Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Titel

Derfor deler ideen om et klimamærke vandene

Et klimamærke vil kunne gøre produkters klimabelastning synlig i supermarkedet, men der er delte meninger om troværdigheden og den reelle effekt.
Af Annette Birch
15. Juni 2021
Indkøb: Hvordan bliver det nemmere at handle klimavenligt?
Foto: Thomas Dahl

Flere undersøgelser viser, at mange forbrugere gerne vil købe klimavenligt, men at de synes, det er svært at navigere, når de står i supermarkedet og skal købe ind.

I forbindelse med de forestående klimaforhandlinger er debatten om, hvorvidt et klimamærke vil gøre det lettere for forbrugerne at handle klimavenligt, blusset op igen.

Et klimamærke kan være effektivt

Per Østergaard Jacobsen, der er ekspert i detailhandel og ekstern lektor på CBS, mener, at et klimamærke kan give forbrugerne en bedre mulighed for at tage et oplyst valg i indkøbssituationen.

“Hvis man havde en entydig mærkning, ville det betyde noget, særligt når man er i butikken. Man får den bedste effekt af mærkning, hvis den er synlig, og man kan følge den. Det vil give et reelt valg,” siger han.

Det er Stine Vuholm, fødevare­politisk medarbejder hos Forbrugerrådet Tænk, enig i.

“Apps og databaser vil for de fleste forbrugere ikke være en hjælp i selve købssituationen, hvor de skal træffe hurtige valg. Her vil et klima­mærke være langt mere effektivt,” siger hun.

Mad: Sådan spiser du mere klimavenligt

Mærke skal gå på tværs af kategorier

Stine Vuholm opfordrer til at udvikle et ­klimamærke, der omfatter både de gode og de dårlige klimavalg, så man kan sammenligne forskellige varer, blandt andet grøntsager og mælk, for eksempel med en farveskala. Men en mærkningsordning skal kun indføres, hvis den ikke vildleder forbrugerne:

“Det er vigtigt, at mærket går på tværs af kategorier, da de mest reelle forbedringer af klimaaftryk opnås ved, at vi udskifter et produkt fra en klimabelastende varekategori, især kød, med et produkt fra en helt anden varekategori, eksempelvis bælgfrugter.”

Klimamærke i Netto-butikker

Salling Group, der sponsorerer Concitos klimadatabase, har også brugt databasen til at indføre et klimamærke i to Netto-butikker. En ‘klimasky’ vejleder forbrugerne om det mest klimavenlige valg, både i forhold til om du skal købe en oksefilet eller en rødspætte, og hvilken slags pålæg du skal vælge.

“Hvis du skal købe pålæg, er det, fordi du har brug for pålæg. Her vejleder klimaskyen, om du for eksempel skal vælge mellem pålæg af oksekød eller æg,” siger Nikolaj Holm Hansen, der er strategi- og projektchef i Netto.

Foreløbig viser en spørgeundersøgelse blandt cirka 400 kunder i de to butikker, at omkring 85 procent af dem generelt er positivt idstillede over for klimamærkningen. Af de kunder, der har bemærket klimaskyen, har hver f4. svaret, at det har fået dem til at købe mere klimavenligt, end de ellers ville have gjort.

Desuden indikerer de første ugers salgsdata, at salget af oksekødet er faldet mere i de 2 testbutikker end i sammenlignelige butikker.

“Det peger på, at klimamærket har poten­tiale til at påvirke forbrugerne til at handle mere klimavenligt,” siger Nikolaj Holm Hansen.

Det er hensigten, at klimamærket skal bidrage med konkret erfaring om, hvordan et statsligt klimamærke kunne udformes.

“Der er aldrig nogen mærkning, der er ­blevet en succes, uden at den både er statskontrolleret og bredt anvendt af alle. Det kommer ikke til at rykke nok på Netto-­niveau. Derfor er formålet med vores klimamærke at få erfaring med klimamærkning som koncept,” siger Nikolaj Holm Hansen.

Udfordringer med et klimamærke

Dansk Erhverv, der er branche­forening for flere danske supermarkeds­kæder, er mere forbeholden over for et decideret klimamærke.

“Vi anerkender, at valget af fødevarer har stor betydning for klimaet, og at forbrugerne efterspørger hjælp til at handle klimavenligt. Men vi har alligevel en sund skepsis over for at indføre et decideret klimamærke på fødevarer, da vi mener, at der på nuværende tidspunkt er en række faldgruber forbundet med en ny mærkningsordning,” siger Jeppe Rønne­bæk Kongsbak, der er chefkonsulent hos Dansk Erhverv.

En mærkningsordning, der sammenligner forskellige produkter som mælk og smør, ­risikerer for eksempel ikke at honorere de virksomheder, som gør en ekstra indsats sammenlignet med produkter i samme kategori.

"Det flytter nok ikke det store"

Anders Jensen, der er indkøbs- og marketingchef hos Rema 1000, understreger vigtigheden af, at et eventuelt klimamærke er baseret på en fælles agenda og er så korrekt som muligt.

“Det er vigtigt, at man ser, hvad det kræver at få lavet en så korrekt klimamærkning som muligt. Hvor langt skal den gå ud i forhold til værdikæden? Her læner jeg mig meget op ad de eksperter, der er i gang lige nu. Så må vi tage det ud fra det,” siger Anders Jensen.

Hos Coop tvivler CSR-chef Thomas Roland på, at et klimamærke for alvor vil få forbrugerne til at spise mere klimavenligt. Coop fokuserer i stedet på at påvirke forbrugerne til at spise mere grønt samt have leverandører, der fremmer en bæredygtig produktion.

“Du skal turde påvirke folk til at drikke mindre mælk. Kan du det med et mærke? Hvis man giver klimamærker efter typer af varer, vil du opleve, at det er udbredt i grøntafdelingen, men slet ikke i slikafdelingen eller oksekødskøleren. Det flytter nok ikke det store,” siger Thomas Roland.

Plantedrik er mere klimavenlig end mælk

Mærkningen må ikke være vildledende

Forbrugerrådet Tænk mener, at en mærkningsordning optimalt set både skal hjælpe forbrugerne til at træffe et mere oplyst valg og motivere virksomheder til at gøre en ek­stra indsats for klimaet.

“Det er ikke særlig motiverende for oksekødsproducenter, hvis de ikke kan formidle tiltag, der mindsker klimaaftrykket. Hvis man derfor kunne få dette tænkt ind som supplerende information til et klimamærke, der går på tværs af kategorier, ser vi et potentiale for større støtte og motivation hos branche og virksomheder,” siger Stine Vuholm.

Hun sammenligner med, at man inden for sundhed og ernæring har et nøglehulsmærke og samtidig en varedeklaration med mere information om næringsindholdet. Både Stine Vuholm og Per Østergaard Jacobsen advarer dog mod, at mærkningen kan blive vildledende.

“Det er fint at tænke ind, om det er muligt at give supplerende oplysninger om, hvordan et konkret produkt ligger i forhold til andre tilsvarende produkter. Men det er en balance, for koen bliver jo aldrig klimavenlig, og dette budskab skal være det vigtigste i mærkningen,” siger Stine Vuholm.

Kan vi ikke bare vælge økologi - også for klimaets skyld?

Ifølge en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk mener 6 ud af 10 unge mellem 18 år og 24 år, at økologisk fødevareproduktion er lidt eller meget bedre for klimaet end konventionel fødevareproduktion. Men blandt fagpersoner er meningerne delte om, hvorvidt økologi er bedre for klimaet.

Stine Vuholm mener, at økologi er en bæredygtig pakkeløsning for den forbruger, som gerne vil tage hensyn til både mennesker, dyr, natur og miljø:

“Klimahensyn er langt hen ad vejen i overensstemmelse med de økologiske værdier. Det er dog vigtigt at nævne, at det betyder mere for klimaet, hvor meget kød vi spiser, end om fødevaren er økologisk eller konventionel.” 

Hun så gerne, at der kom flere kriterier til mærkningen, således at økologien uden tvivl altid var det mest klimavenlige valg.

Pristjek: Spar penge på økologisk frugt og grønt

Økologi kræver større areal

Forskning viser også, at økologisk landbrug har en mindre udledning af klimagasser målt pr. hektar landbrugsjord end konventionelt landbrug. Men økologiske landbrug skal bruge et større areal til at producere den samme mængde mad uden hjælp fra kunstgødning og syntetiske sprøjtemidler. Et større landbrugsareal kan risikere at være på bekostning af skove, der med deres optag af CO2 mindsker klimabelastningen.

Andre forhold spiller også ind; for eksempel vil økologiske fødevarer ofte være pakket ind, hvilket kan betyde, at emballagen belaster mere klimamæssigt.

“Men til gengæld sikrer indpakningen længere holdbarhed,” siger Stine Vuholm.

Brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer konkluderede i en pjece fra juni 2020, at klimaaftrykket snarere afhænger af individuelle forhold på gården, for eksempel hvor foderet kommer fra, hvordan jorden dyrkes, og hvordan arealerne er dyrket.