Obligationer: Sådan kommer du i gang med at investere
Risikoen ved at investere i obligationer er typisk lavere, end ved investering i aktier. Men hvad skal du vide, inden du placerer din opsparing i obligationer? Få svaret her.

Når du investerer i aktier, køber du en lille andel af en virksomhed - når du investerer i obligationer, låner du i stedet penge til fx boligejere gennem et realkreditinstitut, til virksomhed eller en stat. Det lån følger nogle faste vilkår og derfor betragtes obligationer typisk som mere sikre at investere i end aktier. Obligationer kan give et godt afkast, men afkastet ved at investere i aktier er dog oftest større – især på lang sigt.
Her får du svar på:
- Hvad er obligationer?
- Hvad skal du tænke over, før du vælger at investere i obligationer?
- Hvad er risikoen ved at investere i obligationer?
- Hvordan tjener du penge på at investere i obligationer?
- Hvad betyder renten for obligationer?
- Hvordan køber du obligationer?
Læs mere her.
Hvad er en obligation?
En obligation er i bund og grund et lån, hvor du som investor låner dine penge til en anden part, normalt boligejere gennem et realkreditinstitut, en virksomhed eller en stat. Til gengæld for at låne dine penge betaler låntageren dig renter i en bestemt periode – det er dit afkast. Når obligationen udløber, får du dine penge tilbage.
Tak, fordi du læser med
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Disse begreber skal du kende, når du investerer i obligationer
-
Kaldes også obligationsrente, og angiver den rente, du får på din investering i en obligation.
-
Obligationskursen er et udtryk for, hvad obligationen er værd, hvis den skal sælges videre.
-
Løbetiden angiver, hvor længe obligationen/lånet løber.
-
Rating er det ord man bruger om kreditværdigheden af den part, der udsteder obligationen. Jo højere rating udstederen har, jo mindre er risikoen. Vær opmærksom på, at en høj rating ikke nødvendigvis ensbetydende med en god investering. Risiko og afkast hænger sammen, så meget groft kan man sige, at jo lavere rating en obligation har, desto højere risiko - og dermed også højere afkastmuligheder.
-
Obligationens udløbsdato er det tidspunkt, hvor obligationen slutter, og du får dine penge tilbage.
Når du køber en obligation, låner du i praksis penge til fx staten eller et firma. De betaler dig renter undervejs – og på udløbsdatoen får du det fulde beløb (kaldet "hovedstolen") tilbage. Eksempel:
Du køber en obligation den 1. januar 2025 med en løbetid på 5 år. Så er udløbsdatoen den 1. januar 2030.
-
Obligationens udsteder er den fx stat eller virksomhed, som du låner dine penge ved at købe den obligation, der udstedes.

Her er de bedste investeringsfonde med europæiske aktier
Vi har testet investeringsforeninger og ETF'er, der investerer i europæiske aktier. Se, hvilke investeringsfonde balancerer risiko, afkast og omkostninger bedst.

Investering for begyndere: En letforståelig ordbog med vigtige begreber
Investering kan være svært at forstå. Vi hjælper dig med at få styr på de forskellige begreber, du kan støde på, når du vil investere din opsparing.

Her er den billigste aktiesparekonto
Test viser, at det er meget forskelligt, hvor meget det koster dig at handle med værdipapirer via aktiesparekontoen. Se, hvilken aktiesparekonto er den billigste og tildeles Bedst i Test.