Elselskaber bag ulovligt telefonsalg
Endnu et elselskab er blevet meldt til politiet af Forbrugerombudsmanden og dømt for ulovligt telefonsalg og vildledning af forbrugerne. Forbrugerrådet Tænk efterlyser større og mere systematisk kontrol med elselskabernes markedsføring.
”Du er blevet udvalgt til at få Grøn Elforsynings billige strøm.” Sådan har det ifølge Forbrugerombudsmanden bl.a. lydt, når Grøn Elforsynings telefonsælgere har ringet op til forbrugere. Forbrugerombudsmanden anmeldte derfor elselskabet til politiet i oktober for vildledning af forbrugerne samt talrige forsøg på ulovligt telefonsalg.
Grøn Elforsyning havde nemlig ringet til adskillige forbrugere uden at kunne dokumentere, at forbrugerne havde givet tilladelse til at blive ringet op, som forbrugeraftaleloven ellers kræver.
I samtalerne med forbrugerne havde sælgerne fra Grøn Elforsyning desuden vildledt forbrugerne ved at komme med løfter om konkrete besparelser uden overhovedet at kende til forbrugernes nuværende elaftaler og forsøgt på at udgive sig for at være fra andre elselskaber.
Elselskab og direktør får bøde på over én million kroner
Men også andre elselskaber benytter sig af lignende metoder. I november blev elselskabet Energi+ – tidligere Grow Energy – idømt en bøde på 850.000 kroner ved retten i Roskilde for ulovligt telefonsalg og vildledende markedsføring i adskillige tilfælde.
Direktøren for selskabet blev desuden idømt en bøde på 200.000 kroner. Dommen kom, efter at Forbrugerombudsmanden havde politianmeldt elselskabet.
Både produkter fra Grøn Elforsyning og Energi+ fik i øvrigt bedømmelsen ’dårlig’ i Forbrugerrådet Tænks test af elselskaber, og her har Forbrugerombudsmandens politianmeldelser bl.a. spillet ind i vurderingen af selskaberne.
18 politianmeldelser af elselskaber siden 2019
Det er langtfra første gang, at Forbrugerombudsmanden politianmelder et elselskab. Siden 2019 har Forbrugerombudsmanden indgivet i alt 18 politianmeldelser for uanmodede telefoniske henvendelser fordelt på ti elselskaber. 12 af anmeldelserne drejer sig desuden om vildledning af forbrugerne.
Tak, fordi du læser med
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Elselskabet gav sig, da Christian tog sagen til ankenævnet
Det kan godt betalet sig at gå til et ankenævn med en klage. Det var fx først, da Ankenævnet på Energiområdet skrev til Modstrøm, at de vendte tilbage og tilbød et forlig, fortæller Christian Kampmann Larsen.
Skal du betale aconto – eller for den strøm, du har brugt?
Vil du betale aconto – fx hvert kvartal – eller vil du hellere betale hver måned for den strøm, du faktisk har brugt? Få overblik over dine muligheder.
Spar flere tusinde kroner på strøm: Find den rette elaftale til dit behov
Der er ingen forskel på den strøm, du får ud af stikkontakten, men der er markante forskelle på, hvad den koster dig. Se, hvor du kan få den billigste strøm.