Her er det bedste vaffeljern
Drømmer du om sprøde klassiske vafler, så er et elektrisk vaffeljern en hurtig og nem løsning. Se hvilket vaffeljern som laver de bedste vafler. Det er oven i købet fri for uønsket PFAS.
Fotokredit: Getty Images
Vafler er bagværk, der minder om en pandekage, og for at lave vafler, skal man bruge et vaffeljern. I dag er vaffeljern typisk elektriske, og vi har testet ti vaffeljern til klassiske hjertevafler.
Vaffeljernene er testet for, hvor flotte og ensartede vafler de laver, og derfor er vafler bedømt på følgende:
- Bruning - bliver vaflerne korrekt brune
- Ensartethed - er farven på vaflerne ensartet
- Sprødhed - får de nok varme til at blive sprøde
- Tekstur - hvordan er konsistensen på de færdige vafler
- Udseende - hvordan ser de færdige vafler overordnet ud
Derudover er vi på laboratorium testet, hvor lang tid vaffeljernene er om at varme op og tilberede vaflerne, hvor nemt vaffeljernet er at gøre rent bagefter, og hvor meget strøm vaffeljernene bruger.
Temperaturen på håndtaget under brug er også målt, for at se, om man kan brænde sig på vaffeljernet, hvilket især er relevant, hvis børnene laver vafler.
Vi har testet vaffeljern fra Biltema, Emerio, OBH Nordica, Princess, Severin, Wilfa og Åviken.
Svært at undgå PTFE
Alle vaffeljern i testen indeholder PTFE, som er en PFAS (fluorstof). Det er godt bundet i belægningen, så du udsættes ikke for det, med mindre vaffeljernet overophedes. Men produktion og bortskaffelse spreder PFAS i miljøet, og det er uønsket. Forbrugerrådet Tænk vil gerne opfordre producenterne til at udfase PFAS fra vaffeljern.
Vaffeljern klarer sig middelt
Ingen af de testede vaffeljern opnår bedømmelsen God eller Meget god. De fleste får en samlet bedømmelse på middel og 10 får under middel, fordi de bliver meget varme, når man bruger dem. Det er overraskende, da et vaffeljern er en rimelig enkelt køkkenmaskine, og man skulle synes det var enkelt at lave et godt vaffeljern.
De fleste vaffeljern laver således ikke særligt smukke hjertevafler, og det vaffeljern, der laver pæne vafler, er til gengæld både dyrt, besværligt og strømslugende.
Dette billige vaffeljern er det bedst i testen
Det vaffeljern, som får den bedste bedømmelse er billigt. Så du behøver ikke at købe dig fattig hvis du godt kan lide vafler. De bedste vaffeljern i testen er ikke nødvendigvis dem, der laver de pæneste vafler, for også bedømmelsen af energiforbrug og brugervenlighed indgår i den samlede bedømmelse. Men forskellen på hvor pæne vaflerne bliver er ikke særlig stor.
Vil du se, hvilke vaffeljern der er bedst?
Login her eller få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Test af ismaskiner: Risiko for, at denne model ikke virker
Vores testlaboratorie har opgivet at teste en bestemt ismaskine, da hele to nye eksemplarer af denne maskine slet ikke virkede.
Ismaskiner: Skal du vælge kompressor eller fryseelement?
Du kan nemt lave hjemmelavet is, hvis du har en ismaskine. Men skal du vælge en maskine med kompressor eller fryseelement? Læs om fordele og ulemper her.
Ismaskiner: Billig is kan være lige så god som dyr is
Hvilken ismaskine skal du vælge, hvis du drømmer om cremet og luftig hjemmelavet is – og ikke en grov og krystalliseret is? Få hjælp her.