Antivirus til Mac - Bedst i test (2025)
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Dette antivirusprogram til Mac er det bedste

Mac-computere kan blive ramt af virus, malware, phishing og andre trusler. Se hvilket antivirusprogram til Mac, som klarer sig bedst i vores test.

Trine Brøndsted og Thomas S Pedersen · Foto: Getty Images · 27. januar 2025
Dette antivirusprogram til Mac er det bedste i test (anbefaler logo)

Mac-computere fra Apple er også udsat for digitale trusler i form af virus, malware og hackere. Men hvor gode er de antivirusprogrammer der findes?

Vi har testet ni antivirusprogrammer, hvor vi har inficeret mac-computerne med virus og malware. Vi har også besøgt 200 hjemmesider, som benytter sig af phishing, for at måle hvor godt antivirusprogrammerne reagerer og beskytter mod ondsindede sider.

Hovedkonklusionen af testen af Antivirus til Mac

  • Kvaliteten af nogle programmer kan variere fra år til år
  • Flere antivirusprogrammer bygger på samme ”motor”
  • Prisen på produktet stiger ofte hvis man tegner et abonnement med automatisk fornyelse
Se hele testen antivirus til Mac her

Disse antivirusprogrammer til Mac har vi testet

I vores test af antivirusprogrammer til Mac har vi testet både gratis antivirus og betalingsprogrammer. Vi har testet følgende:

AVG, Apple, Avast, Avira, Bitdefender, ESET, F-Secure, G Data og Norton

Vi har testet på fuldt opdaterede Mac-computere og i vores test ser vi på, hvor godt antivirusprogrammerne beskytter din computer mod malware og vira og hvor brugervenlige de er. Vi ser også på, hvor meget af computerens ressourcer programmerne bruger, når de kører i baggrunden.

Gratis programmer: Du betaler med data

Gratis antivirusprogrammer er ikke gratis. Du betaler ofte ved at afgive dine brugerdata.

Dine personlige data og viden om din adfærd er penge værd for virksomheder til blandt andet markedsføring. Når du bruger et gratis program, risikerer du at betale med din data, når du downloader og bruger gratis antivirus-software.

Det skal du være opmærksom på ved gratisprogrammer

I nogle tilfælde vil producenterne gerne have lov til at installere ekstra software, når du tager et gratis antivirusprogram i brug. Det kan være en ekstra værktøjsbjælke til browseren eller et program fra tredjepart.

Derfor er det vigtigt at du er særlig opmærksom under installationsprocessen og holder nøje øje med, hvilke flueben der er sat hak i.

Et gratis program har typisk også langt ringere support-muligheder end en betalingsversion. Du kan derfor ikke forvente at få hjælp, hvis softwaren driller, eller der udfordringer med din Mac. 

Gratisprogrammer vil prøve at få dig til at skifte til betalingsversionen, så du vil blive mødt af reklamer og aggressive push beskeder fra producenten

Her det bedste antivirusprogram til Mac

Testen af antivirusprogrammer til Mac viser, at der er stor forskel på hvor godt de enkelte programmer klarer sig. Et program opnår vores Anbefaler-logo.

Vil du blive klogere på antivirusprogrammer?

Login her eller få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for

58 kr. / måned

Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.

Allerede medlem?