Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Titel

Blender: Hvilken type skal du vælge?

Blendere fås i flere forskellige typer. Du kan få en traditionel blender, en stavblender eller en smoothie blender. Men hvilken skal du vælge?
Af Lars Nøhr Andresen
15. Januar 2018
Foto: iStock

Klassisk blender: Knuser is og laver store portioner

Is kan ikke knuses effektivt i en stavblender eller smoothieblender. Her skal du have fat i en klassisk blender med kraftig motor og en kraftig kniv.

Større portioner af for eksempel suppe er ligeledes nemmere at klare i en almindelig blender.

Foto: iStock

En klassisk blender er god til:

  • Kan klare selv de mest krævende blenderopgaver
  • Fylder meget og er besværlig at gøre ren

Find den bedste blender i Forbrugerrådet Tænks test

Stavblenderen: Køkkenets multiværktøj

Stavblenderens mobilitet gør det nemt at blende en sauce eller suppe direkte i gryden. Og der er generelt ikke mange opgaver, som stavblenderen ikke kan klare, som blenderen kan, udover at knuse is.

Foto: iStock

Stavblenderen er god, fordi:

  • Medfølgende udstyr kan gøre stavblenderen til et multiværktøj
  • Den kan både blende, hakke, piske og røre.

Stavblenderen er ikke god til:

  • Kan ikke knuse is som den klassiske blende kan. 

Hvilken stavblender klarer sig bedst i Forbrugerrådet Tænks test?

Smoothie blenderen: Specialværktøj til smoothies

Smoothieblenderen er til dig, der ofte laver en smoothie, og hvor det skal være lidt nemmere og gå lidt hurtigere.

Smoothiemaskinen kan ikke noget, når det kommer til at blende, som en rigtig blender ikke kan. Men den er lille og praktisk, hvis du skal blende en hurtig smoothie til dig selv.

Smoothie blenderen er god, fordi:

  • Blender direkte i en kop, du kan sætte låg på og tage med
  • Det er kun kniven, der skal rengøres, lige når du har blendet din smoothie.

Smoothie blenderen er ikke god, fordi:

  • Smoothieblenderen kan siges at være overflødig, hvis du allerede har en blender.
  • Den kan ikke erstatte en almindelig blender. 

Find den bedste smoothieblender i Forbrugerrådet Tænks test