Hotelstjerner: Se bort fra dem, når du booker hotel
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Se bort fra stjernerne, når du booker hotel

Det firestjernede hotel på rejsebureauets hjemmeside får måske flere eller færre stjerner i hjemlandet. Der er brug for et fælles hotelklassificeringssystem, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

Morten Steiniche · Foto: Getty Images · 5. marts 2025
Hotel med 4 stjerner

Lyt til artiklen

Når du booker en rejse til udlandet, er der nok en vis sandsynlighed for, at du bl.a. går efter, hvor mange stjerner hotellet har. Og der er nok også en vis sandsynlighed for, at du har forventninger til kvaliteten af hotellet i forhold til det antal af stjerner, det har.

Men hele hotelklassificeringssystemet – eller rettere manglen på samme – er noget rod og svært at stole på. Det siger Vibeke Myrtue Jensen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk.

”Stjernerne kan være misvisende, og derfor kan det være svært at stole på de her klassificeringer af hotellerne,” siger hun.

Ingen fælles kriterier for hotelstjerner

For det første findes der slet ikke et fælles klassificeringssystem. Når du booker en rejse via de danske rejsebureauer, bliver du således præsenteret for alle mulige forskellige kategoriseringer.

Hos Spies får hotellerne bølger, hos Apollo bruger de sole, og hos Bravo Tours bruges antallet af blå hjerter til at vise, hvor godt hotellet er.

Dog siger EU-reglerne, at hvis et hotel har fået en kategorisering i hjemlandet, så skal det danske rejsebureau oplyse, hvad denne er. Det står også nævnt i pakkerejseloven.

Alle gængse rejselande har nemlig deres egne klassifikationssystemer, hvor man lokalt i landene er blevet enige om, hvilket stjernesystem der skal bruges, og hvad kriterierne skal være.

Til gengæld siger pakkerejseloven ikke, at rejsebureauet skal forklare, hvad der ligger til grund for, at et hotel på fx Kreta har fået fem stjerner. Det er nok for rejsebureauet blot at vise den lokale kategorisering for det pågældende hotel.

Så spørgsmålet er, hvor meget det overhovedet hjælper forbrugerne at få oplyst, hvad et hotel har fået af stjerner i hjemlandet.

Tak, fordi du læser med

Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for

58 kr. / måned

Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.

Allerede medlem?