Disse smarte termostater er Bedst i Test
Smarte termostater gør det nemmere at styre temperaturen i hjemmet. Se, hvilke af de digitale termostater der er bedst i test.
En smart termostat er en digital enhed, som fx via Wi-Fi eller Bluetooth er koblet til en app på din mobil og gør det muligt at styre og programmere termostaterne på dine radiatorer, fx til at sænke varmen automatisk, når du ikke er hjemme. Vi har testet 16 forskellige.
Hovedkonklusioner af testen af smarte termostater
- Alle testede termostater er præcise i deres temperaturstyring
- Flere smarte termostater er meget lidt brugervenlige
- Smarte termostater er trådløse - vælg en teknologi, som er fremtidssikret.
Test af smarte termostater
Smarte termostater er intelligente, trådløse termostater, der gør det muligt at programmere dine radiatorer til at sænke og hæve temperaturen enten automatisk, når termostaten registrerer, at der er nogen, der er hjemme, eller efter et forudbestemt program.
Den smarte varmestyring kan fx sænke temperaturen tre grader fra klokken 23 til klokken 06 hver dag og på hverdage fra klokken 08 til 15, eller hvornår det i jeres husstand passer jer, at temperaturen er lavere.
Vi har testet 16 forskellige smarte termostater på et laboratorium. I testen har laboratoriet installeret termostaterne i et temperaturkontrolleret rum for at måle hvor nøjagtigt de måler temperaturen. Laboratoriet har også undersøgt hvor hurtig og præcis termostaterne reagerer på temperaturændringer og justeret radiatoren derefter for dernæst at vise ændringerne i den tilhørende app.
Vi har testet termostater af følgende mærker
Aqara, Bosch, Danfoss, Eve, Fibaro, Hama, Hombli, Netatmo, Salus, Shelly, Somfy, Sonoff, Tado og TP Link
Brugervenligheden er vigtig
I denne test er brugervenligheden af de smarte termostater vægtet mest, for det er vigtigt, at termostaterne er nemme at bruge i hverdagen, så du får udnyttet deres energibesparende funktioner og muligheder for at styre temperaturen klogt.
Desværre viser vores test, at flere af de digitale termostater er svære og meget lidt intuitive at opsætte og styre i de tilhørende apps (IOS og android) og på webportal. Det er ærgerligt, da hele ideen med de digitale trådløse termostater netop er at gøre varmestyringen personlig, intelligent og nem.
Vi ser i testen, at det kan være svært at få vist og justeret temperaturen i den tilhørende app på flere af de smarte termostater. Det kan også være svært at ændre indstillingerne på den opvarmningsmodus man allerede har lavet.
Wifi, Bluethooth, Thread eller Matter – vælg signal med omtanke
Alle smarte termostater er trådløse og har derfor brug for at kommunikere med din telefon eller andre enheder via en trådløs teknologi. Der er mange måder at gøre det på og de smarte termostater bruger forskellige teknologier.
Hvis du allerede har flere IoT produkter (Internet of things) som fx smarte pærer, overvågningskameraer, smarte højtalere m.m, kan det blive meget bøvlet, hvis de alle bruger hver sin teknologi og hver især skal have deres egen hub (en lille boks, der forbinder dine enheder til internettet), for at kommunikere.
Her kan du med fordel vælge smarte termostater som passer til det system du allerede bruger.
Her er de mest udbredte systemer
- Thread: En nyere, stabil og energivenlig trådløs standard, der er designet specielt til smarthome-enheder.
- Zigbee: En stabil og energivenlig trådløs standard, der ofte kræver en hub
- Z-Wave: Ligner Zigbee, men bruger en anden frekvens. Kræver også en hub.
- Wi-Fi: Nogle termostater forbinder direkte til dit hjemmenetværk, så du ikke behøver en hub. De er nemme at sætte op, men kan belaste dit Wi-Fi-netværk.
- Bluetooth: Bruges kun af få producenter til smarttermostater, da rækkevidden er begrænset
- Matter: Det er et nyt, universelt standardiseret protokolsprog for smarthome-enheder, der gør det nemmere for enheder fra forskellige mærker og producenter at arbejde sammen.
Vælg et starterkit, når du skal i gang
De fleste termostater har brug for en hub for at komme på internettet, og du har brug for mere end en termostat for at få glæde af de digitale termostater. Der kan du med fordel købe et starterkit, som sikrer at du har alle de nødvendige dele for at kunne komme i gang.
De fleste starterkit indeholder flere termostater - ofte fire – samt evt. en hub. I vores markedsundersøgelse er der ikke meget at spare ved at købe et starterkit i forhold til at købe produkterne enkeltvis, men det gør opstarten nemmere.
Her er de bedste smart termostater
De bedste smarte termostater i testen er både nemme at tage i brug og rammer temperaturen præcist. En termostat får Bedst i Test, en vores Anbefaler logo og endelig fremhæver vi en god og noget billigere termostat.
Tak, fordi du læser med
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Kan jeg sænke varmeregningen med smarte termostater?
Smarte termostater kan styre temperaturen automatisk i dit hjem, og det kan måske give dig en lavere varmeregning, uden at du skal gå på kompromis med komforten.
Det skal du tænke over, inden du skifter til smarte termostater
Smarte termostater giver dig bedre kontrol over temperaturen i dit hjem, men de giver i sig selv ikke en lavere varmeregning.
Din nye madras skal afdampe før brug
Din nye madras kan indeholde forskellige kemikalier, som kan afdampe til dit indeklima.