Ansigtscreme - Disse er Bedst i Test
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Disse ansigtscremer er bedst i test

Fugtgivende ansigtscremer til normal, kombineret og følsom hud er blevet testet. Vi har både kigget på resultater fra laboratorietest og fra et brugerpanel, der vurderer cremerne.

Sally Jensen · Foto: Getty Images · 9. oktober 2023
Ansigtscreme med Bedst i Test Logo

Forbrugerrådet Tænk har testet 16 udvalgte ansigtscremer, både for hvor godt de fugter huden, men også for mistænkt hormonforstyrrende stoffer, emballage og spild. 

Testet i laboratoriet og i hverdagen

Cremerne er blevet testet i et laboratorium og efterfølgende af et stort brugerpanel, som har vurderet, om de oplever, at cremen virker, og at den er let at smøre ud og er behagelig at bruge.

De fugtgivende ansigtscremer er til normal, kombineret eller sensitiv hud og er fra mærkerne Neutral, Nuxe, Nivea, Aco, Rituals, Avène, L’Occitane, La Roche Posay, Biotherm, Sephora, Weleda, Matas, Bioderma, Vichy, Garnier og Yves Rocher.

Alle fugter huden

Overordnet set viser testen, at alle ansigtscremer virker, når det kommer til at fugte huden. Nogle klarer sig dog bedre i testen end andre. For nogle af cremerne er der også forskel på, hvor fugtgivende cremen er i laboratorietesten, hvor vi måler fugtindholdet på huden, og hvordan testpersonerne oplever cremen, når de bruger den i hverdagen.

Den bedste er ikke den dyreste

Priserne på de testede cremer svinger fra 45 kroner til 279 kroner for 50 ml. Der er dog ikke sammenhæng mellem, hvor godt cremerne virker, og hvor dyre de er. Ligesom ved tidligere test af cremer ser vi også i denne test, at en højere pris ikke giver mere fugt i huden eller mere behagelige cremer i brug. Testvinderen giver både en høj grad af fugt, er nem at smøre ud og kan købes til en fornuftig pris.

4 cremer indeholder uønsket kemi

I testen fandt vi fire cremer, som indeholder stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det var dog ikke det eneste problematiske, vi fandt i testen. Flere cremer var pakket i unødvendig megen emballage eller var svære at tømme. 

Hvis man vil undgå produkter med mistænkt hormonforstyrrende stoffer, kan man enten købe de produkter, som testen viser, ikke indeholder dem, svanemærkede produkter eller bruge appen Kemiluppen til at undersøge produktet, inden man køber det.

Disse ansigtscremer er de bedste

Én ansigtscreme bliver Bedst i Test, men derudover anbefaler vi tre andre cremer. I udvalget finder du en creme, som klarede sig særlig godt blandt brugerne i blindtest og én med parfume, hvis du gerne vil have duft i din creme.

 

Vil du læse hele artiklen nu?

Få adgang til denne artikel og hele tænk.dk – inklusive mere end 150 test – for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?