Squishies: Derfor skal du smide legetøjet ud
Squishies er bløde skumfigurer, som i en periode har været populært legetøj blandt børn og unge. Miljøstyrelsens test af squishies afslørede dog kemikalier, som kan skade sundheden.

En squishy er en blød skumfigur, som kommer i forskellige former. Den kan trykkes sammen, hvorefter den langsomt udvider sig igen.
Squishies bruges som legetøj og siges også at fungere som en slags stressbold.
Squishies fås med forskellige former som kager, frugter, bamser og lignende.
Test: Squishies frigav skadelige kemikalier
En test fra Miljøstyrelsen viste i sommeren 2018, at alle testede squishies frigav skadelige kemikalier.
Squishies i undersøgelsen afgav blandt andet stoffet dimethylformamid (DMF) i høje koncentrationer. Stoffet giver risiko for:
- Leverskade
- Forbigående irritation af øjne og åndedrætsorganer hos børn
- Skade på det ufødte barn
Miljøstyrelsen: Smid squishies ud – og lad være at købe nye
Miljøstyrelsen advarer mod squishies på baggrund af testens resultater. Styrelsen anbefaler, at du smider alle dine squishies ud og lader være med at købe nye.
Squishies kan du smide ud med det normale husholdningsaffald, oplyser Miljøstyrelsen.
Anmeld ulovlige produkter til Miljøstyrelsen
Hvis du mener, at du har købt et produkt, som ikke overholder kemikaliereglerne, kan du anmelde det til Miljøstyrelsen.

Ftalater: Forbuddet fungerer ikke, som det skal
EU har forbudt en række ftalater, men det kan vare længe, før du ikke risikerer at støde på dem i butikkerne. I hvert 4. testede produkt fandt Forbrugerrådet Tænk Kemi problematiske stoffer.

Disse trampoliner er de bedste i test
Trampolinhop er en populær børneaktivitet i mange haver. Vi har testet fem trampoliner med en diameter på knap tre meter. Se hvilke der de bedste i testen

Billigt legetøj på nettet kan indeholde hormonforstyrrende stoffer
Legetøj fra onlinesiderne Wish, eBay og Amazon kan indeholde hormonforstyrrende ftalater. Testen viser, at 9 ud af 29 produkter indeholdt ftalater i ulovlige mængder.