Undgå bly og bakterier i blåbær
Blåbær er en god kilde til blandt andet antioxidanter, men bær kan både indeholde tungmetaller og bakterier. Vi fandt indhold af bly over grænseværdierne.
Bly i blåbær
Bly er et giftigt tungmetal, der ophobes i kroppen, og som kan medføre sundhedsskader. Derfor er det vigtigt at begrænse sit indtag af bly.
Fødevarestyrelsen oplyser, at små bær kan indeholde mere bly end større frugter, fordi overfladen i forhold til størrelsen er meget større på små bær. Bly stammer typisk fra luftforurening, som også kan lande på jorden.
Forbrugerrådet Tænk har derfor undersøgt indholdet af bly i blåbær i forbindelse med vores blåbær test.
Pas på bakterier og virus i bær
Bær - herunder også blåbær - kan indeholde bakterier og vira, der kan være sygdomsfremkaldende.
Typisk har det drejet sig om norovirus, som man tidligere har fundet i frosne hindbær, der forårsager opkast og diarré.
Norovirus bliver ikke slået ihjel af at blive frosset ned.
Virusen stammer fra dem, der plukker bærrene, der overfører smitten fra deres hænder til bærrene.
Forbrugerrådet Tænk har testet 11 frosne og 1 friske blåbær for indhold af bakterierne E. coli og salmonella, men fandt ingen sygdomsfremkaldende bakterier i bærrene.
Friske blåbær har en overflade, der gør dem nemme at skylle grundigt, før de spises. På den måde mindsker du risikoen for uønskede stoffer.
Fødevarestyrelsen anbefaler at du koger frosne bær i 1 minut, før du spiser dem. Når du koger bærrene slår du bakterier og vira ihjel.
Vil du læse mere nu?
Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.
Her er de bedste frosne jordbær
Kvaliteten af frosne jordbær er generelt alt for ringe. Det viser vores test. Se, hvilke frosne jordbær der klarer sig bedst og dårligst.
Blåbær: Her er de bedste
Er de store amerikanske blåbær eller de små nordiske blåbær bedst? Vi har testet 11 frosne og 1 friske blåbær for smag og indhold af antioxidanter.
Quiz: Hvad tæller med som frugt og grønt?
Frugt og grønt skal du spise 600 g af hver dag ifølge Fødevarestyrelsen. Enkelte frugter og grøntsager tæller dog ikke med. Ved du hvilke?