Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem nu

Social

Titel

Holdbarhedsmærkning: Sådan kender du forskel

"Sidste anvendelsesdato", "mindst holdbar til" eller "bedst før" står der på mad med datomærkning. Men hvad er forskellen på mærkningerne?
Af David Bergeon
18. April 2017
Holdbarhedsmærker: Sådan kender du forskel
Foto: iStock

Kend forskel på datomærkningerne og undgå madspild

Færdigpakket mad skal markeres med en holdbarhedsdato for, hvor længe produktet kan holde ved korrekt opbevaring. Det er lovpligtigt. Derudover kan producenterne frivilligt vælge at angive for eksempel produktionsdato, tappedato, pakkedato, sidste salgsdato eller en holdbarhed afhængig af, om emballagen er ubrudt eller åbnet.

Holdbarhedsmærkninger findes der 2 af - "sidste anvendelsesdato" og "mindst holdbar til”/”bedst før". De 2 typer dækker over 2 forskellige kriterier for holdbarhed. Det ene er risikoen for, at du bliver syg af at spise maden, det andet handler om produktets kvalitet.

Holdbarhedsmærkningen kan være svær at holde styr på. Hvis du ikke kender forskellen på de 2 typer datomærkninger, kan maden ende i skraldespanden, selv om den godt kan spises. Det er madspild og spild af ressourcer.

Hent den gratis For Resten-app og få hjælp til at undgå madspild

"Sidste anvendelsesdato"

Mad, der efter et stykke tid kan udgøre en sundhedsrisiko for dig, skal mærkes med "sidste anvendelsesdato".

Smid altid produkter ud, hvis produktet har overskredet denne dato, da det efter denne dato kan gøre dig syg. Det er ikke altid muligt at se eller lugte, at produktet er dårligt.

Mad, der der er mærket med "sidste anvendelsesdato", er for eksempel:

  • Kød - både fersk kød og kødpålæg
  • Fisk - både frisk og røget

"Mindst holdbar til" / "bedst før"

Mad, der er mærket med "mindst holdbar til"/"bedst før", skal ikke nødvendigvis smides ud, selv om datoen er overskredet.

Maden kan du undersøge med dine sanser for at se, om den er ok. Ser maden fin ud og lugter og smager den fint, kan du roligt spise det. Maden får nemlig synlige tegn på forrådnelse, når den kan gøre dig syg, hvis du har opbevaret den korrekt.

Mad, der har en "mindst holdbar til"/"bedst før" datomærkning er for eksempel:

  • Mælkeprodukter som mælk og yoghurt
  • Syltetøj og marmelade
  • Juice, saft og sodavand
  • Mel, havregryn og ris
  • Dåsemad som hakkede tomater, majs og makrel i tomat

Hos Fødevarestyrelsen kan du få tip til at vurdere maden

Mad uden holdbarhedsmærkning

Færdigpakket mad kan i nogle tilfælde være helt uden datomærkning. Der er typisk tale om produkter, som vurderes ikke at kunne blive for gamle.

Mad, som ikke er mærket med dato, er for eksempel:

  • Tyggegummi
  • Eddike
  • Salt
  • Sukker
  • Vin og drikkevarer med en alkoholprocent på eller over 10

Frugt og grønt er ikke datomærket, da det er svært at angive en præcis holdbarhed.

 

 

Kilde: Fødevarestyrelsen

Opbevar maden rigtigt

Din mad kan kun holde sig, hvis du opbevarer og håndterer den rigtigt.

Sundhedsskadelige bakterier kan du ikke se, lugte eller smage. Du skal derfor være omhyggelig med hygiejnen, så du undgår at sprede bakterier fra et produkt til et andet.

Sådan holder du bakterierne ude af køkkenet