Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Holdbarhed: Kan du stadig spise maden?

"Sidste anvendelsesdato", "bedst før" eller "bedst før - ofte god efter" står der på mad. Kan du stadig spise maden, hvis datoen er overskredet?
Af David Bergeon
26. Februar 2019
Holdbarhedsmærker: Sådan kender du forskel
Foto: iStock

Hvad betyder datomærkningerne på mad?

Færdigpakket mad skal have en holdbarhedsdato.

Datoen fortæller dig, hvor længe produktet kan holde sig uåbnet og ved korrekt opbevaring.

Her er de bedste køleskabe i Forbrugerrådet Tænks test

Holdbarhedsmærkninger findes der 2 af

  • "Sidste anvendelsesdato" betyder, at du kan blive syg, hvis du spiser madvarer, hvor datoen er overskredet.
  • "Bedst før" og "bedst før - ofte god efter" betyder, at datomærkningen kun er vejledende. Du kan derfor selv vurdere, om du kan spise maden, efter datoen er overskredet.

Hvis du ikke kender forskel på de 2 typer datomærkninger, kan du komme til at spise mad, der gør dig syg eller omvendt smide mad ud i skraldespanden, selv om du godt kan spise den.

Undgå madspild: Hent appen "For Resten"

Sidste anvendelsesdato: Maden skal smides ud

Mad, der efter et stykke tid kan udgøre en sundhedsrisiko for dig, skal mærkes med "sidste anvendelsesdato".

Smid altid din mad ud, hvis den har overskredet "sidste anvendelsesdato", da maden efter denne dato kan gøre dig syg. Det er ikke altid muligt at se eller lugte, at produktet er dårligt.

Mad, der er mærket med "sidste anvendelsesdato", er for eksempel:

  • Kød - både fersk kød og kødpålæg
  • Fisk - både frisk og røget

Bedst før og bedst før - ofte god efter: Tjek maden

Mad med datomærkningerne "bedst før" eller "bedst før" med tilføjelsen "ofte god efter" skal du ikke nødvendigvis smide ud, selv om datoen er overskredet.

"Bedst før"-datoen er den dag, hvor maden har en bestemt kvalitet. Efter den dato falder kvaliteten. Det kan eksempelvis være, at brødet bliver tørt. Men det bliver ikke nødvendigvis farligt at spise maden.

Maden kan du undersøge med dine sanser for at fornemme, om den er ok. Ser maden fin ud, og lugter og smager den fint, selv om datoen er overskredet, kan du roligt spise den. Hvis maden begynder at lugte eller smage dårligt eller se gammel ud, skal du smide den ud.

Opbevarer du din mad korrekt, og er pakningen er uåbnet, kan den ofte holde sig en del længere end denne dato. Hvis pakningen er åbnet, afkortes holdbarheden. Nogle produkter er mærket med en holdbarhed efter åbning.

Mad, der har datomærkningerne "bedst før" eller "bedst før - ofte god efter", er for eksempel:

  • Mælkeprodukter som mælk og yoghurt
  • Syltetøj og marmelade
  • Juice, saft og sodavand
  • Mel, havregryn, pasta og ris
  • Dåsemad som hakkede tomater, majs og makrel i tomat

Få tip til at vurdere maden hos Fødevarestyrelsen

Mad kan være uden holdbarhedsmærkning

Færdigpakket mad kan i nogle tilfælde være helt uden datomærkning. Der er typisk tale om produkter, som vurderes ikke at kunne blive for gamle.

Mad, som ikke er mærket med dato, er for eksempel:

  • Tyggegummi
  • Eddike
  • Salt
  • Sukker
  • Vin og drikkevarer med en alkoholprocent på eller over 10

Frugt og grønt er ikke datomærket, da det er svært at angive en præcis holdbarhed.

Producenter kan derudover frivilligt vælge at angive for eksempel produktionsdato, tappedato, pakkedato, sidste salgsdato eller en holdbarhed afhængig af, om emballagen er ubrudt eller åbnet

Opbevar maden rigtigt

Din mad kan kun holde sig, hvis du opbevarer og håndterer den rigtigt.

Sundhedsskadelige bakterier kan du ikke se, lugte eller smage. Du skal derfor være omhyggelig med hygiejnen, så du undgår at sprede bakterier fra et produkt til et andet.

Sådan holder du bakterierne ude af køkkenet

Forbrugerrådet Tænk: Det skal være lettere at undgå madspild

Madspild koster danskerne 11,6 milliarder kroner om året ifølge en opgørelse i 2014 fra Landbrug og Fødevarer. Størstedelen af madspildet sker hjemme i de danske køkkener, blandt andet fordi datomærkerne kan være svære at forstå.

Datomærker skal forklare – ikke forvirre. Derfor arbejder Forbrugerrådet Tænk for klare og tydelige datomærkninger, så du altid ved, om du kan bruge dine sanser til at vurdere, om maden er spiselig, eller om den er sundhedsskadelig og skal smides ud.

Sofie Søndergaard Risborg, projektleder i Forbrugerrådet Tænk