Uldundertrøjer - disse er bedst i test
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Disse uldundertrøjer er bedst i test

En uldundertrøje holder dig varm på kolde vinterdage eller på skituren og sørger for, du ikke bliver klam, selv hvis du sveder. Men hvilke er bedst i test?

Sally Jensen · 26. januar 2024
Kvinde i sne med uldundertrøje - disse uldundertrøjer er Bedst i test

Vi har testet otte uldundertrøjer for holdbarhed, krympning under vask og dannelse af fnuller på laboratorie , og et testpanel har evalueret undertrøjerne på parametre som komfort og pasform. De testede undertrøjer er i den dyrere ende af, hvad der findes på markedet, men der er også overordnet set stor tilfredshed med dem.

Sådan har vi testet

Uldundertrøjerne er blevet testet i laboratorium, hvor de ved hjælp af maskiner er blevet testet med stræk og slid, og stofstykker er blevet udsat for væske og målt på, hvor godt de absorberer og transporterer den rundt.

Et testpanel på 26 personer - 13 kvinder og 13 mænd - har brugstestet uldundertrøjerne. Hver uldtrøje er testet af minimum fire kvinder og fire mænd, som har afprøvet undertrøjerne under forskellige aktiviteter og besvaret en række spørgsmål baseret på deres individuelle oplevelser med trøjerne. 

Disse mærker har vi testet

De undertrøjer, vi har testet, er alle i uld eller merinould; én dog med 20 procent polyamid. Undertrøjerne er fra mærkerne Aclima, Devold, Fjällräven, Icebreaker, Kari Traa, Revolutionrace, Ulvang og Woolpower.

Nogle uldundertrøjer krymper, andre fnulrer

Selvom uldundertrøjerne generelt set klarer sig godt i test, er der stor forskel på, hvilke parametre, de klarer godt og mindre godt. Nogle krymper fx en del i vask, nogle danner meget fnuller, nogle er mindre svedtransporterende end andre. Hvor vores laboratorietest viser, at nogle er mere holdbare end andre, viser testbrugerpanelets vurderinger af trøjerne, at det er meget vigtigt, du finder den, der passer bedst til netop dig.

Gå efter dine behov og præferencer

Ved at overveje, hvad du skal bruge uldundertrøjen til – om du skal på skiferie eller bare vil have en uldtrøje til vinterhalvårets hverdage – og finde den undertrøje, som passer bedst til dine behov, er der størst chance for, at du bliver glad for din uldundertrøje og får den brugt. På den måde undgår du, at den kommer til at ligge i skabet og i sidste ende bliver til tøjspild.

Er der forskel på uld og merinould?

Forskellige typer uld kommer fra forskellige racer af får. Uldundertrøjerne i denne test er lavet af enten almindelig uld eller merinould.

Merinould kommer fra fåreracen merino, som laver en uld, der er blødere og tyndere end den almindelige uld.

I testen klarer både trøjer af almindelig uld og merinould sig godt.

Vask uldundertrøjen korrekt 

Når du køber uldtøj, er det vigtigt, at du vasker den korrekt. Uld kan ikke tåle at blive vasket med almindeligt vaskemiddel. Det skyldes at almindeligt vaskemiddel ofte indeholder enzymer, der fremmer vaskeeffektiviteten, men som ødelægger ulden.

Du kan også med fordel hænge din uldundertrøje ud til luftning i stedet for at vaske den. Er du på skitur, behøver du ofte ikke vaske din uldundertrøje, men kan hænge den til luftning udendørs og evt. vaske den, når du kommer hjem.

Disse uldundertrøjer er bedst i test

I testen anbefaler vi to uldundertrøjer, som både klarer sig godt i laboratorietesten og som testpanelet også kan lide.

 

Vil du læse mere nu?

Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?