Vælg dansk frugt og grøntsager i sæson | Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Vælg dansk frugt og grøntsager i sæson

Dansk frugt og grønt i sæson er friskere og ofte billigere. Dansk frugt og grønt indeholder færre sprøjtemidler. Find dansk frugt og grønt i sæson her.
Af Maria Stove Romdal
5. April 2019
Sæsonens råvarer sparer dig penge
Foto: iStock

Skær ned på sprøjtemidler i frugt og grønt

Forbrugerrådet Tænk sætter lige nu fokus på sprøjtemidler, og vi vil gerne hjælpe dig med at vælge frugt og grønt uden sprøjtemidler. Også selv om du ikke køber økologisk.

Få tip til at skære ned på sprøjtemidler, se vores test af sprøjtemidler i tomater og agurker, og få hjælp til at finde de billigste økologiske varer.

Dansk frugt og grønt er oftere fri for sprøjtemidler

Frugt og grøntsager kan indeholde sprøjtemiddelrester. Producenterne bruger sprøjtemidler til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og svamp.

Dansk frugt og grønt indeholder færre sprøjtemidler end udenlandsk. Det viser Fødevareinstituttets årlige kontrol af sprøjtemidler i frugt og grønt. For eksempel er der fundet sprøjtemiddelrester i 1 ud af 4 danske grøntsager, der ikke er økologiske.

Sprøjtemidlerne kan du begrænse ved at købe danske frugter og grøntsager. Sæsonens frugt og grønt er også friskere er ofte billigere end alternativerne.

Danske agurker og jordbær er dog eksempler på undtagelser på, at du får færre sprøjtemidler i dansk frugt og grønt.  Derfor skal du vælge økologiske agurker og jordbær, hvis du vil slippe for sprøjtemidlerne.

Få inspiration til at vælge sæsonens frugt og grønt herunder.

Agurker indeholder ofte rester af sprøjtemidler

Sæsonliste: Køb dansk frugt og grønt, når det er i sæson

Frugt og grønt kan du finde i forskelligt udvalg hele året rundt. Se det store udvalg af sæsonens frugter og grøntsager her.

Januar

Grønkål, gulerødder, hvidkål, Jordskokker, kartofler, kinakål, løg, pastinakker, persillerod, porrer, rosenkål, rødbeder, rødkål, selleri.

Februar

Grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, løg, pastinakker, persillerod, porrer, rosenkål, rødbeder, rødkål, selleri.

Marts

Agurk, feldsalat, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, løg, pastinakker, persillerod, porrer, purløg, rosenkål, rødbeder, rødkål, selleri, tomater, østershatte.

April

Agurk, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, løg, persille, porrer, rabarber, radiser, ramsløg, rosenkål, rødbeder, salat, selleri, spinat, tomater, østershatte.

Maj

Agurk, forårsløg, persille, rabarber, radiser, salat, spinat, tomater.

Juni

Agurk, asparges, bladbeder, blomkål, broccoli, gulerødder, jordbær, kartofler, kinakål, løg, persille, radiser, salat, spidskål, spinat, tomater, ærter.

Juli

Agurk, bladbeder, blomkål, broccoli, bær, gulerødder, hindbær, jordbær, jordskokker, kartofler, kinakål, kirsebær, løg, persille, rabarber, radiser, salat, spidskål, squash, tomater, ærter.

August

Agurk, asier, bladbeder, bladselleri, blomkål, blommer, broccoli, bær, bønner, gulerødder, hindbær, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, majs, persille, porrer, pærer, rabarber, radiser, rødbeder, rødkål, salat, spidskål, spinat, squash, tomater, vindruer, æbler, ærter.

September

Agurk, asier, bladbeder, bladselleri, blomkål, blommer, broccoli, bønner, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, majs, pastinakker, persille, persillerod, porrer, pærer, radiser, rosenkål, rødbeder, rødkål, salat, selleri, spinat, squash, tomater, vindruer, æbler.

Oktober

Agurk, asier, bladbeder, bladselleri, blomkål, broccoli, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, majs, pastinakker, persille, persillerod, porrer, pærer, radiser, rosenkål, rødbeder, rødkål, salat, selleri, spidskål, spinat, squash, tomater, valnødder, vindruer, æbler.

November

Blomkål, græskar, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, pastinakker, persillerod, porrer, pærer, rosenkål, rødbeder, rødkål, salat, selleri, tomater, æbler.

December

Blomkål, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, pastinakker, persillerod, porrer, pærer, rosenkål, rødbeder, rødkål, selleri, æbler