Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Bankskifte: Sådan vurderer banken dig

Banker vil kende din økonomi, før de accepterer dig som kunde. Se, hvad banken lægger vægt på, hvis du vil skifte bank.
Af Annelene Højvang Larsen
4. Oktober 2018
Bankskifte sådan vurderer banken om du er en god kunde
Foto: Getty Images

Banker belønner kunder med en sund økonomi

Skifter du bank, kan du spare mange penge på renter og bankaftaler. Men besparelserne afhænger af, om banken vurderer, at den kan tjene penge på at have dig som kunde.

Banken vurderer, hvor attraktivt en kunde du er ud fra:

  • Betalingsevne
  • Betalingsvillighed
  • Indtægter og udgifter
  • Formue – det du ejer

Skift bank og få et års medlemskab af Forbrugerrådet Tænk 

Betalingsevne: Kan du betale pengene?

Banker er interesserede i kunder, som vil låne penge. Men kunderne skal også kunne betale dem tilbage. Derfor kigger banken på din betalingsevne. Betalingsevnen er din evne til at betale lånte penge tilbage.

Din betalingsevne afhænger af forholdet mellem din indkomst og dine udgifter.

Bankrådgiveren ser på din betalingsevne for at lave en kreditvurdering af dig: Vil du være i stand til at betale af på lånet? En god kreditvurdering er en fordel for dig, fordi du kan bruge den til at forhandle prisen ned i banken.

Kreditvurderingen sikrer også, at du undgår at få et lån, som du ikke vil kunne betale tilbage.

Sådan forhandler du med din bank

Betalingsvillighed: Vil du betale pengene tilbage?

Betalingsvillighed handler ikke kun om, hvor mange penge du tjener og bruger. Det handler også om, hvordan du bruger dine penge, og om du betaler dine ting til tiden.

Banken kigger blandt andet på, om du har:

- Stor restskat på din årsopgørelse
- Forbrugslån med høje renter
- Overtræk
- Ubetalte regninger

Bankens vurdering af din betalingsvillighed kan du påvirke ved at lave et budget. Sæt dig ned og få helt styr på, hvordan du bruger dine penge. Vis det til banken, så de kan se, at du har styr på din økonomi.

Sådan laver du et budget

Indtægter og udgifter: Hvordan ser dit budget ud?

Banken kigger på dine indtægter og udgifter, når de vurderer dig. Det gør de blandt andet for at vurdere din betalingsevne. Derfor skal du have helt styr på dine indtægter og udgifter, hvis du vil godkendes til et lån eller accepteres som kunde i en ny bank.

Dine udgifter dokumenterer du ved at lave et gennemarbejdet budget.

Dine indtægter dokumenterer du ved at indsamle:

  • Lønsedler, så bankrådgiveren kan se din forventede årsindtægt. Har du fast job, er de seneste 3 lønsedler typisk nok. Har du skiftet job oftere, kan du få brug for at fremvise flere.
  • Firmaregnskab eller firmabudget, hvis du har privat firma.
  • Indtægter fra børnepenge, værdipapirer, udlejning af bolig eller sommerhus, eller andre indtægter, som ikke er lønindkomst.
  • SU, hvis du er studerende. Du kan finde dokumentation på minsu.dk
  • Årsopgørelsen fra Skat er også god at have med. Banken vil typisk gerne se den, hvis de skal overtage et lån fra din gamle bank.

Formue: Hvad ejer du?

Din formue afhænger af, hvad du ejer. Din formue kan bestå af fast ejendom, andelsbolig, bil, båd, værdipapirer og lignende. 

Din formue behøver nødvendigvis ikke være på flere hundrede tusind eller derover, før du har en sund økonomi.

Låner du penge, er det en fordel for dig at have en formue. Formuen kan banken bede dig om at stille som sikkerhed for lånet. Det kan betyde, du kan låne mere og få flere lånefordele.

Betaler du ikke af på dit lån, kan banken til gengæld bede dig om at sælge ud af din formue, hvis du har stillet den som sikkerhed for lånet.

Sådan dokumenterer du din formue:

Fast ejendom

  • Værdi: Højeste værdi af offentlig vurdering, nylig købspris eller nylig ejendomsmæglervurdering (ikke gratis vurdering).
  • Dokumenter: Årsopgørelse, ejendomsvurdering (ejendomsværdiskema) eller ejendomsmæglervurdering. Banken vil typisk selv supplere med en tingbogsattest.

Andelsbolig

  • Værdi: Andelsværdi plus godkendte forbedringer.
  • Dokumenter: Seneste generalforsamlingsreferat, årsrapport, vedtægter og andelsbevis, hvis det findes. Købsdokument kan være en fordel.

Bil

  • Værdi: Anslået salgspris, typisk afhængig af alder og antal kørte kilometer.
  • Dokumenter: Købsdokument (slutseddel) og eventuelt registreringsattest.

Båd

  • Værdi: Anslået salgspris.
  • Dokumenter: Købsdokument.

Værdipapirer, kontant

  • Værdi: Dagskurs.
  • Dokumenter: Print informationer om værdipapirer fra netbank, værdipapirdepot eller lignende.

Andre værdier

  • Værdi: Andre ting af værdi tæller sædvanligvis ikke med som del af din formue formelt set, men du kan med fordel nævne øvrige forhold ved formuen alligevel. Sig det for eksempel til banken, hvis du har familieformue.
  • Dokumenter: Eventuelt købsdokument på dine andre værdier.

Gæld

  • Værdi: Kursværdien af din gæld - eller indfrielsesbeløbet, hvis gælden skal indfries.
  • Dokumenter: Seneste årsopgørelse og:
    • Realkreditlån: Årsopgørelse eller udskrift med betaling af termin.
    • Banklån: Netbank- eller kontoudskrift.
    • Andre lån: Lånepapirer eller udskrift med restgæld. SU-lån kan du dokumentere ved at logge ind på su.dk

Forbrugerrådet Tænk mener: Du skal forhandle med din bank

"Kunder i banken er ofte taknemmelige for at få bevilget et lån. Det er et dårligt mentalt udgangspunkt for en forhandling. Du bør hellere tænke på det, som om du køber et lån. Når du køber noget, kan du også forhandle om pris og vilkår. Det gælder også i banken.

Kunder, der låner mange penge og kan betale dem tilbage, er meget attraktive for banken. Derfor skal du ikke være bange for at stille krav og forhandle, selvom det er dig, der står og skal låne penge."

Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom