Sådan undgår du problemkemi nær din mad Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Sådan undgår du problemkemi nær din mad

I konservesdåser eller genbrugspap kan du finde uønskede kemikalier, som er i tæt kontakt med din mad. Se 3 tips til at undgå uønsket kemi i mademballage.

Niels Søndergaard · Foto: Getty Images · 29. marts 2022
Kvinde i supermarked

Bakker, dåser eller pap, som typisk bruges som emballage til mad, kan indeholde uønsket kemi.

Heldigvis kan du selv gøre meget for at begrænse mængden af uønsket kemi nær din mad.

Se vores 3 tips til at undgå uønsket kemi i mademballage.

1. Konserves: Køb glas eller pap fremfor dåser

Dåser med flåede tomater, kokosmælk mm. kan indeholde det uønskede stof bisphenol A i lakken på dåsens inderside.

Bisphenol A er et stof, som EU har bekræftet er hormonforstyrrende i mennesker. Derfor er det uønsket i tæt kontakt med dine madvarer.

Et bedre kemivalg er glas, der ikke overfører problematiske stoffer til konserveret mad.

Men der kan være uønskede stoffer i belægningen i låget. Derfor skal du lade konserveret mad i glas stå oprejst. Disse stoffer kommer nemlig i langvarig kontakt med maden, hvis glasset ligger ned.

Papkartoner indeholder generelt ikke uønsket kemi. Indersiden af kartonen er dækket af en overfladebehandling, som ofte er af polyethylen.

Forskere vurderer, at dette stof er uproblematisk.

Test viser mindre brug af bisphenol A

I 2016 testede Forbrugerrådet Tænk Kemi dåser med flåede tomater for det hormonforstyrrende stof bisphenol A i lakken på indersiden.  

I testen indeholdt 5 ud af 8 testede produkter det problematiske stof

I en test fra 2018 var der et fald i brug af det problematiske stof. Her var 11 ud af 13 dåser var fri for stoffet.

Det tyder på, at der er sket et fald i brugen af stoffet i dåser.

Læs mere om bisphenol A

Se test af bisphenol A i dåser

  • Sådan gjorde vi

    Forbrugerrådet Tænk Kemi sendte 8 dåser med flåede tomater til test på et kemisk laboratorie.

    Coatingen i dåserne blev undersøgt for indhold af:

    •     Bisphenol A
    •     Bisphenol F og
    •     Bisphenol S

    Vi målte indholdet af stofferne. Vi målte ikke afgivelsen eller indholdet i tomaterne. Vi ved dermed ikke, i hvor høj grad de problematiske stoffer blev afgivet til fødevarerne.

    Det fandt vi

    • Bisphenol A fandt vi i 5 af de 8 dåser.
    • Indholdet af bisphenol A i de 5 dåser varierede fra mellem 1,7 til 4,5 mikrogram/dåse.
    • Bisphenoler F og S blev ikke fundet i nogle af de 8 testede produkter.

    Forudsat, at alt indholdet af bisphenol A fra dåserne vandrer over i tomaterne, vil indholdet af bisphenol A i tomaterne være under den nuværende grænseværdi, og også under den forventede kommende grænseværdi i EU. Grænseværdierne tager som udgangspunkt ikke højde for cocktaileffekten.

    Bisphenol A er uønsket, fordi det er hormonforstyrrende og kan skade vores evne til at kunne få børn. Nyere bekymringer omfatter også stoffets mulige påvirkning af vores immunsystem.

    Effekterne af stoffet er særlig bekymrende, så længe vi er under udvikling. Små børn og fostre er derfor særlig vigtige at beskytte mod unødig udsættelse for bisphenol A

  • Sådan gjorde vi

    Forbrugerrådet Tænk Kemi sendte 13 dåser med hakkede tomater til kemisk test på laboratorie.

    Dåserne blev testet for følgende stoffer:

    •     Bisphenol A
    •     Bisphenol F
    •     Bisphenol S
    •     BADGE - bisphenol A diglycidyl ether.

    Analyserne blev foretaget på den indvendige lak i dåserne. Indholdet i selve tomaterne blev ikke målt.

    Bisphenol A kan ”vandre” fra emballage til fødevarer. Undersøgelser har vist, at bisphenol A blandt andet kan findes i fødevarer fra dåser. Derfor er den sikreste måde at undgå det i maden, hvis det slet ikke findes i dåserne.

    Det fandt vi

    I testen var 9 dåser helt uden bisphenoler og BADGE (et stof som bisphenol A indgår i).

    Der var indhold af både bisphenol A og BADGE i 2 af de 13 testede dåser. Disse dåser modtog testens laveste bedømmelse.

    2 dåser indeholdt BADGE, uden at der var indhold af bisphenol A. Disse modtog en middel kemibedømmelse.

    Testen viste ikke fund af bisphenol S og F.

    Niveauer af bisphenol

    • Indholdet af bisphenol A i de 2 dåser var 2,9 til 4 mikrogram per dåse.
    • Indholdet af BADGE i de 4 dåser varierede fra 3,8 til 43 mikrogram per dåse.

    Indholdet af bisphenol A og BADGE i dåserne var umiddelbart lavt i forhold til de gældende grænseværdier. Disse grænseværdier gælder dog kun plast og ikke den indvendige lak i dåser.

    I september 2018 kom der en ny og lavere grænseværdi for bisphenol A. Denne gælder også for lak i dåser. Indholdet af bisphenol A i de testede dåser var også lavere end denne grænseværdi.

    Den enkelte dåse med hakkede tomater er ikke i sig selv problematisk, selvom der er indhold af bisphenol A. Det er til gengæld det forhold, at du også udsættes for lignende hormonforstyrrende stoffer fra mange andre kilder. Dette kendes som cocktaileffekten.

    Bisphenol A og BADGE

    Bisphenol A er uønsket, fordi det er hormonforstyrrende og kan skade evnen til at kunne få børn. Nyere forskning viser, at stoffet muligvis også kan påvirke immunsystemet negativt.

    Effekterne af stofferne er særlig bekymrende for fostre og børn, der er under udvikling. Derfor er små børn og fostre særlig vigtige at beskytte mod unødig udsættelse for bisphenol A.

    Fødevarestyrelsen anbefaler af forsigtighedshensyn, at gravide og små børn så vidt muligt undgår bisphenol A.

    Både bisphenol A og BADGE er i Danmark forbudt at anvende i emballage til mad, der er beregnet til børn under 3 år. EU har vedtaget et lignende forbud, der trådte i kraft i september 2018.

    Frankrig har forbudt brugen af bisphenol A i al slags fødevareemballage.

    BADGE er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Miljøstyrelsen er blandt andet i gang med at kortlægge for EU, om stoffet kan være hormonforstyrrende ligesom bisphenol A.

    EU vurderer, at bisphenol A er hormonforstyrrende i mennesker.

2. Kolonialvarer: Undgå direkte kontakt med papemballage

Kolonialvarer såsom pasta, gryn og knækbrød bør ikke være i langvarig direkte kontakt med en papæske eller papirspose.

Genbrugspap og papir – som bruges til emballagen til disse madvarer – kan indeholde mineralske olier. Disse er mistænkt for at være kræftfremkaldende og kan ophobe sig i kroppens organer.

Vælg derfor gerne kolonialvarer, som ikke er i direkte kontakt med pap- eller papiremballage.

Du kan også pakke kolonialvarer i pap- og papiremballage over i en anden beholder, som er beregnet til kontakt med fødevarer. Det kan fx være en glaskrukke.

Plastikemballage er bedre reguleret end pap og papir og er derfor også et bedre kemivalg. Mange madvarer i pap- eller papiremballage har også et lag plast mellem pappet eller papiret og selve maden.

3. Fluorstoffer: Hold øje med pizzabakker, popcornsposer og bagepapir

Fluorstoffer har været i emballage som pizzabakker, bagepapir, engangstallerkner, mikroovnspopcornposer mm.

I Danmark er det siden 1. juli 2020 ikke længere tilladt at bruge fluorstoffer i pap- og papiremballage.

Butikkerne må dog gerne sælge ud af det, som de har på hylderne. Derfor er det en god ide at gå efter Svanemærket, hvor du kan.

Pizzaen skal også ud af papæsken, når du kommer hjem og over på en tallerken. Så undgår du, at den er længe i kontakt med uønskede stoffer i pizzabakken.

Følg med i kemitest af fødevarer

I Forbrugerrådet Tænk Kemi tester vi ofte fødevareemballage for at holde øje med uønskede kemikalier, som kommer i kontakt med mad.

Du kan løbende se test af emballagen til populære madvarer under vores kemitest.