Disse uønskede stoffer kan være i emballage til mad
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Disse uønskede stoffer kan være i emballage til mad

Ftalater, bisphenoler og mineralske olier er nogle af de kemikalier, du kan støde på i genbrugspap, konservesdåser og plastikbeholdere til mad.

Stine Müller · Foto: Getty Images · 5. januar 2023
Pizzabakker, popcorn, muffin., hakkede tomater, pesto

Der kan være forskellige uønskede kemikalier i emballage til mad.

Det kan være stoffer, der er mistænkt for både at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Vi har tidligere fundet stofferne i vores test af bl.a. dåser til hakkede tomater, pizzabakker og papæsker til lasagneplader.

Bisphenoler i dåser

Bisphenoler er en gruppe problematiske stoffer, der kan være i epoxy lak på indersiden af konservesdåser.

Den mest kendte er bisphenol A (BPA), som er hormonforstyrrende i mennesker og dyr. Andre bisphenoler som BPS, BPF og BPAF er vurderet til at have lignende effekter.

Test har vist indhold af BPA i bl.a. dåser med hakkede tomater og pizzabakker. En test fra maj 2023 viser også fund af en række bisphenoler i sodavandsdåser og konservesdåser på det danske marked.

Bisphenoler kan også findes i plastik. Særligt i plasttypen polykarbonate, men også i andre plasttyper.

Ny vurdering af Bisphenol A

I Danmark er bisphenol A forbudt i mademballage til børn op til tre år. Der er også regler for, hvor meget bisphenol A der må afgives fra plast beregnet til madvarer og fra lakken på konservesdåser.

I april 2023 vurderede EU’s fødevaresikkerhedsagentur EFSA, at grænsen for sikkert indtag af bisphenol A skal sænkes markant med 20.000 gange i forhold til tidligere.

Baseret på seneste viden om stoffet vurderer de, at indtaget af stoffet i selv meget små doser kan give uønskede effekter på sundheden. Vurderingen omhandler kun bisphenol A og ikke andre bisphenoler.

EFSA vurderer også, at mange forbrugere alene fra fødevarer får mere bisphenol A, end hvad der er sikkert. På den måde kan vi være udsat for en sundhedsrisiko.

Mineralske olier i genbrugspap- og papir

Mineralske olier kan du finde i genbrugspap- og papir, og vi har i tidligere test fundet indhold af mineralske olier i chokolader fra en chokoladejulekalender, pizzabakker og papæsker til lasagneplader.

De mineralske olier kan overføres til maden fra emballagen, særligt når det gælder tørrede fødevarer.

Mineralske olier er mistænkt for at være kræftfremkaldende, men der er ikke fastsat grænseværdier for olierne i emballage.

Ftalater i plastik

Ftalater er blødgørende stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Stofferne findes typisk i plastikmateriale. Tidligere test har vist indhold af ftalater i en pesto i pappet til pizzabakker.

Der findes grænseværdier for udvalgte ftalater i mademballage af plast, men ikke i alle.

PFAS i europæisk engangsservice

PFAS er tidligere fundet i pizzabakker, popcorn og kagepapir til færdigbagte kager.

Disse stoffer er et problem, fordi ophober sig i miljøet og er mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

Forskning fra Syddansk Universitet viser, at indhold af PFAS i blodet hos kvinder øger risikoen for abort med op til 16 gange.

Den danske regering har indført et forbud mod PFAS i mademballage, som gælder fra 1. juli 2020.

Vær opmærksom på, at selvom PFAS er forbudt i fødevarekontaktmaterialer i Danmark, gælder reglerne ikke i andre europæiske lande endnu.

Tips til at undgå uønsket kemi i emballage

Køb glas eller pap fremfor dåser

Glas overfører ikke problematiske stoffer til konserveret mad. Men der kan være uønskede stoffer i belægningen i låget. Derfor skal du lade konserveret mad i glas stå oprejst. Disse stoffer kommer nemlig i langvarig kontakt med maden, hvis glasset ligger ned.

Papkartoner indeholder generelt ikke uønsket kemi. Indersiden af kartonen er dækket af en overfladebehandling, som ofte er af polyethylen. Polyethylen er der ikke samme bekymring ved som fx epoxy lak i dåser.

Kolonialvarer skal ikke i kontakt med pap

Kolonialvarer såsom pasta, gryn og knækbrød bør ikke være i langvarig direkte kontakt med en papæske eller papirspose.

Genbrugspap og papir – som bruges til emballagen til disse madvarer – kan indeholde mineralske olier, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende og kan ophobe sig i kroppens organer.

Vælg gerne kolonialvarer, som ikke er i direkte kontakt med pap- eller papiremballage.

Du kan også pakke kolonialvarer i pap- og papiremballage over i en anden beholder, som er beregnet til kontakt med fødevarer. Det kan fx være en glaskrukke.

Plastikemballage til mad er bedre reguleret end pap og papir og er derfor også generelt et bedre kemivalg. Det er dog vigtigt, at du bruger plastik til den mad, som den er beregnet til, og ikke til anden mad eller andre temperaturer. Fyld fx ikke en plastikbøtte til is med varme rester.

Mange madvarer i pap- eller papiremballage har også et lag plast mellem pappet eller papiret og selve maden.

Opvarm ikke maden i konservesdåser

Køber du mad i konservesdåser, er det vigtigt ikke at bruge dåsen til at opvarme maden i. Du kan risikere afsmitning af uønskede kemikalier til fødevaren.

For eksempel hvis du skal lave karamelsovs af kondenseret mælk, skal du ikke koge det direkte i dåsen. Hæld mælken direkte i gryden eller overfør det til et  rengjort kogefast glas i en gryde med varmt vand.