Ja tak-tilbud: Hvad siger du egentlig ja tak til?

”Ja tak-tilbud på flæskesteg. Slagteren har skaffet et ekstra parti flæskesteg hjem i butikken – kun 199 kroner for en hel flæskesteg på fire-fem kilo. Bestil ved at skrive ja tak i kommentarfeltet.”

Du er måske også stødt på et af disse ’ja tak’-tilbud, som florerer på en række lokale supermarkeders sociale medier, især Facebook. Måske har du også takket ja, for denne type tilbud er blevet rigtig populære. 

Er "ja tak-tilbud" et ja tak til en bindende aftale?

Hvad du egentlig har sagt ja tak til, er dog ikke helt let at gennemskue, forklarer Martin Bruun-Houmølle, der er seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk. 

Med ’ja tak’-tilbud er købsprocessen blevet taget ud af det sædvanlige købsflow, hvor man fx på en hjemmeside lægger sine varer i en digital indkøbskurv, betaler, får en ordrebekræftelse og modtager varen. Her er noget af processen hevet ind på et socialt medie, hvor det bliver meget nemt og nærmest håndholdt. Og det rejser nogle spørgsmål, mener Martin Bruun-Houmølle:

”Når du takker ja, har du så indgået en bindende aftale med butikken – hvor du fx er forpligtet til at hente varen, og hvor butikken forpligter sig til at have fx flæskesteg til en bestemt pris klar til alle, der har takket ja? Det er lidt en gråzone at afgøre,” siger han.

På den ene side er der nemlig aftaleloven, der siger, at hvis der foreligger et tilbud fra en erhvervsdrivende, som forbrugeren har takket ja til, så er der indgået en bindende aftale. Og det er der jo ved ’ja tak’-tilbud, hvor butikken præsenterer tilbuddet i Facebook-opslaget, og forbrugeren skriver ja tak i kommentarfeltet. Men praksis på området trækker i en anden retning, fortæller Martin Bruun-Houmølle:

”Her har vi en gammel dom fra det hedengangne Nettorvet, hvor processen kunne minde om ’ja tak’-tilbud. Her afgjorde Forbrugerklagenævnet, at der først var en bindende aftale for begge parter, når kunden havde købt og hentet varen. På samme måde kunne man sige, at man med et ja tak i kommentarfeltet kun har reserveret varen.”

Ny udgave af tilbudsavisen

Hos Coop, der står bag supermarkedskæder som Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount, fortæller informationsdirektør Jens Juul Nielsen, at ’ja tak’-tilbud er et vigtigt supplement til de eksisterende tilbudsaviser, som har færre læsere end tidligere.

”Tilbuddene udspringer af lokale initiativer fra butikkerne og foregår udelukkende på deres egne Facebook-sider. De opstod som en ny måde at skaffe trafik og følgere på og er blevet enormt populære de seneste cirka fem år. De primære formål for butikkerne er at komme i kontakt med de lokale kunder og sælge en bestemt vare, som man måske har fået et parti hjem af til en god pris. Derudover kan tilbuddene være en motor til at få mere engagement på sociale medier. Selvfølgelig er det også fint, hvis man som butik sælger mere end den ene vare – men der er generelt ikke tale om varer, der bliver solgt under indkøbspris som en slags lokkemad,” fortæller han og fortsætter:

”Vi har fin succes med ’ja tak’-tilbuddene, men vi oplever desværre også udfordringer med, at nogle bestiller en vare, som bliver lagt til side – og så kommer de ikke og henter den. Det er især et problem, hvis der er tale om ferskvarer, hvor vi risikerer stort madspild.”

Sig ja tak, hvis du har brug for varen

Selvom området er en gråzone rent juridisk, er det da heller ikke, fordi du absolut bør undgå ja-tak tilbud, siger seniorjuristen fra Forbrugerrådet Tænk, som dog har nogle anbefalinger til forbrugerne.

”Det virker ikke som et område, hvor der er kategoriske problemer, så måske skal du bare sige ja tak, hvis ellers du har brug for den pågældende vare – men husk, at det kan give en masse bøvl for butikken, hvis du fortryder og fx ikke afhenter flæskestegen. Selvom der altså kan være juridiske udfordringer, hvis noget går galt, så er jeg sikker på, at man ude i butikkerne kan finde en mindelig løsning, så vi ikke skal have afprøvet disse sager ved domstolene,” siger Martin Bruun-Houmølle.