Sådan udregner du dit rådighedsbeløb
Når du har et passende rådighedsbeløb, er din økonomi sund. Men hvor mange penge har du egentlig brug for til mad, tøj og fornøjelser? Få hjælp her.
Skal du låne penge i banken eller i et realkreditselskab, vil banken vurdere, om du har en fornuftig økonomi. Det gør de blandt andet ved at se, om du har et rimeligt rådighedsbeløb.
Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har til overs, når du har betalt dine regninger. Hvis der eksempelvis går 25.000 kr. ind på din konto hver måned og du har faste udgifter for 15.000 kr., har du et rådighedsbeløb på 10.000 kr.
Rådighedsbeløbet dækker over dine udgifter til forbrug
Dit rådighedsbeløb skal dække disse udgifter:
- Husholdning (for eksempel mad, sko og tøj)
- Fritidsinteresser
- Fornøjelser og gaver
- Ferier
- Øvrige personlige udgifter som frisør og medicin
- Opretholdelse af varige forbrugsgoder (for eksempel når du udskifter din telefon, computer eller cykel)
- Uforudsete udgifter
Beløbets størrelse afhænger af husstanden
Finanstilsynet har sammen med Forbrugerombudsmanden lavet en vejledning, som definerer nogle satser som pejlemærker for, hvad dit rådighedsbeløb skal være:
- Ca. 7.000 kr. om måneden for singler.
- 11-12.000 kr. om måneden for samlevende.
- Har du et eller flere børn, vil der skulle lægges et beløb oveni. Beløbet afhænger af barnets alder – og jo ældre barnet er, jo flere penge skal der regnes ind i rådighedsbeløbet. Beløbet er mellem ca. 2.000 og 3.500 kr.
Banken tager udgangspunkt i dit forbrug
Vejledningen fra Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden er som udgangspunkt minimumskrav. Mange vil have brug for et noget højere rådighedsbeløb.
Bankens krav til dit rådighedsbeløb afhænger i høj grad af, hvordan din livssituation ser ud. Og skal du låne penge, kan banken godt vælge at sætte rådighedsbeløbet højere baseret på dit hidtidige forbrug.
Dvs. hvis du har haft et forbrug på fx 25.000 kr. om måneden, og du gerne vil have et lån, som stiller dig med et noget lavere rådighedsbeløb, så vil det være dit hidtidige forbrugsniveau og ikke nødvendigvis Finanstilsynets satser, som banken vil tage udgangspunkt i.
Dit rådighedsbeløb: Det kan du gøre, for at overbevise banken
Når du beder om et lån, vil banken typisk se på, hvordan dit forbrug har været de sidste seks til 12 måneder og antage, at sådan bliver det ved med at være.
Planlægger du at købe en bolig, og vil det lån du i den forbindelse skal optage give dig et lavere rådighedsbeløb end det, du har i dag, skal du forberede dig i god tid.
Lav et realistisk budget som afspejler det rådighedsbeløb, som du kommer til at have, når du står med et bank- og realkreditlån til din kommende bolig – og overhold det. På den måde kan du demonstrere over for banken, at du er i stand til at leve med et andet og måske mindre rådighedsbeløb, end det du har, inden du reelt optager lånet.
Pas på ikke at presse din økonomi ved at have urealistiske forventninger til, hvor lidt du kan leve for.
Sådan undgår du boligskattegæld
Som følge af nye boligskatteregler oparbejder mange boligejere lige nu en gæld til SKAT i form af indefrosne boligskatter, og fra 2025 løber der renter på gælden. Reagerer du inden nytår, kan du undgå en boligskattegæld.
Det skal du vide, inden du sætter dine penge ind på en opsparingskonto
Sætter du dine penge på en opsparingskonto kan du få en højere rente, men du skal være opmærksom på bl.a. binding og gebyrer.
Spar penge i hverdagen: Her er vores bedste sparetips
Priserne stiger på alt fra dagligvarer til el, og du har måske brug for at kigge budgettet igennem. Disse overvejelser og ændringer i dine vaner kan give dig en sundere økonomi og spare dig penge.