Sådan udregner du dit rådighedsbeløb
Gå til hovedindhold

Sådan udregner du dit rådighedsbeløb

Når du søger banklån eller boliglån, ser banken på dit rådighedsbeløb – altså hvor mange penge du har tilbage, når faste udgifter er betalt. Læs, hvordan du forbereder dig og styrker din økonomi.

Lindi Winkel og Dennis Tofting Andersen · Foto: Getty Images · 28. maj 2025
Rådighedsbeløb

Skal du låne penge i banken eller i et realkreditselskab, vil banken vurdere, om du har en fornuftig økonomi. Det gør de blandt andet ved at se, om du har et rimeligt rådighedsbeløb.

Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har til overs, når du har betalt dine regninger. Hvis der eksempelvis går 25.000 kr. ind på din konto hver måned og du har faste udgifter for 15.000 kr., har du et rådighedsbeløb på 10.000 kr.

Rådighedsbeløbet dækker over dine udgifter til forbrug

Dit rådighedsbeløb skal dække disse udgifter:

  • Husholdning (for eksempel mad, sko og tøj)
  • Fritidsinteresser
  • Fornøjelser og gaver
  • Ferier
  • Øvrige personlige udgifter som frisør og medicin
  • Opretholdelse af varige forbrugsgoder (for eksempel når du udskifter din telefon, computer eller cykel)
  • Uforudsete udgifter

Rådighedsbeløbets størrelse afhænger af husstanden

Finanstilsynet har sammen med Forbrugerombudsmanden lavet en vejledning, som definerer nogle satser som pejlemærker for, hvad dit rådighedsbeløb skal være:

• Ca. 7.250 kr. om måneden for enlige.

• Ca. 12.250 kr. om måneden for samlevende.

• Har du et eller flere børn, vil der skulle lægges et beløb oveni. Beløbet afhænger af barnets alder – og jo ældre barnet er, jo flere penge skal der regnes ind i rådighedsbeløbet. Beløbet er mellem ca. 2.000 og 3.500 kr.

Banken tager udgangspunkt i dit reelle forbrug

Vejledningen fra Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden er som udgangspunkt minimumskrav. Mange vil have brug for et noget højere rådighedsbeløb.

Bankens krav til dit rådighedsbeløb afhænger i høj grad af, hvordan din livssituation ser ud. Og skal du låne penge, kan banken godt vælge at sætte rådighedsbeløbet højere baseret på dit hidtidige forbrug.

Dvs. hvis du har haft et forbrug på fx 25.000 kr. om måneden, og du gerne vil have et lån, som stiller dig med et noget lavere rådighedsbeløb, så vil det være dit hidtidige forbrugsniveau og ikke nødvendigvis Finanstilsynets satser, som banken vil tage udgangspunkt i.

Dit rådighedsbeløb: Det kan du gøre, for at overbevise banken

Når du beder om et lån, vil banken typisk se på, hvordan dit forbrug har været de sidste seks til 12 måneder og antage, at sådan bliver det ved med at være.

Planlægger du at købe en bolig, og vil det lån du i den forbindelse skal optage give dig et lavere rådighedsbeløb end det, du har i dag, skal du forberede dig i god tid.

Lav et realistisk budget som afspejler det rådighedsbeløb, som du kommer til at have, når du står med et bank- og realkreditlån til din kommende bolig – og overhold det. På den måde kan du demonstrere over for banken, at du er i stand til at leve med et andet og måske mindre rådighedsbeløb, end det du har, inden du reelt optager lånet.

Pas på ikke at presse din økonomi ved at have urealistiske forventninger til, hvor lidt du kan leve for.