Disse streaming- og medieafspillere anbefaler vi
Vil du forlænge levetiden på dit smart-TV, er der flere gode streaming- og medieafspillere at vælge imellem, og prisen behøver ikke at være særlig høj.
Med en streaming- og medieafspiller kan du forlænge levetiden af dit smart-TV, eller du kan forvandle dit gamle TV til et smart-TV, hvis det har et HDMI-indgang. På den måde kan du også streame billeder og høre musik på dit tv. Kvaliteten af streaming- og medieafspillerne er generelt høj, men der er forskelle på dem.
Disse streaming- og medieafspillere har vi testet
Vi har testet syv forskellige streaming- og medieafspillere. De seks af dem kører på styresystemet Android, og den sjette på Apples eget styresystem.
De testede streaming- og medieafspillere er Google Chromecast 4K, Apple TV 4K, Nvidia Shield TV, Strong S3+, Nvidia Shield TV Pro, Xiaomi TV Box S (2nd generation) og Google TV Streamer 4K.
Google Chromecast fås både i en HD- og en 4K-udgave, hvoraf 4K-versionen er med i testen. Googles Chromecast bliver dog ikke produceret længere, men er afløst af Google TV Streamer, som også er med i testen. Når Googles Chromecast er med i testen, skyldes det, at den stadig kan være tilgængelig i butikkerne.
Sådan har vi testet streaming- og medieafspillerne
Vi har testet streaming- og medieafspillerne i et laboratorium. Her har vi bl.a. undersøgt kvaliteten af video og stillbilleder. Vi har testet, hvor hurtigt enhederne starter op, hvor brugervenlige de er, og hvor let det er at navigere rundt i menusystemerne.
Vi har også set nærmere på, hvor alsidige enhederne er i forhold til forbindelsesmuligheder og brug sammen med en USB-harddisk, og endelig har vi undersøgt strømforbruget, både ved standby, og når enhederne afspiller.
Vi har desuden tjekket, hvilke lyd- og billedformater streaming- og medieafspillerne understøtter. Det kan have betydning, hvis du fx vil afspille indhold fra din harddisk.
Ingen sammenhæng mellem pris og kvalitet
Priserne på streaming- og medieafspillerne svinger fra under 400 kroner for den billigste til over 1.500 kroner for den dyreste. Testen viser, at der ingen sammenhæng er mellem pris og kvalitet.
Priserne på streaming- og medieafspillere er dog så lave, at det bedre kan betale sig at købe en streaming- og medieafspiller frem for et nyt smart-TV.
God billedkvalitet
Billedkvaliteten på de testede enheder er generelt god. Billedkvaliteten afhænger derfor i højere grad af, hvad streamingtjenesten kan levere, og så din egen netforbindelse.
Alle de testede enheder kan tilsluttes internettet trådløst, og næsten alle kan også tilsluttes ved hjælp af et kabel, hvis der er brug for det. I et miljø, hvor der er tryk på den trådløse wi-fi, kan det fx være rart at gå på nettet via et kabel for at undgå udfald. Streaming- og medieafspillerne er dog ikke særlig datahungrende.
Der er i øvrigt stor forskel på, hvor meget lagerplads de forskellige streaming- og medieafspillere kommer med. En af dem har 128 GB lagerplads, den med mindst har blot 4 GB. Lagerpladsen har betydning for, hvor mange apps du kan installere på enheden, men selv på de mindste er der plads til 10-20 apps.
Irriterende indholdsforslag
I testen har vi også undersøgt, om det er muligt at slå indholdsforslag fra. Indholdsforslag er dybest set reklamer for andre platforme eller tjenester.
Indholdsforslagene kan være gode, hvis de åbner dine øjne for relevant indhold, som du måske ikke har lagt mærke til før, men de kan også være irriterende, når forslagene kommer fra tjenester, som du ikke abonnerer på, eller fra apps, som du ikke engang har installeret. Det kan især være generende, hvis indholdsforslagene er rettet mod børn, og du ikke ønsker at dine børn skal præsenteres for de indholdsforslag.
Indholdsforslagene er også med til at ’forurene’ din skærmmenu med unødvendigt indhold.
Det største problem med indholdsforslagene er, at de er svære at slå fra. På Apple-enheden kan indholdsforslagene reduceres, så du undgår reklamer for tjenester, som du ikke har abonnement på. Det er ikke muligt på Android-enhederne.
Mangelfulde brugervejledninger
Vi har desuden kigget nærmere i de fysiske brugervejledninger, som overvejende er mangelfulde. Skal du bruge hjælp, må du online eller få hjælp et andet sted.
Streaming- og medieafspillerne er dog lette at sætte op, og de virker også intuitivt nemmere at bruge end et smart-TV. En af de testede enheder er i øvrigt brugervenligere end de andre i testen.
Alle streaming- og medieafspillerne kommer med en fjernbetjening, og her er kvaliteten også generelt god. En enkelt enhed halter dog lidt efter de andre.
Højere strømforbrug på standby
To af de testede enheder får den dårligste score for strømforbruget i standbytilstand. Kun en streaming- og medieafspiller får topkarakter for strømforbruget på standby. De testede enheder får dog alle den bedste score for strømforbruget under afspilningen.
Disse streaming- og medieafspillere er gode valg
En streamingafspiller bliver Bedst i Test, men derudover anbefaler vi også en billigere enhed, som et godt valg
Vil du læse mere nu?
Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.
Derfor kan det være en god idé med en streaming- og medieafspiller
Der kan være flere fordele ved at købe en streaming- og medieafspiller. En af dem er, at du kan forlænge levetiden af dit smart-TV.
Tv-pakker: Find den bedste pakke i 4 trin
Du kan se tv via tv-pakker og streaming-abonnementer. Men det er svært at overskue priser og antallet af kanaler. Få hjælp til at vælge rigtigt.
Kom i gang med streaming
Du kan nemt streame film, musik og tv-serier på tv, tablet eller smartphone. Du behøver kun tre ting - og to af dem har du sikkert i forvejen. Få hjælp til at komme i gang her.