Hvilken babymos på tube skal jeg vælge?
Mad på tube til babyer – også kaldet for babysmoothies eller babymad i klemposer – er nemt og hurtigt, men du kan nemt komme til at tro, at babymosen er et bedre måltid end det er.

Tubemad eller babysmoothies er de seneste ti år for alvor vundet frem. Derfor har vi testet det populære produkt. Da vi gik ud for at købe babymad til testen, fandt vi hurtigt over 100 forskellige produkter inden for fire forskellige kategorier. I alt fandt vi 109 babysmoothies, som kunne deles ind i fire kategorier:
- Grød
- Måltider med kød/protein
- Frugtsmoothies
- Grøntsager.
Vi har I vores babymos test set på indholdsdeklarationen og næringsindholdet i babysmoothierne og bedømt dem ud fra dette.
Grød er ikke grød men frugtmos
En del af babysmoothierne er markedsført som grød, og i testen er grøden bedømt ud fra indholdet af frugt og sukkerarter samt energiindholdet. Ordet ’grød’ giver mindelser om mad, der er kogt på gryn eller mel, men i flere af produkterne er både frugtindholdet og sukkerindholdet så højt, at de mere minder om ren frugtmos.

Enkelte af produkterne, der markedsføres som grød, har et frugtindhold på op til 98 procent og et sukkerindhold på over ti procent. Det betyder, at over halvdelen af energiindholdet i grøden kommer fra sukker.
Fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Tænk Stine Vuholm siger, at et produkt med næsten ren frugtmos og et energiindhold, der primært stammer fra sukker, ikke er det, som man typisk vil forbinde med noget, der kaldes for ’grød’.
Få grødprodukter uden frugt
I alt fandt vi 22 babysmoothies, der kaldtes for grød. Af de 22 er der kun to grødprodukter, som ikke har indhold af frugt, altså hvor grøden alene er fremstillet af gryn eller mel samt grøntsager. Det er også i disse produkter, at sukkerindholdet er lavest.
Der er stor forskel på babysmoothies med grød, og vi anbefaler, at du ser på varedeklarationen efter både frugtindhold og sukkerindhold, så du ved, om du er ved at give din baby en sodavandslignende frugtsmoothie markedsført som grød, eller om du er ved at give din baby en mere nærende grød lavet på grøntsager og gryn.
Måltidssmoothies er ikke rigtige måltider
Gruppen af babysmoothies kaldet for måltider er kendetegnet ved at være purerede middagsretter som fx lasagne eller spaghetti bolognese. Ser man på ernæringen i måltidssmoothies, er energiindholdet for lavt til, at de helt kan betragtes som måltider i sig selv.
Et måltid til spædbørn og småbørn bør have cirka 400 kJ pr. 100 g efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, for at barnet kan få dækket sit energibehov ud fra mængden af mad. Ingen af de i alt 13 babysmoothies markedsført som måltider opfylder dette.
Energiindholdet ligger typisk omkring 300 kJ pr. 100 gram, men enkelte er helt nede omkring 200 kJ pr. 100 gram. Til gengæld har babysmoothies markedsført som måltider alle et fornuftigt indhold af salt og sukker.
Disse babymad på tube er gode valg
Ud af de 109 klemposer vi har undersøgt, anbefaler vi tre, som kan være et fornuftigt mellemmåltid en gang imellem.
Log ind eller bliv medlem
Få adgang til alle test på taenk.dk, det månedlige medlemsmagasin, juridisk rådgivning og meget mere.

Er brugte autostole sikre?
Du kan spare penge, hvis du køber autostolen brugt. Men du risikerer også at spare på børnenes sikkerhed, hvis kvaliteten ikke er i orden.

Pas på disse højstole, hvis du køber brugt
Er du på jagt efter en brugt højstol, så vær opmærksom på disse syv højstole, som er dumpet i vores tidligere test.

Barnevogne: Her er den bedste i test
Barnevogne giver små børn bedst plads til at ligge ned på turen. Forbrugerrådet Tænk har testet barnevogne og anbefaler 1 model, der er sikker og praktisk.