Sådan lægger du et budget
Et budget giver dig overblik over dine penge, så du kan undgå økonomiske overraskelser og få mere luft i økonomien. Få hjælp til dit budget her.
Et godt budget giver dig overblik over dine udgifter og indtægter, så det er lettere at prioritere og få pengene til at slå til - også når der sker noget uventet.
Så hvordan laver du et godt budget? Her får du svar på:
Få hjælp her.
Derfor skal du lave et budget
Budgettet er en oversigt over dine indtægter og udgifter.
Dine udgifter og indtægter varierer i løbet af året. Når du laver dit budget, skal du derfor starte det i den måned, du er i nu, og tænke det mindst et år frem. På den måde får du også de udgifter med, du kun skal betale kvartalsvis eller en gang om året.
Dit overblik over dine udgifter og indtægter kan du få fra din netbank. Gå et år tilbage i din netbank og se, hvad du har fået ind og brugt i hele det forløbne år.
Indtægter er de penge, der går ind på din konto hver måned. Det kan fx være løn, boligsikring, SU og børnepenge.
Indtægter kan også være enkeltbeløb som feriepenge eller ældrecheck.
Tjek din konto for at se, hvad der er gået ind på din konto og hvornår. Kan du ikke se dine indtægter i netbanken, kan du finde mere information her:
- Indkomst som løn, feriepenge eller kontanthjælp kan du i de fleste tilfælde finde i din digitale postkasse på borger.dk, mit.dk eller e-boks.
- Er du dagpengemodtager kan du kan finde en oversigt over dine udbetalinger via din a-kasse.
- Er du studerende, kan du finde en oversigt over SU via minSU på su.dk.
- Er du pensionist kan du finde en oversigt over pensionsudbetalinger på pensionsinfo.dk.
Skatten trækker du fra, så du kun regner med det beløb, du rent faktisk får ind på din konto.
Varierer din indtægt fra måned til måned, kan du regne ud, hvor meget du i gennemsnit tjener om måneden og bruge det tal i dit budget.
Dine faste udgifter er de vigtigste poster i budgettet. De dækker nemlig over de ting, der er nødvendige i dit liv, og som du betaler til fast.
Faste udgifter er for eksempel:
- Husleje
- Forsikring
- Vand, gas og el
- Transport
- Kontingenter
- Mobiltelefon og bredbånd
- Afbetaling på lån
- Faste abonnementer
Brug din kontooversigt i din netbank til at finde ud af, hvor meget du betaler til hver post og hvornår. Tjek posterne 12 måneder tilbage i tid.
Når du lægger et budget og opretter en budgetkonto, er det fristende blot at tage dine samlede, årlige udgifter og dele dem med 12 for at finde det beløb, du skal overføre til kontoen hver måned. Men det kan hurtigt give problemer – især i starten.
Mange faste udgifter bliver nemlig ikke trukket jævnt hver måned. Nogle betales én gang i kvartalet, halvårligt eller én gang om året. Hvis du starter dit budget i januar og fx har høje regninger, der også forfalder i januar eller februar, vil der ikke nå at stå penge nok på kontoen, hvis du kun har overført én eller to måneders budgetbeløb. Og så risikerer du at overtrække kontoen eller skulle dække udgiften med penge fra din almindelige lønkonto.
Derfor er det vigtigt at kigge på, hvornår dine udgifter forfalder – ikke kun hvor store de er samlet set. Det gælder især, hvis du har et realkreditlån, hvor årets første store udgiftspost typisk falder ved terminen den 31. marts. Starter du op i marts, skal der derfor være ekstra penge på budgetkontoen allerede fra dag ét.
Derfor: Lav et overblik over årets betalinger måned for måned, og sørg for, at der står nok på kontoen til at dække de første måneders store udgifter. Det kan kræve, at du skyder ekstra penge ind til en start – men det gør, at budgettet holder fra begyndelsen.
Når du lægger et budget og bruger en budgetkonto, er det vigtigt ikke kun at have styr på, hvad der skal betales – men også hvordan det bliver betalt.
Mange faste udgifter – som fx mobilabonnementer, streamingtjenester og rejsekort – bliver trukket automatisk via dit betalingskort. Og hvis du har tilmeldt betalingerne via MobilePay, sker det også ofte via dit almindelige betalingskort og ikke din budgetkonto.
Det kan hurtigt skabe forvirring, hvis du tror, at pengene bliver trukket fra budgetkontoen, men i virkeligheden ryger de fra din lønkonto. Har du ikke taget højde for det i dit budget, risikerer du at bruge penge fra den forkerte konto og miste overblikket.
Derfor: Hvis din budgetkonto ikke har et tilknyttet betalingskort, som rigtige mange ikke har, er det vigtigt, at du ved, hvilke faste udgifter der trækkes fra hvor – og at du justerer dit budget og dine betalinger derefter. Enten ved at ændre, hvilke konti udgifterne trækkes fra, eller ved at tage højde for det, når du overfører penge til budgetkontoen.
Regner du variable udgifter med i dit budget, får du et bedre overblik over, hvad du egentlig har tilbage, når alle dine udgifter er betalt.
Variable udgifter er for eksempel:
- Mad
- Medicin
- Hygiejne og skønhedsprodukter
- Tandlægebesøg
- Rengøringsartikler
- Pleje til husdyr
- Frisør
- Tøj og sko
- Ferie
- Julegaver, fødselsdagsgaver og andre gaver
Variable udgifter er vigtige for dit samlede budget, men det er lige så vigtigt at skille de faste og de variable udgifter ad. Ofte vil du betale de variable udgifter fra en anden konto end de faste, og så kan det være svært at holde fast i overblikket.
Derfor: Overvej et særskilt budget til de variable udgifter. Og vær opmærksom på, at beløbet til variable udgifter kan være svært at fastsætte. Tjek kontooversigten i din netbank, kig et par måneder tilbage og notér, hvor meget du cirka har brugt på variable udgifter. Undervurder ikke de variable udgifter - det kan være her, du bruger mange penge, uden at du egentlig er klar over det. Det kan også være her, du kan skære ned. hvis pengene er små.
Dyre tandlægeregninger, bilreparationer og en ny vaskemaskine kan komme ud af det blå.
Derfor skal du hver måned lægge penge til side til denne type udgifter i dit budget. På den måde har du lidt på kistebunden, når uheldet er ude.
Uforudsete udgifter kan også dække over dejlige begivenheder som fødselsdage, bryllupper, konfirmationer og så videre.
Cirka hver tredje måned skal du gennemgå dit budget for at se, om dine indtægter og udgifter passer med dit budget. Ret budgettet til, hvis det ikke holder.
Der skal fx justeres i budgettet, hvis dine udgifter stiger, for eksempel fordi energiregningen, mobilabonnementet eller forsikringerne bliver dyrere, eller hvis din indtægt falder, fordi du mister dit job, går ned i løn, betaler mere i skat eller ikke får boligsikring eller friplads længere.
Dine behov kan også ændre sig, hvis du for eksempel har købt bil, fået børn eller kæledyr eller har fået andre nye udgifter. Gennemgå også dit budget, hvis du flytter, får nyt job eller du får nye interesser.
Sådan udregner du dit rådighedsbeløb
Når du søger banklån eller boliglån, ser banken på dit rådighedsbeløb – altså hvor mange penge du har tilbage, når faste udgifter er betalt. Læs, hvordan du forbereder dig og styrker din økonomi.
Det vil en handelskrig betyde for dig
Hvordan vil det påvirke de danske forbrugere, boligejere og privatinvestorer, hvis en handelskrig med USA for alvor bryder ud? Det har vi talt med forskellige eksperter om.
Det skal du vide, inden du sætter dine penge ind på en opsparingskonto
Sætter du dine penge på en opsparingskonto kan du få en højere rente, men du skal være opmærksom på bl.a. binding og gebyrer.