyrrende stoffer.
4 forskellige ftalater er hormonforstyrrende. Siden sommeren 2020 er disse 4 ftalater derfor forbudte i en lang række forbrugerprodukter. Det gælder blandt andet produkter til børn som for eksempel skoletasker.
Produkter med ftalater, der er sat på markedet før forbuddet trådte i kraft, må dog fortsat sælges ud.
Det enkelte stof i det enkelte produkt udgør i sig selv ikke en risiko. Forbuddet er dog indført for at nedsætte den samlede udsættelse for disse særligt problematiske stoffer.
Flere gode valg af skoletasker
8 skoletasker og andre slags rygsække, der kan bruges som skoletasker, er testet for indhold af uønsket kemi.
Testen viser, at flere tasker er uden en række problematiske stoffer, som kan være hormonforstyrrende.
3 skoletasker er de bedste kemivalg, når de nye skolebørn skal vælge skoletasker.
En enkelt skoletaske med ftalater
1 skoletaske viser indhold af ftalaten DEHP i dele af tasken. Blandt andet i taskens logo. Indholdet er mange gange over, hvad der nu er tilladt i produkter.
Derfor får denne skoletaske den dårligste kemibedømmelse, C-kolben.
Producenten har bekræftet indholdet og stopper brugen af det ftalatholdige materiale, der er i logo, reflekser på siderne og på gjorden på skulderremmene.
Denne skoletasker får den dårligste bedømmelse
Det er dene skoletaske fra Jeva, der indeholder ftalaten DEHP. Nu stopper producenten med at bruge det fluorholdige materiale.
Løbecykler indeholder flere uønskede kemikalier
I kemitest af løbecykler indeholder 10 ud af 12 løbecykler flammehæmmere, ftalater eller PAH'er. Nu fjerner flere virksomheder løbecykler fra markedet.
Cykelstole: De fleste er gode kemivalg
Cykelstole til børn er generelt fri for uønskede kemikalier. En enkelt cykelstol i testen indeholder dog høje mængder af tjærestoffer, der kan være kræftfremkaldende.
Undersøgelse: Babynest
Er en babynest sikker for din baby? Vi har undersøgt 13 babynests fra bl.a. Najell, CamCam, Salling og Done by Deer.