Kig efter dette, når du køber beskærersaks
Beskærersaksen er god, når du har brug for at præcisionsbeskære buske og træer eller klippe roser. Skal du købe en beskærersaks, så skal du tjekke disse ting, når du vælger.
Beskærersaksen er god, når du har brug for at præcisionsbeskære buske og træer eller klippe roser.
Vi har testet beskærersakse. I vores beskærersakse test, ser vi blandt andet på hvor godt saksene klipper, men også hvor brugervenlige og holdbare de er.
Alle beskærersakse fungerer grundlæggende på samme måde. Alligevel er der nogle ting, du skal være opmærksom på, når du vælger din beskærersaks.
Vælg den rigtige beskærersaks
Køber du en beskærersaks? Så skal du tjekke disse ting, når du vælger:
- Hvor god er saksen at holde? Har grebet en behagelig overflade, der giver et godt greb? Og hvordan er grebet, hvis det bliver vådt?
- Er låsen nem at betjene? Låsefunktionen skal du bruge, så snart du lægger saksen fra dig. Så det er rart, at låsefunktionen er nem at betjene med en hånd.
- Kan skidt sætte sig i låsen? Hvis låsemekanismen bliver beskidt, kan den være svær at betjene.
- Kan fjederen nemt rengøres? Vores test af 23 beskærersakse viser, at der bruges forskellige typer af fjedre i saksene. Det er bedst, hvis fjedermekanismen er nem at rengøre.
- Hvor stor en hånd kræver beskærersaksen? Nogle beskærersakse egner sig bedre til større eller mindre hænder - prøv saksen, før du køber den.
- Er beskærersaksen egnet til venstre hånd? Selv om du normalt bruger højre hånd, kan der være situationer, hvor du bruger beskærersaksen med venstre hånd.
- Er grensaksen nem at finde i haven? Hvis du lægger saksen fra dig i haven, er det rart, at den har andre farver end brun og grøn, som nemt går i et med jorden og græs.
- Kan saksen skilles ad? Flere sakse kan skilles ad, så det er nemt at slibe knivene. På den måde holder din saks længere.
Test af mini-kædesave viser, at de skal bruges med respekt
Vores test viser at mini-kædesave kan være stærke og effektive haveredskaber. Men netop fordi de er små og lette, er det let at undervurdere kræfterne i dem. Få gode råd og se testvinderne.
Sådan fjerner du alger på terrasse og fliser uden at forurene miljøet
Få konkrete råd til at holde fliser og terrasse rene og frie for alger uden at forurene jord og vandmiljø i processen.
Sådan vedligeholder du din hækkeklipper
Vedligehold din hækkeklipper, så holder den i mange år. Det er enkelt. Se hvordan du gør her.