Her er de trådløse højtalere, der klarer sig bedst i test
Uanset om du er på jagt efter en transportabel højtaler, eller vil have gode trådløse højtalere til hjemmet, så har vi testet dem. Se, hvilke otte højtalere vi anbefaler.
Vi har testet trådløse højtalere og bluetooth-højtalere til både hjemmet og til brug på farten. Her kan du se, hvilke modeller der klarer sig bedst i test, og hvad du skal kigge efter, hvis du vil finde den bedste højtaler til dine behov.
Hovedkonklusioner af testen af trådløse højtalere
- Der findes gode små bluetooth-højtalere, selv om store altid giver den bedste lyd
- Der er stor forskel på batterilevetiden i de trådløse højtalere
- Den dyreste højtaler er ikke nødvendigvis den bedste i test
Det kendetegner en god bluetooth-højtaler
De bedste trådløse højtalere klarer de sig godt på de lydtekniske test-parametre, batterilevetid og brugervenlighed. En god højtaler har:
- God frekvensrespons, så den gengiver lyden præcis
- Lyden er dynamisk
- Forvrænger ikke
- Er nem og intuitiv at betjene
- God batterilevetid (hvis den kører på batterier)
Stor eller lille højtaler: Hvad passer bedst til dit behov?
Vægt og størrelse er vigtig for mobiliteten, hvis du ikke vil slæbe på for tung en højtaler, når du tager den med dig. Størrelse og udsende betyder måske også noget, hvis du gerne vil have en bluetooth-højtaler, der skal stå på reolen i stuen.
Selvom det kræver plads i højtaleren for at lave en god lyd, så viser vores test, at du kan få gode højtalere, som ikke fylder så meget og vejer omkring et kilo.
Høj lydstyrke kræver til gengæld større højtalere, som er knap så lette at flytte rundt på.
I testen finder du højtalere, som vejer fra 180 gram op til 31 kg ,og hvor nogen egner sig til at spille høj musik til fester, mens andre mere er beregnet til at høre podcast eller lydbøger på.
Batteritid er afgørende, hvis du vil have en transportabel højtaler
Batteriet kan være en akilleshæl for højtalere, hvis de bliver flyttet meget rundt. I testen kan vi se, at der er stor forskel på batterilevetiden, hvor den korteste batteritid er på lidt over 3 timer, mens den bedste kan spille i over 38 timer. Batterilevetiden er vigtig, hvis du skal have højtaleren med på camping eller festival, og ikke har adgang til strøm eller nem opladning.
Kig efter højtalere som par, hvis du vil have stereo
De fleste trådløse højtalere kan du få som enkelt-højtalere, men enkelte kan du købe parvis og andre igen har mulighed for, at du kan knytte en ekstra til, så de får stereofunktion.
Hvis højtalerne har mulighed for stereo, har vi testet det, og det gør ikke overraskende lyden bedre, desværre er det ofte lidt mere besværligt at installere.
Du behøver ikke vælge den dyreste bluetooth-højtaler
I testen har vi undersøgt trådløse højtalere fra 100 kr. til over 11.000 kr., og selvom du ikke kan regne med at få en god bluetooth-højtaler til 100 kroner, så findes der mange gode højtalere til en fornuftig pris.
Flere af højtalerne, som prismæssigt ligger fra 1.000 kroner og opad er blandt de bedste. Men du skal se dig for, for også blandt højtalerne til flere tusinde kroner, er der nogen, som ikke klarer sig godt, når vi tester fx lydkvalitet.
Disse højtalere er de bedst i test
Otte højtaler får vores Anbefaler – logo. De er udvalgt, så de passer til forskellige behov fx størrelse.
Vil du læse hele artiklen om bluetooth højtalere?
Login her eller få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Trådløs højtaler: Undgå fejlkøb med disse 6 råd
Batterilevetid? Størrelse? multirumssystem? Der er mange valg ved køb af trådløse højtalere til hjemmet eller til turen. Men hvad er vigtigst?
Sådan indstiller du billedkvaliteten på din fladskærm
Billedkvaliteten på dit smart-tv bliver meget bedre, hvis du indstiller eller kalibrerer dit tv korrekt. Få hjælp til at indstille lysstyrke, kontrast og farver.
10 ting du skal vide inden du køber ny fladskærm
UHD, QLED, OLED, og HDR. Når du skal købe ny fladskærm eller smart-tv, er der mange tekniske detaljer at holde øje med. Få hjælp til det her.