Kemitest: Glidecreme

Testteamet hos Forbrugerrådet Tænk Kemi har købt en lang række glidecremer i danske butikker og webshops.

Herefter har vi lavet en såkaldt deklarationstest af produkterne. Det vil sige, at vi har undersøgt ingredienslisterne på produkterne. Det deklarerede indhold er sammenholdt med en lang række lister over problematiske stoffer, som kan have varige uønskede effekter.

Disse effekter kan for eksempel være allergi eller hormonforstyrrende effekter.

Testen er foretaget på samme måde som Forbrugerrådet Tænk Kemi vurderer kosmetik og plejeprodukter i appen Kemiluppen.

Testen tager ikke højde for, hvilke koncentrationer stofferne findes i.  Den tager heller ikke højde for stoffer, der kan give irritation, produkternes pH-værdi eller lignende.

Testen er i juli 2020 suppleret med yderligere 2 glidecremer af mærket Pjur med indhold af det allergifremkaldende stof MI. Forbrugerrådet Tænk Kemi blev gjort opmærksomme på produkterne via appen Kemiluppen.

Sådan tester Forbrugerrådet Tænk Kemi

Produkterne får disse vurderinger i testen:

• 21 produkter er uden en række problematiske kemikalier og får bedste kemibedømmelse (A)
• 4 produkter indeholder parfume/planteekstrakter og får middel kemibedømmelse (B)
• 6 produkter indeholder stoffer, der blandt andet er allergifremkaldende eller mistænkt for at være hormonforstyrrende, og får laveste kemibedømmelse (C)

Mistænkte hormonforstyrrende stoffer

Stoffet cyclopentasiloxane er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Det er også miljøbelastende, og stoffet kan ophobes i naturen. På grund af miljøbelastningen arbejder EU på at nedsætte den tilladte brug i en række produkter til 0,1 procent. Det gælder blandt mange andre produkter også for glidecreme.r

Parabener i form af methylparaben og sodium methylparaben indgår i 2 produkter. Stofferne er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Det må formodes, at der ikke er en risiko ved at anvende de konkrete produkter i sig selv. Men koncentrationen af cyclopentasiloxane kan være høj i produkterne, og det er muligt, at der er et større optag af stoffet gennem slimhinderne end gennem huden.

Lovgivning

Glidecremer kan høre under forskellige lovgivninger, alt efter hvordan de markedsfører sig.

Hvis de er betegnet som medicinsk udstyr, vil de være mærket med CE-mærkning. Glidecremer kan også være betegnet som kosmetik eller være under betegnelsen kemiske produkter.

Men glidecremer er et gråzoneområde, og det ikke er entydigt, hvilken lovgivning produkterne tilhører.

I testen er der 2 CE-mærkede produkter (medicinsk udstyr), som indeholder de meget allergifremkaldende konserveringsmidler methylisothiazolinone (MI) og methylchlorisothiazolinone (MCI). Disse stoffer er ikke tilladt i kosmetik, der bliver på huden.

Testen viser derudover ikke nogen markant forskel på indholdsstofferne i forhold til, om de er CE-mærkede eller ej.

EU's videnskabelige komité på kosmetik har konkluderet, at der ikke er fundet en sikker koncentration af MI/MCI for kosmetikprodukter, der bliver på huden.

“For leave-on cosmetic products (including ‘wet wipes’), no safe concentrations of MI for induction of contact allergy or elicitation have been adequately demonstrated.”

Forbrugerrådet Tænk Kemi mener, at det vil stille forbrugerne bedst, hvis lovgivningen beskytter på tværs af områder og ikke tillader MI/MCI i glidecreme, der er medicinsk udstyr.

Om MI-indhold: “Selvom vi ikke er forpligtede til det, fordi vores produkt er et medicinsk produkt, har vi ændret formuleringen og har allerede introduceret nye produkter uden disse konserveringsmidler på markedet”.

Om cyclopentasiloxane-indhold: “EU-kommissionen undersøger og overvejer restriktioner mod cyclopentasiloxane, men har stadig ikke truffet en beslutning. Vi søger dog efter et alternativt råmateriale.”