Køkkenmaskine: Sådan vælger du den bedste
Køkkenmaskiner ælter, rører eller blander ting sammen. Hvis du gerne vil finde en god køkkenmaskine, er det ikke ligegyldigt, hvad du kigger efter.

Køkkenmaskiner: Sådan vælger du den rette
Køkkenmaskiner er vidt forskellige i funktion, design og størrelse. Køkkenmaskiner findes fra de helt billige modeller til de mere gennemførte kvalitetsmaskiner. Priserne går fra under 1.000 kroner og helt op til 7.000 kroner.
Så før du køber, skal du tænke dig grundigt om. Artiklen hjælper dig med at afklare dine behov:
Hvad du skal bruge maskine til?
Alle køkkenmaskiner kan ælte og røre dej eller fars sammen, samt piske flødeskum eller æggehvider.
Hakket kød eller hjemmelavede pastaplader kan du lave på mange køkkenmaskiner, hvor du kan købe forskellige slags ekstraudstyr til netop det. Blender og foodprocessor følger også med flere køkkenmaskiner, hvilket kan være smart.
Ekstraudstyr til køkkenmaskinen lyder tillokkende, men hvis du ikke har brug for udstyret, eller allerede har det i forvejen, så kommer det bare til at fylde i køkkenskabet.
Hvilket ekstraudstyr vil du gerne have?
Udstyret, der følger med de enkelte køkkenmaskiner, er vidt forskelligt. Dejkrog og rørekrog følger med alle køkkenmaskiner.
Men de mere specialiserede køkkenmaskiner, der kun kan ælte og røre, har ikke medfølgende ekstraudstyr. Det er oftest heller ikke muligt at købe ekstraudstyr til dem. Hvis du gerne vil lave pastaplader med din køkkenmaskiner, skal du gå uden om de mest specielle maskiner.
Andre modeller er lige modsat. Her kan tilkøbe alle mulige former for ekstraudstyr fra kødhakker og blender til pastamaskine. Flere modeller kommer også i diverse udstyrsvarianter, hvor forskelligt ekstraudstyr følger med.
Hvad betyder køkkenmaskinens motorstørrelse for dig?
Motorens størrelse i køkkenmaskinerne i Forbrugerrådet Tænks test varierer fra under 300 watt til 1.700 watt. Men antallet af watt siger ikke nødvendigvis noget om kraftoverskuddet i maskinen - og heller ikke noget om støjen.
Kraftige motorer på mange watt bliver brugt som salgsargument på mange maskiner, men antallet af watt siger ikke meget om maskinens kraft.
En køkkenmaskine med 300 watt kan sagtens klare piskning af æggehvide og æltning af kagedej bedre end en køkkenmaskine med 1.700 watt.

Bedste bagemaskiner i test
Bagemaskiner er smutvejen til nybagt brød. Men langt fra alle bagemaskiner laver velbagte brød. Se de bedste bagemaskiner i Forbrugerrådet Tænks test.

Kokkeknive: Sådan sliber du kniven
Forbrugerrådet Tænks test af kokkeknive viser, at en del knive bliver målbart skarpere af at blive slebet fra ny, og at knivene holder skarpheden bedre. Se, hvordan du gør din kniv skarp.

Airfryer: Her er de bedste i test
Hvilken airfryer er bedst til at friturestege med varm luft og kun lidt olie? Vi har 13 airfryers. Se vores anbefalinger her.