Fremtidsfuldmagt: Den vigtigste beslutning, du (måske) ikke har taget

Lige nu er du sikkert sund og rask, men hvis du en dag bliver ude af stand til at træffe beslutninger for dig selv – måske fordi du har udviklet demens, eller du på anden vis ikke længere er ved dine fulde fem – hvem skal så administrere dine bankkonti og sørge for, at alle regninger bliver betalt? 

Hvem sikrer, at dine nære får de gaver, som du gerne vil give dem? Hvem kan sælge din bolig, hvis det bliver nødvendigt, og hvem kan kommunikere med myndighederne på dine vegne? Alt dette og mere til kan du selv bestemme, hvis du i tide sørger for at få tegnet en fremtidsfuldmagt.

”En fremtidsfuldmagt er et juridisk dokument, som skal udarbejdes, mens man stadig er frisk i hovedet. Den kan omhandle stort set alle aspekter af ens liv, som man ønsker, at en person, som man stoler på, varetager, hvis man en dag ikke længere kan træffe beslutningerne selv. Det er lidt ligesom en forsikring – den er god at have, men man håber, at man aldrig får brug for den,” fortæller advokat og medlem af Advokatrådet Liv Dyrhauge-Klargaard.

Fremtidsfuldmagten er populær

Fremtidsfuldmagter blev mulige ved en lovvedtagelse i 2017, så man siden har haft mulighed for selv at vælge sin fremtidige stedfortræder. Tal fra Tinglysningsretten viser i øvrigt, at flere og flere danskere får oprettet en fremtidsfuldmagt. I 2024 tinglyste dommerkontorerne over 154.000 fremtidsfuldmagter. Året før var tallet 107.000, og året før igen – i 2022 – var tallet knap 76.000.

Det specielle er, at man tegner fuldmagten, mens man er ved sine fulde fem, men den træder først i kraft den dag, man måske ikke længere kan træffe sine egne beslutninger. Det skal fastslås gennem en lægeerklæring, så man skal ikke gå og bekymre sig om, at ens nærmeste kan påstå, at man er syg og svækket, og derved sætte fuldmagten i kraft, uden at man rent faktisk er det.