Daddelsnitter med kakao
Arbejdstid: 10 min. / tid i alt: 1 time. Daddelsnitterne er fyldt med gode ingredienser og er snacken til den søde tand i ulvetimen.

Daddelsnitterne er gode at have i køleskabet, i madpakken eller med på tur. Både børn og voksne bliver sultne imellem de almindelige måltider, og her kan det være godt at have en sød snitte fyldt med gode ting som havre, dadler og nødder ved hånden.
Opskrift
Arbejdstid: 10 min. / tid i alt: 1 time.
Daddelsnitter
- 1,5 dl dadler
- 2 dl ristede mandler, hasselnødder eller usaltede peanuts
- 4 spsk kakaopulver
- 1 spsk kokosmel
- ½ dl finvalsede havregryn
- 1 tsk. vaniljepulver
- 1 spsk. smør eller kokosolie
- ½ tsk. salt
Alle ingredienser kan købes økologiske.
Sådan gør du
- Kom dadlerne i en skål og hæld kogende vand over og lad dem trække i ca. 10 minutter, indtil de bliver bløde. Sigt vandet fra og lad dem dryppe lidt af.
- Kom de resterende ingredienser i en food processor, blender e.l. og tilsæt til sidst dadlerne. Blend til en ensartet masse. Tag evt. halvdelen af nødderne fra og rør dem i efter du har blendet, hvis du gerne vil have hele nødder i og mere bid.
- Tilsæt lidt vand, hvis blenderen ikke kan få fat. Tilsæt lidt havregryn, hvis massen er for flydende.
- Dæk et fad med bagepapir og spred dejen ud i den ønskede tykkelse og dæk til.
- Lad det stå på køl i minimum 1 time.
- Skær daddelsnitterne ud i passende stykker og top evt. med lidt kokosmel.
Retten er udviklet af Planetarisk Kogebog med støtte fra Fonden for økologisk landbrug.
Kampagnen 'Kaninføde i ulvetimen' er støttet af Fonden for økologisk landbrug


Forbrugerne fravælger USA
Danske forbrugere stemmer med fødder og pengepung, når de går uden om amerikanske produkter på hylderne i supermarkedet. Forbrugerbevægelsen kan muligvis formå at skubbe til markedet og slå skår i USA’s omdømme, siger ekspert.

Fødevarepriserne kommer ikke til at falde igen
De voldsomme prisstigninger på fødevarer lader til at være stilnet af – men vi skal ikke regne med, at varerne i supermarkederne bliver billigere igen, spår ekspert.

Store prisforskelle på kattemad
Kiloprisen på kattemad kan være dobbelt så høj, hvis du køber en lille pose, som hvis du køber en stor – og den kan også afhænge af, i hvilken butik, du køber det.