Temus lave priser vækker bekymring
Temu lader dig shoppe som en milliardær – men du risikerer at købe usikre produkter, advarer forbrugerorganisationer.
En farvestrålende verden af varer åbner sig, når du klikker dig ind på Temus hjemmeside. Skulle det være en avocado-skærer, en hurtigtørrende bademåtte eller måske en toiletbørste formet som et kirsebær? Eller hvad med et par løbesko, en mælkeskummer og en ansigtscreme til en samlet pris på bare 50 kroner?
Temu har alt, hvad du mangler og mere til. Priserne er i bund, så du kan “shoppe som en milliardær", som det lyder i deres slogan. Hjemmesiden lokker med store rabatter eller ved at fortælle dig, at den vare, du sidder og kigger på, snart er udsolgt, så det er om at slå til med det samme – og før, du får tænkt dig for godt om.
Du kan tilmed klikke på et lykkehjul, der popper op på skærmen, hvor du kan vinde rabatter og spare penge på dit næste køb på Temu. Nogle rabatter udløber dog efter kort tid, så du skal handle hurtigt for at gøre brug af dem.
“Sådan nogle gamificeringselementer har til formål at holde på brugerne og tilskynde til lynhurtige impulskøb. Vi kan godt lide, når vi kan vinde noget, og derfor er sådan nogle konkurrenceelementer snedige markedsføringsgreb. Måske ville du slet ikke have købt den avocado-skærer og en ny airfryer, hvis ikke du havde fået en rabat i lykkehjulet, som du skulle skynde dig at bruge, før det var for sent,” siger seniorjurist Marie Frank-Nielsen.
Køber du kvalitet på Temu?
Den dystre side af online-slaraffenlandet er blevet fremhævet af organisationer og medier i flere lande. Produkterne fra Temu kan indeholde problematisk kemi, udgøre sikkerhedsfarer og mangle indholdsoplysninger.
Tak, fordi du læser med
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Online shopping: Det skal du gøre, hvis du er blevet snydt
Er dit køb aldrig dukket op? Eller er varen i stykker eller helt anderledes end aftalt? Få hjælp til, hvad du kan gøre, hvis du er blevet snydt på nettet.
Brexit: Sådan påvirker det dig, når du rejser og handler
Storbritannien forlod EU 1. januar 2021. Det har betydning for dine rettigheder, hvis du handler på nettet eller rejser til Storbritannien.
Online shopping uden for EU: Her er dine rettigheder
Billige varer er lette at finde i webbutikker i Kina, USA og andre lande uden for EU. Men se dig godt for, for du skal huske moms, told og andre afgifter, og du kan risikere at stå uden nogen rettigheder, hvis der er fejl ved varen.