Her er de bedste investeringsfonde med europæiske aktier

Investeringsfonde er en genvej til at sprede din risiko. I stedet for selv at skulle sætte sig ind i en lang række virksomheder og markeder og købe enkeltaktier, hvor du spreder din risiko i forskellige brancher i forskellige lande, er det hurtigere og nemmere at vælge en eller flere investeringsforeninger eller ETF'ere.

Derfor har Forbrugerrådet Tænk testet investeringsfonde med europæiske aktier. 

“Investeringsfonde med europæiske aktier kan være et godt supplement til globale investeringsfonde og et alternativ til selv at købe europæiske enkeltaktier. Helt generelt anbefaler vi i Forbrugerrådet Tænk, at du spreder dine investeringer så bredt som muligt, og derfor investerer globalt, men hvis du ønsker at øge din andel af europæiske aktier, kan disse investeringsfonde være en god måde at gøre dette på,” siger projektleder i Forbrugerrådet Tænk David Reinhardt, der har stået for testen. 

Hvad koster en investeringsfond?

Når du som investor skal vælge en investeringsfond, er der flere faktorer, du bør have opmærksomhed på. Det er disse faktorer, som også danner grundlag for vores samlede vurdering af de investeringsforeninger og ETF'er, der indgår i testen. 

“Omkostningerne er meget vigtige at huske på, og det er den enkelte faktor, der fylder mest i vores bedømmelse. Uanset hvordan det går med afkastet, kommer du til at betale omkostninger. Investeringsfonden skal nok få sine penge – også når der er negativt afkast,” siger David Reinhardt.  

Men lave omkostninger alene gør ikke en god investeringsfond, og det er klart, at fonden også skal vise, at den historisk set har kunnet skabe et afkast. Dette afkast skal gerne være i overensstemmelse med den risiko, der er forbundet med fondens aktier. Der er også en vigtig pointe i, hvordan fondens aktier samlet set klarer sig i forhold til bæredygtighed. 

De bedste investeringsfonde er passive

En investeringsforening eller en ETF består af en mængde aktier. Med passiv forvaltning følger aktierne et indeks – det kan fx være de 400 mest omsatte aktier i Europa. Med aktiv forvaltning sidder der porteføljeforvaltere og vurderer, hvilke aktier der skal sælges og købes for at give et højere afkast. Sådanne porteføljeforvaltere skal have løn, og blandt andet derfor er aktivt forvaltede fonde typisk dyrere end passivt forvaltede. Det sikrer dig dog ikke et bedre afkast.  

“Flere analyser viser, at aktivt forvaltede fonde har svært ved at give bedre afkast end det passive indeks, de måler sig op imod. Det skyldes blandt andet, at de aktivt forvaltede fonde har højere omkostninger, der trækkes fra afkastet,” siger David Reinhardt. 

Fem fonde i testen får samlet set en bedømmelse på ‘god’, og det er bemærkelsesværdigt, men ikke overraskende, at de alle er passive fonde. De passive fonde har typisk lave omkostninger. Men udover de lave omkostninger, har de også et pænt historisk afkast og et fornuftigt risikojusteret afkast, der viser, hvor stort afkast investeringsforeningen har givet, når der justeres for den risiko, der er taget. 

Det risikojusterede afkast måles i det såkaldte Sharpe-indeks, som kan ses i skemaet. Jo højere tallet er i Sharpe-indekset, desto bedre står afkastet i forhold til den risiko, der er forbundet med fonden.