Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem nu

Social

Titel

Beregn dit rådighedsbeløb

Undgå overtræk – få styr på, hvor mange penge du egentlig har til tøj, mad og fornøjelser, efter du har betalt alle dine faste udgifter.
Af Helle Marie Kieler Koefoed
4. Januar 2017
Beregn dit rådighedsbeløb
Foto: iStock

Dit rådighedsbeløb når regningerne er betalt

Dit rådighedsbeløb dækker over det, du har til overs, når du har betalt dine regninger. Rådighedsbeløbet er de penge, du har til løbende forbrug som mad, rejser, gaver, abonnementer, tøj og fornøjelser.

Få overblik over dine udgifter med et godt budget

Rådighedsbeløbet er en vigtig post og afgørende for, om du har en sund økonomi, så du undgår overtræk på din konto.

Dine udgifter til løbende forbrug må ikke være højere end dit rådighedsbeløb, for så bruger du flere penge, end du har at gøre godt med.

Beløbets størrelse afhænger af husstanden

Rådighedsbeløbet afhænger i høj grad af, hvordan din livssituation ser ud. For dig med en sund økonomi skal det ud fra Finanstilsynets vejledning som tommelfingerregel være:

  • 5.000-6000 kroner om måneden for singler
  • 8.500-10.000 kroner om måneden for samlevende.
  • + 2.500 kroner per barn for børnefamilier.

Rådighedsbeløbet skal typisk være mindst på den størrelse for at være stort nok. Nogle har dog brug for mere. Andre kan leve for mindre. Vurderer du, at du kan det, skal du dog være sikker på, at det holder stik, og du i virkeligheden ikke presser din økonomi mere, end den kan holde til, så du får overtræk og gæld. 

Banken vurderer din økonomi ud fra rådighedsbeløb

Banken vurderer blandt andet, om du kan få et lån ud fra, om dit rådighedsbeløb har en realistisk størrelse.

Din opsparing er den del af dit rådighedsbeløb, du ikke anvender til forbrug.

Kilde: finanstilsynet.dk