Her er alle elselskabernes dårlige sager
En række elselskaber har fået påtale fra Forsyningstilsynet eller kritik fra Forbrugerombudsmanden - fem er sågar blevet politianmeldt. Få et overblik over, hvilke elselskaber har været i myndighedernes søgelys.
I slutningen af november 2023 afgjorde Forsyningstilsynet, at fire elselskaber har brudt loven, da de ikke automatisk har overført kunders tilgodehavende efter acontoopkrævninger, når de skiftede selskab.
Og det er blot den seneste tilføjelse til en lang liste af sager hos myndighederne om elselskaber, der ikke overholder reglerne. Flere elselskaber har også fået kritik fra Forbrugerombudsmanden, som også har valgt at politianmelde fem af selskaberne.
Test dumper en række elselskaber
Forbrugerrådet Tænk har testet 44 elselskaber, og her dumper en række af selskaberne på baggrund af sager hos myndighederne: Hvis et elselskab er blevet politianmeldt, har overtrådt reglerne for slutafregning af elkunder eller har fået påtale fra Forsyningstilsynet for forkert indberetning af priser til elpris.dk, dumper de vores test. Hvis et elselskab har fået kritik eller indskærpelse fra Forbrugerombudsmanden, er de blevet fratrukket point i den samlede bedømmelse.
Få et overblik over hvilke elselskaber har været i myndighedernes søgelys - og brug vores test af elselskaber til at finde det rette elselskab for dig.
embed_elselskaber_sager
Vi har kun medtaget sager fra 2020 og frem til 2023.
Se, hvilke sager de enkelte elselskaber har haft
Andel: Handlede i strid med god markedsføringsskik
B energy: Markedsføring og indførsel af et nethåndteringsgebyr var ulovlig
B energy: Elselskabet overtræder regler om slutafregning af kunder
Dansk Strøm (tidligere Power4You): Elselskabet overtræder regler om slutafregning af kunder
Edison El (tidligere Den Glade Eltavle): Elselskabet overtræder regler om slutafregning af kunder
Energi+ (tidligere Grow Energy): Elselskabet opkræver ulovligt gebyr fra deres kunder
Modstrøm: Elselskabet politianmeldes for vildledende prisoplysninger op deres hjemmeside
Modstrøm: Elselskabet overtræder regler om slutafregning af kunder
NRGi: Elselskabet gav vildledende prisoplysninger på deres hjemmeside
SK Energi: Elselskabet måtte ikke ændre fastprisaftaler til variabel pris
Strømlinet: Boligkøbere vildledt om elaftaler
Strømtid (tidligere Go Strøm): Politianmeldes for ulovligt telefonsalg
Strømtid (tidligere Go Strøm): Elselskabet opkræver ulovlige gebyrer
Velkommen: Elselskabet opkræver ulovlige gebyrer
Velkommen: Elselskabet politianmeldes for ulovligt telefonsalg og vildledning
Vindstød: Elselskabet varslede ikke prisændringer i løbende aftale korrekt
Udnyt de svingende elpriser og spar penge
Elpriserne svinger op og ned, også i løbet af døgnet. Der er penge at spare ved at vælge en timebaseret aftale med elselskabet og lade elbilen op og sætte tørretumbleren i gang, når elpriserne er lavest.
15 elselskaber dumper i ny test
Testen af elselskaber viser, at der findes gode produkter med rimelige priser, men dyre selskaber, som tilmed bryder loven, præger også billedet. Se hvilke elselskaber, du skal undgå.
Sådan finder du den billigste elaftale
Hvor får du den billigste el? Det kan være svært at navigere i de mange elselskaber, forskellige priser og gebyrer. Få hjælp her.