Tandpasta - disse er bedst i test
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Her er de bedste tandpasta i test

En god tandpasta skal holde tænderne rene, fri for huller og må ikke slide for meget på emaljen. Se, hvilke tandpastaer der klarer sig bedst i testen og hvilke der passer bedst til dig.

Trine Brøndsted · Foto: Getty Images · 29. januar 2024
Kvinde putter tandpasta på tandbørste, foto med bedst i test logo

Tandpasta er med til at beskytte dine tænder mod huller.

Forbrugerrådet Tænk har testet fluortandpasta for at se om de indeholder den rette mængde fluorid, og om tandpastaen slider for meget på emaljen. Vi ser også på om tandpastaerne indeholder uønskede kemikalier som titanium dioxide. Ikke alle tandpastaer klarer testen lige godt.

Brug tandpasta med fluor (fluorid)

Tandlægeforeningen anbefaler, at du bruger tandpasta med fluorid, der forebygger caries. Mængden af fluorid i tandpastaen er vigtig. Der må hverken være for meget eller for lidt.

I testen ser vi ikke kun på hvor meget fluorid, der er i tandpastaen, men også på hvor meget af det tilsatte fluorid, der er tilgængeligt. Det betyder hvor meget af det, der rent faktisk kan beskytte emaljen. Alt tilsat fluorid skal gerne være tilgængeligt.

Testen viser at i nogle tandpastaer er helt op til 99% af det totale fluorid tilgængeligt, mens det for andre produkter kan være under 80% af det totale fluorid, der rent faktisk er tilgængeligt for emaljen. Når en del af flouriden i nogle tandpastaer ikke er tilgængelig, så skyldes det, at det binder sig til andre stoffer i tandpastaen og dermed ikke har nogen beskyttende effekt.

Husk at spytte tandpastaen ud efter børstning, og slug den ikke undervejs. Så undgår du at indtage for meget fluorid.   

Disse tandpastaer har vi testet

Tandpastaerne i vores test er fluortandpasta, der er indkøbt i dagligvareforretninger og onlineshops i Danmark. Vi har valgt tandpastaer, så vi dækker markedet bredt både med populære tandpastamærker og mere nicheprægede mærker. I testen har vi også undersøgt tandpasta, som kommer som tyggetabeletter.

Vi har testet følgende mærker:

Aquafresh, Colgate, G.U.M., Happy soaps, Jordan, Oral-B, Sensodyne, The Humble Co., Zendium og Änglamark,

Tandpasta-spild og unødig emballage

Når din tandpastatube er ved at være tom, kan det være lidt af et mas at få det sidste ud. Og helt tømt bliver tuben aldrig, medmindre du klipper den op. Upraktiske tuber, du ikke kan tømme, betyder unødigt spild af tandpasta, og også at du betaler for noget, du ikke får gavn af.

I vores test oplevede vi, at der var tuber med helt op til 13 procent tandpasta tilbage i tuben. Andre producenter har mere praktiske emballager eller en pasta, der er lettere at få ud, så spildet er ned til 5-6 procent af den totale mængde tandpasta i tuben.

Nogle producenter overemballere også. Det er fx ikke nødvendigt at putte en tube tandpasta ned i en æske. Det er blot spild af emballage.

Er tandpastaen for hvid

I testen har vi tjekket for indhold af uønskede kemikalier. Vi har fx set på titanium dioxide, et hvidt farvepigment, som er forbudt i fødevarer, men ikke i tandpasta.

Selvom stoffet fortsat er tilladt i tandpasta, har er der det seneste stykke tid sket en udfasning af titanium dioxide i produkterne. Måske har du også selv lagt mærke til, at din tandpasta har skiftet udseende og er blevet lidt mindre hvid. Det skyldes formodentlig at titanium dioxide er fjernet fra produktet.

Uønskede kemikalier i tandpasta

Alle tandpastaer i denne test er uden mistænkt hormonforstyrrende stoffer, som fx triclosan og parabener. Generelt gælder det for mange tandpastaer på det danske marked. Under 5 % af tandpastaerne i Kemiluppen indeholder stoffer, der er mistænkt hormonforstyrrende. Alligevel er det en god i de at holde øje med det fx ved at bruge Kemiluppen.

Disse 2 tandpastaer anbefaler vi

Vi anbefaler to tandpastaer som gode valg, og den ene bliver kåret til Bedst i Test.

Vil du læse hele artiklen nu?

Få adgang til denne artikel og hele tænk.dk – inklusive mere end 150 test – for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?