Nu skal dit hullede tøj være en del af den grønne omstilling

Papir skal i containeren til pap og papir, restaffaldet i en anden container, og fra den første juli har mange danskere også haft muligheden for at sortere tekstilaffaldet ved boligen.

Det er EU, der har besluttet, at borgerne i alle lande skal indsamle og genanvende tekstil, og egentlig skulle det først være sket i 2025, men i Danmark er vi kommet hurtigt fra start, og kan derfor - i de kommuner, hvor man er klar - allerede nu smide vores hullede og plettede tekstiler i en særskilt indsamlingsbeholder ved boligen på samme måde, som vi gør det med bl.a. madrester, plast og metal.

Genanvendelse og bortskaffelse

Når tekstilaffaldet har ramt beholderen, som både kan være en container eller en pose, bliver det ifølge Miljøstyrelsen hentet og kørt ud på sorteringsanlæg, hvor scannere og fagfolk skiller tekstilerne ad og sorterer dem.

Noget kommer fx til genanvendelse og andet til bortskaffelse, hvor det brændes af. Og noget tyder på, at de får nok at se til ude på anlæggene. I 2021 købte hver dansker i gennemsnit 10,9 kilo nyt tøj, viser tal fra Miljøstyrelsen. Dertil skal lægges, hvad vi i øvrigt køber af tekstiler som fx håndklæder, sengetøj og viskestykker.

Det er et fremskridt, at vores udtjente tekstiler fremover bliver sorteret, og at det er planen, at de skal genanvendes, og Vibeke Myrtue Jensen, politisk rådgiver for transport og miljø på Forbrugerrådet Tænk, hilser da også den nye ordning velkommen. Hun peger dog også på, at der er udfordringer, som skal løses, for at ordningen for alvor kan blive en succes, og at tekstilindsamlingen skal ses som et af flere led i den grønne omstilling:

”Det er rigtig godt, at vi borgere nu også kan sortere de aflagte tekstiler, som ikke kan genbruges. Det er endnu et vigtigt skridt i den grønne omstilling, men det er også vigtigt, at vi lærer at sortere korrekt, så det, der kan genbruges, bliver afleveret til genbrug og ikke bare ender i den nye beholder til tekstilaffald,” siger hun.

Dernæst er der udfordringer med genanvendelsen af de tekstiler, der smides i tekstilaffaldet. Markedet er endnu ikke modent til at aftage de enorme mængder tekstiler, som vi danskere hvert år smider ud:

I følge en kortlægning fra Miljø- og Fødevareministeriet var husholdningernes andel af det samlede forbrug af tekstiler i Danmark ca. 75.000 tons i 2016, og selvom Danmark har en høj indsamlingsrate sammenlignet med andre nordiske lande, estimeres det, at 54 procent af de tekstiler senere bliver kasseret i de blandede affaldsstrømme, og her ender det meste på forbrændingen.

Fare for fejlsortering

De fleste af os vil gerne gøre det så godt som muligt: sortere affaldet i de rigtige beholdere og sende det til genbrug, som andre kan få glæde af. Alligevel er det ikke svært at forestille sig en situation, hvor de bukser, som ungerne er vokset ud af, bare ryger i den nye pose til tekstilaffald.

”Jeg kan godt være bekymret for, at det nu er blevet lettere at bortskaffe tekstiler i stedet for at fragte det til genbrug, forære det væk eller sælge tøjet. Genbrug er jo klart at foretrække i et miljø- og klimaperspektiv. Det gælder om, at vi bruger tøj så længe og så meget som muligt, før det går til genanvendelse."

"Hver gang et funktionelt stykke tekstil bliver sendt til genanvendelse i stedet for at blive genbrugt, udgør det en klimabelastning, som kunne være undgået. Derfor er det så vigtigt, at vi kun smider de aflagte tekstiler ud, som andre ikke kan få glæde af,” siger Vibeke Myrtue Jensen.

En undersøgelse fra Nordisk Ministerråd viser, at vi allerede i dag smider store mængder brugbare tekstiler ud. 80 procent af de tekstiler, som vi kasserer, har i virkeligheden 80 procent af levetiden tilbage, og det er et tal, som risikerer at stige, hvis vi ikke er opmærksomme på, hvad den nye indsamlingsbeholder til tekstilaffald bliver brugt til.

Flere steder i landet er der lavet forsøg med indsamling af tekstilaffald, og her har bl.a. Røde Kors allerede mærket konsekvenserne. Det fortæller Tina Donnerborg, som er chef for Røde Kors Genbrug.

“Vi har fået markant mindre tøj ind i vores genbrugsbutikker i de lokalområder, hvor der er samlet tekstilaffald ind på forsøgsbasis. Forsøgene fra sorteringsstederne viser da også, at 86 procent af de indsamlede effekter kan genbruges,” siger Tina Donnerborg og fortsætter:

”Det er et reelt problem, at brugbart tøj ender som affald. Det har vi allerede mærket, og det skal løses. Det billigste vil være forbrugeroplysning, men det kræver en helt anden kommunikationsindsats end den, vi ser i øjeblikket. Jeg har set sms’er fra kommuner, der skriver til borgerne, at de er begyndt at samle tekstiler ind. Det er det ikke. Det er tekstilaffald, og kun affald,” siger hun.

Behov for klar kommunikation

Ifølge Vibeke Myrtue Jensen ligger der netop en vigtig opgave i for myndighederne at kommunikere til forbrugerne om, hvad der skal i hvilken beholder – og måske særligt, hvad der ikke skal. Brugbart tøj skal ikke i beholderen med tekstilaffald, men det skal våde, mugne eller jordslåede tekstiler heller ikke, da det vil ødelægge de andre tekstiler.

”Det er helt afgørende med enkel og præcis information om, hvordan der sorteres korrekt og gerne uden for mange gråzoner, så vi borgere ikke er i tvivl om, hvad vi skal gøre med det tøj og de tekstiler, som vi ikke bruger længere,” siger hun og tilføjer, at det også er afgørende, hvornår og hvordan informationen skal gives, og at hun håber, at der er lavet gode studier af, hvordan en sådan information leveres bedst.

Morten Juhl Weber, funktionsleder i Miljøstyrelsens afdeling for cirkulær økonomi og affald, fortæller, at kommunerne allerede har fået hjælp til kommunikationen.

”Vi har blandt andet udarbejdet et kommunikationsmateriale, som kommunerne kan bruge til at informere deres borgere om den nye affaldsfraktion. Her er vi meget tydelige i budskabet om, at genbrugeligt tøj fortsat skal afleveres til genbrug, og altså ikke må ende i posen til tekstilaffald,” siger han.

Og Miljøstyrelsen har da også positive forventninger til den nye affaldssortering af tekstilaffald.

”Selvom der måske kan være udfordringer i starten, så ved vi fra de andre fraktioner, at det først er, når vi implementerer en sorteringsordning, at det bliver en naturlig del af borgernes adfærd. I dag er det eksempelvis svært at forestille sig et scenarie, hvor man vil aflevere sit syltetøjsglas eller sin gamle malerspand i restaffaldet. Den samme naturlighed omkring sorteringen af tøj og tekstiler formoder vi vil komme på sigt,” siger Morten Juhl Weber.

Teknologiske udfordringer

Dernæst er der udfordringerne med genanvendelsen af de tekstiler, der smides i tekstilaffaldet. Det er nemlig stadig dyrt at genanvende tekstiler. Det fortæller Ditte Højland, stifter og direktør i virksomheden Textile Change.

“Vi har teknologien klar, det handler om at få den op i rette skala. For os er det afgørende at få noget affald ind, fordi det giver os nogle vigtige informationer, som vi kan bruge, når vi skal skalere op. Så i starten vil der sandsynligvis være en stor mængde af de indsamlede tekstiler, der alligevel bliver brændt, fordi teknologierne ikke har den rette skala til at håndtere dem, men man må ikke tro, at det så er ligegyldigt at sortere, for inden da har vi trukket en masse vigtig viden ud af det, som vi kan bruge i udviklingen, og i løbet af relativt få år forventer vi at kunne håndtere alt det, vi får ind,” siger hun.

Jo flere materialer, et stykke tekstil er lavet af – fx en bluse – jo sværere er det at genanvende. Det er svært, men ikke umuligt at genanvende sammensatte materialer. Det gøres ved, at materialer bliver delt fra hinanden på sorteringsanlæggene og derefter sendes videre til de virksomheder, som kan lave dem til nye fibre.

Ditte Højland fra Textile Change fortæller, at det er dyrt at udvikle den nødvendige teknologi, men at den politiske beslutning og udsigten til affaldsbunkerne har skubbet til udviklingen.

“I den ideelle verden var teknologien klar i den rette skala fra start, og sådan forholder det sig ikke helt. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er det rigtige at gå i gang nu, for det kræver en masse udvikling og investeringer, og ingen af de ting kommer, hvis der ikke er et behov,” siger hun.

Hos Miljøstyrelsen siger Morten Juhl Weber da også, at man forventer, at der i starten vil være fejlsorteringer og kapacitetsudfordringer, men at man vurderer, at det vigtigste er at komme i gang, og at opstarten vil give de nødvendige data til den videre udvikling.

Vibeke Myrtue Jensen fra Forbrugerrådet Tænk mener, at det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at den nye tekstilindsamling ved boligerne først lige er startet, så vi ikke mister modet, hvis indsamlingen ikke kører på skinner med det samme.

”Der skal laves en effektiv kommunikation, så vi ikke får skandaler og myter om, at tøjet eksempelvis alligevel bare ender i forbrænding. Historierne hænger ved og er demotiverende, for folk vil gerne agere relativt miljøvenligt, men så skal de også vide, at deres indsats nytter på den længere bane,” siger hun.

Bedst at undgå tekstilaffald

Skal vi i mål med den grønne omstilling, er det altså fint med den nye indsamling af tekstilaffald til genanvendelse. Det er bare slet ikke nok, lyder det fra Vibeke Myrtue Jensen, politisk rådgiver for transport og miljø på Forbrugerrådet Tænk.

“Det største problem er, at der produceres alt for meget tøj, og at det bruges for lidt, før det kasseres. Det gælder om, at vi skal blive lidt mere kræsne, når vi køber tøj, så vi også passer bedre på det og bruger det i længere tid. Vi ved fra vores egen undersøgelse sidste år, at mindst 40 procent af det tøj, som vi har liggende i skabet, ikke bliver brugt. Det tøj kan andre måske bruge, så det ikke ender som tøjspild,” siger hun.

Røde Kors fik i 2020 udarbejdet en rapport, der viser, at organisationens genbrugsaktiviteter sparer klimaet for 18.800 tons CO2, et tal, der i organisationens årsregnskab for 2022 er steget til 21.500 tons. Dertil kommer tallene fra alle de andre genbrugsaktører på markedet.

”En ting er, om det er det rigtige, der kommer i tekstilaffaldsposen, og her skal vi selvfølgelig undgå, at tøj, der kan genbruges, bliver indsamlet som affald. En anden udfordring er, om det, der kommer i beholderen, er designet til at blive genanvendt,” siger Sine Beuse Fauerby, som er chefkonsulent i Ingeniørforeningen IDA og specialist i cirkulær økonomi.

”Vi er gode til at diskutere sortering, men vi burde have meget mere fokus på at undgå tekstilaffald,” siger hun.