Undgå denne sojadrik
Forbrugerrådet Tænk har sendt 6 sojadrikke til test på laboratorium. Kun 1 ud af 6 drikke indeholder ikke nikkel eller klorat. 1 sojadrik frarådes.

Sojadrik bliver forurenet af jord og vand
Forbrugerrådet Tænk har testet sojadrikke og havredrikke for indhold af forskellige problematiske stoffer. Vi har blandt andet testet for forskellige tungmetaller, der kan ophobes i menneskekroppen og som har forskellige skadelige effekter.
Stofferne stammer blandt andet fra den jord, sojabønnerne vokser i.
Klorat og nikkel er synderne
Klorat er et klorlignende stof, der stammer fra det desinfektionsmidler og fra drikkevand tilsat klor.
Får du for meget klorat gennem din kost, kan det medføre nedsat jodoptagelse fra kosten, hvilket kan føre til jodmangel.
Soja har et naturligt indhold af nikkel, alligevel bør indholdet af nikkel i sojadrikke ikke være for højt.
Nikkel i fødevarer kan ikke give nikkelallergi, men det kan forværre en eksisterende nikkelallergi.
Denne sojadrik skal du undgå
Forbrugerrådet Tænk fandt i vores laboratorietest 1 sojadrik som har et meget højt indhold af klorat og nikkel. Indholdet af nikkel og klorat var så højt, at et enkelt glas på 2,5 dl ville overstige det tolerable daglige indtag af disse stoffer for en person på 60 kg.
Tolerabelt Dagligt Indtag (TDI) er fastsat af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed, EFSA.
Log ind eller bliv medlem
Få adgang til alle test på taenk.dk, det månedlige medlemsmagasin, juridisk rådgivning og meget mere.