Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Titel

Klimavenligt indkøb: Ny teknologi kan gøre en forskel

Apps og klimadatabaser kan gøre det lettere for dig at måle dit klimaaftryk, når du handler. Der er dog stadig plads til forbedringer.
Af Annette Birch
15. Juni 2021
Apps og databaser hjælper os til at handle mere klimavenligt

Når du skal i supermarkedet, får du flere og flere tilbud om ny teknologi som apps og ­klimadatabaser til at gøre det nemmere at købe klimavenlige fødevarer.

En YouGov-undersøgelse for Forbruger­rådet Tænk viser, at selv om cirka 4 ud af 10 forbrugere i nogen eller høj grad tænker klima ind i planlægningen af deres måltider og indkøb, har mere end hver tredje svært ved at handle klimavenligt.

Teknologi kan inspirere

Stine Vuholm, der er fødevarepolitisk medarbejder hos Forbrugerrådet Tænk, mener, at den nye teknologi kan være med til at give forbrugerne inspiration til at handle mere klimavenligt.

“Klimadatabaser og apps er vigtige redskaber til at give forbrugerne viden og inspiration til at handle mere klimavenligt. Det kan også få nogle til at undersøge de enkelte føde­varers aftryk, når de planlægger deres indkøb. Men i selve indkøbssituationen ­bruger man meget lidt tid og tanker ved valg af madvarer. Derfor vil mange forbrugere heller ikke have det store overskud til at slå op i en database,” siger Stine Vuholm.

Pirker til den dårlige samvittighed

Per Østergaard Jacobsen, der er ekspert i detailhandel og ekstern lektor på CBS, mener, at teknologien kan hjælpe med til at få det klimavenlige valg ind i vores rutiner og på længere sigt give os mere klimavenlige kostvaner, for eksempel at lave pasta med andet end kødsovs af hakket oksekød.

“Når man for eksempel ser klimaaftrykket af sine indkøb, bliver ens klimabelastning synliggjort. Der er ingen tvivl om, at apps og databaser pirker til den dårlige samvittighed, når man kan se et 14 procent højere klimaaftryk end i sidste uge,” siger Per Østergaard Jacobsen.

En undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer fra 2017 viste, at tre ud af fire af forbrugerne planlægger at købe kød, før de går ned i supermarkedet. Forbrugerne vil typisk have mere overskud og tid til at bruge den nye teknologi, når de forbereder indkøbsturen.

Hjælp til klimainteresserede forbrugere

Thomas Roland, der er CSR-chef hos Coop, oplyser, at de 5.000 kunder, der bruger Coops app på daglig basis, har en klimabelastning, der i gennemsnit er cirka 10 procent mindre end Coops andre kunder. Det er dog svært at sige, om det er på grund af appen.

“Appen er et redskab, som de klimainteresserede har taget til sig. Hvis du kan få folk til at interessere sig for det, handler de også mere klimavenligt,” siger Thomas Roland.

Nødvendig udvikling

Coops undersøgelse viser, at kun 12 procent inden for den seneste måned i høj grad har tænkt på, hvorvidt en eller flere dagligvarer er klimavenlige. Derimod har lidt over hver 4. i nogen grad tænkt på det. Lidt over halvdelen af de adspurgte har slet ikke eller kun i mindre grad tænkt på, om de varer, de køber, belaster klimaet.

Coop-­appen er stadig under udvikling, da klimaberegningerne tager afsæt i knap 300 vareberegninger ud af de over 80.000 varer, Coop sælger; for eksempel fandt Forbrugerrådet Tænks fødevarepolitiske medarbejder i en Kvickly-butik, at plantefars var kategoriseret som svinekød. Thomas Roland oplyser, at Coop er ved at oprette en ny kategori for varer baseret på planteprotein.

Tjek klimaaftryk af maden i klimadatabase

Du kan også slå fødevarers klimaaftryk op i den grønne tænketank Concitos klimadatabase, uanset hvilket supermarked du køber ind i.

Databasen præsenterer udregninger på 500 fødevarer, så du kan se, hvor meget CO2 de enkelte fødevarekategorier udleder. Der­imod viser databasen ikke forskelle inden for samme kategori, for eksempel tomater fra Danmark og tomater fra Spanien.

Klimavenlige varer skal være synlige

Salling Group har støttet Concito i udarbejdelsen af Den store klimadatabase. Det har gjort det muligt for Netto at gøre klimavenlige varer synligere for forbrugerne i deres butikker ved at indføre et klimamærke i to Netto-butikker og skilte med, hvordan du kan gøre lidt ekstra for klimaet, for eksempel ved at spise et plantebaseret kødalternativ frem for oksekød.

Nikolaj Holm Hansen, der er strategi- og projektchef i Netto, håber på, at klimadatabasen fremover kan dække en større del af Nettos varer. Desuden skal den i fremtiden give forbrugerne mulighed for at vælge inden for fødevarekategorier, for eksempel at finde den mest klimavenlige agurk ud fra produk­tionsforhold og -land samt årstider.

Plads til forbedringer

Det kan være svært for den enkelte forbruger at gennemskue, hvordan klimaaftrykket for de enkelte fødevarer er beregnet, for det er forskelligt, alt efter om du bruger Coops app, Concitos klimadatabase eller et helt tredje hjælpemiddel.

“I dag er der stadig stor usikkerhed ved beregningerne. Det er derfor problematisk at formidle klimaaftryk for det enkelte produkt. De tilgængelige databaser opgiver derfor også klimaaftrykket på produktgruppe­niveau,” siger Stine Vuholm.

Dansk Erhverv mener, at mange virksomheder i dag mangler hjælp og vejledning fra myndighederne, så det bliver tydeligt, hvad der kan kommunikeres, og hvilke beregningsmetoder det baseres på.

“For at komme videre og sikre en endnu større udbredelse er det vigtigt, at datagrundlaget enten er det samme, for eksempel en offentlig tilgængelig database, eller at principperne bag beregningerne er ens,” siger Jeppe Rønnebæk Kongsbak, der er chefkonsulent hos Dansk Erhverv. Han opfordrer til, at det bliver en del af de kommende politiske forhandlinger om klimaet.

Æbler og banener

Anders Jensen, der er indkøbs- og marketingdirektør hos Rema 1000, mener desuden, at det er vigtigt at bruge klimapartnerskaber til at sikre det rigtige datagrundlag for klimabelastningen af de enkelte fødevarer.

“Vi skal sørge for at lave nogle analyser, så vi ikke ender med at sammenligne æbler og bananer, og vi er enige om at bruge beregninger, der bakker op om et mere bæredygtigt forbrug. Her kigger vi også på, hvad der ­virker i Concitos klimadatabase og Coops app. Hvis vi kan arbejde videre med det, så er sagen vigtigere, end hvem der udvikler det,” siger Anders Jensen.

Stine Vuholm er enig.

“Det er vigtigt, at grundlaget for hjælpemidlerne er grundige og troværdige og baseret på gode beregningsmodeller, så formidlingen af fødevarers klimaaftryk er valid og troværdig. Det er nødvendigt for, at forbrugerne umiddelbart kan stole på dem,” siger hun.

Hjælp til gode klimavalg

Vi har set på 3 eksempler på ny teknologi, som giver dig mulighed for at finde viden om, hvordan du kan handle mere klimavenligt. Få vores vurdering her:

Coops app

Appen er downloadet over en million gange og bruges blandt andet til scan og betal. Den giver også de handlende i supermarkedskæderne Kvickly, Irma, SuperBrugsen og Fakta mulighed for at se klima­aftrykket af deres indkøbte føde­varer. Når de trykker på den grønne knap ‘Følg dit klimaaftryk’, får de mulighed for at se, hvor meget deres indkøbte fødevarer belaster klimaet, både i forhold til de enkelte fødevaretyper, i forhold til tidligere køb og i forhold til den gennemsnitlige Coop-kunde.

“Appen giver et indblik i dit klimaaftryk og nogle forslag til gode klima­vaner. Det skaber refleksion og kan give inspiration til senere indkøb og hjælpe i planlægningen af indkøb. Men appen kan ikke hjælpe til at træffe en beslutning i supermarkedet,” siger Stine Vuholm fra Forbrugerrådet Tænk.

“Det er også vigtigt at være opmærksom på, at appen kun viser klimabelastning fra de varer, som er købt hos Coop, hvilket derfor kan give et skævt billede af dit samlede madindkøb,” siger hun.

Concitos klimadatabase

Klimadatabasen giver fri adgang til klimabelastningen på 500 af de almindeligste fødevarer og drikkevarer efter fødevaregrupper, ikke for individuelle varer. Den giver for eksempel dokumentation for, hvor meget CO2 et kilo kartofler, en laks, en oksebøf eller en liter mandelmælk udleder. Databasen er udarbejdet af den grønne tænketank Concito med støtte fra Salling Group, der står bag super­markedskæderne Netto, Føtex, Bilka og Salling.

“Concitos klimadatabase er den nyeste danske klimadatabase. Den er baseret på nok de bedst mulige beregninger af klimabelastningen for en fødevaregruppe på nuværende tidspunkt. Den er dog for besværlig til, at den almindelige forbruger vil slå op i den i indkøbssituationen. Men den kan danne grundlag for anden formidling og teknologi, der hjælper for­brugerne,” siger Stine Vuholm.

Salling Groups klimamærke

Supermarkedskæden Netto har som et prøveprojekt indført klimamærkningen Skyen i to butikker i København og Horsens. Her vil en blå sky vise, at der er et lavt klimaaftryk på varen sammenlignet med andre varer.

“Vi er generelt ikke så glade for, at producenter og supermarkedskæder laver deres egne mærkningsordninger, da det er svært at gennemskue for forbrugerne. Vi anerkender, at Salling gerne vil gøre noget, men vi så hellere et fælles mærkningssystem, som monitoreres af myndighederne,” siger Stine Vuholm.

“Desuden finder vi det forvirrende, at mærket i nogle tilfælde gives ud fra en sammenligning inden for produktkategorien og i andre tilfælde på tværs af produktkategorier. Vi ønsker også, at det ikke kun er det bedste ­klimavalg, som mærkes, men også de mest klimabelastende føde­varer,” siger hun.